torsdag den 9. marts 2017

De tre vigtige f'er lige for tiden - forførende, fransk, forårshjem!





I am back!

Jeg undskylder altså fraværet på bloggen de sidste par måneder, men eksamener (og efterfølgende re-eksamener grundet sygdom) efterlod ikke meget overskud til andet end læsning og skrivning - og selvfølgelig at græde over selv samme. Studerende, you know the struggle!

Heldigvis er de bag mig, og et nyt kapitel følger - hvilket betyder mere tid til at dele boligideer med jer læsere!

So, without further ado, skal vi snakke om Søstrene Grenes nye sæsonkollektion!



Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret stor fan af Søstrene Grene, der især de seneste par år har introduceret super fine og budgetvenlige boligting. De er også begyndt at producere møbler og tekstiler, hvilket jeg er sikker på kun fremmer deres succes.

Det jeg elsker ved nye kollektioner er, hvordan de pirrer min nysgerrighed og mit indretningsgen. Hvordan jeg ser forskellige elementer, og med det samme ved, hvordan de vil kunne forbedre mit hjems udseende og min livsglæde. Bevares, det lyder måske en smule shopaholic-like, men derfor er det fedt, at SG gør forandring mulig uden at medføre banklån eller de store omlægninger i budgettet.


Den nye kollektion her har bestemt skrevet sig ind i sæsonens farvepalet og fornemmelse. Den emmer af forandring, forår og associationer til dejlige aftener, hvor solen stadig skinner gennem ruden og danser på væggene, og hvor den sidste kulde langsomt forsvinder. Åh, hvor jeg elsker den her årstid.

I dette forår 2017 skal der være fokus på liv og farver i hjemmet, idet de forbinder det moderne minimalistiske med en klassisk dekadence. SG har derfor anvendt en gennemgående sart farvepalet (blå, nuancer af lyserød, grøn, brændt orange og blomme) i deres kollektion, og arrangeret et gensyn med velour.


Som ses her, har de introduceret en ny stol med et bredere ryglæn til deres kollektion, og en fin lille tilhørende puf. Puderne er tofarvede og kan vendes alt efter temperament :)




De har ligeledes udviklet hylde-bestselleren fra efterårskollektionen, som der var en del rift om og som sidenhen blev sat i produktion igen, grundet den store interesse.
Den kommer nu i en rigtig fin, lang udgave, der fæstnes på væggen og hvorpå man kan kreere alverdens stilleben!



Også det marokkansk-inspirerede tæppe fra efteråret er nu kommet i en større størrelse og med lyserøde markeringer for at tilføje varme og hygge (hvilket vi danskere jo er svært glade for!).



Deres nyeste, og fineste (if I might say so) tilføjelse til Grene-universet er altså deres rullebord. Hold nu op det er praktisk og lige i takt med modens tendenser!
Det kommer i fire farver, koster kun 288 kr. og vil gøre sig godt i ethvert hjem!




Søstrene Grene har selvfølgelig også lavet mange fine nye krukker, glas, potter, lysestager, tepotter og kaffebryggere, som jeg ikke har kunne have med her.
Men tjek nu endelig deres katalog ud og bliv inspireret og forundret!


Until next time,
Nina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar