tirsdag den 8. november 2016

Hvordan ændre man pludselig sin livsstil?

Hej allesammen,

Jeg er ny skribent her på Danske Webchicks, og i vil få et indblik i mit liv som madjunkie, som fitnessfreak og nu som mor, der igen skal kæmpe mod kiloene! I får hele rejsen med, SÅ vi går lige lidt tilbage i tiden og tager hele historien med, her er der intet filter og jeg viser tingene som de er!



FRA EN MADJUNKIES TANKER, TIL EN FITNESS FREAKS TANKER!



Det at gå fra at være dybt afhængig af mad til at være dybt afhængig af fitness er det vildeste, der er sket i mit liv. Den rutchebane tur har været den vildeste og længste tur, jeg nogensinde har været ude på. 


EN DAG I EN MADJUNKIES TANKEGANG

Av, jeg har ondt, ondt i hele kroppen, ondt i mit ben, - hvad er nu det i min fod? Det er nyt, åha, de er hævet igen nu. Jeg er sulten, åhhh, jeg har lyst til et eller andet. Hvis nu jeg bare lige tager lidt chokolade nu, så kan jeg hente lidt havregryn senere.
Handleturen SKAL gå godt i dag, jeg skal købe grøntsager og rugbrød i stedet for toastbrød og slik. 
I min kurv er der røget toastbrød, mozerella stickers, frysepizza, franskbrød, smør, ost, skinke, bacon, fløde, kanelsnegle, mælkesnitter, og jeg kan blive ved. Der er også lidt grønt i min kurv, velvidende om, at det ryger ud om en uge, når det er rådnet op, og resten i kurven er bare til i dag. 
Vi skal afsted, vi skal igen ud og køre, "YES" tænker jeg, mad, mad, mad!!!! Køretur er = MAD! Vi skal forbi McDonalds, eller tanken, en milkshake og 4 cheeseburgere kan lige klemmes ned - MUMS.
På tanken kan jeg liiiige købe en romkugle og en snegl med creme eller en donut, ej, jeg køber bare alle 3 dele, så kan jeg gemme den ene til imorgen.
"Gad vide, om de tænker grimme tanker om mig nu?"
På tanken bestiller jeg som om, at i hvertfald 2 af kagerne er til andre, men sandheden er den, at de er væk om 10 min. Og spist af MIG!
Jeg er direkte flov, når jeg står og betaler og tænker "Gad vide, om de tænker grimme tanker om mig nu?" men, igen tænker jeg, det kan alligevel være ligemeget, for det er for sent nu.
MEN HUSK; DET ER ALDRIG FOR SENT!

          

JEG FØLTE MIG PLUDSELIG IKKE I LIVE LÆNGERE

Jeg tænker på mad igen nu. Hvorfor skal du tænke på mad hele tiden, Kristina? - nu skal det altså være SLUT, jeg gider ikke tænke på mad mere nu - gad vide hva vi skal have at spise i aften, jeg er egentlig også sulten nu, hvis nu jeg bare en sidste dag giver den fuld gas med at spise, så er det slut fra imorgen af? 
Mad, mad, mad - mad er det eneste jeg tænker på, det eneste der fylder i min hverdag, det eneste jeg kan forbinde med hygge og absolut det eneste der gør mig lykkelig. TROEDE JEG!!!
Du tænker virkelig kun på mad, maden er din klippe, maden er din trøst, din glæde og dit et og alt, det er ikke længere bare det du skal have for at overleve, nej du skal have dit fix af sukker, det at føle sig tilpas mæt, det var ikke godt nok, jeg skulle føle mig så mæt, at jeg var ved at brække mig.
Når jeg var alene tænkte jeg seriøst, at det jeg spiser det feder ikke, for jeg spiser det jo i skjul, det er der ingen der opdager, jeg følte mig ikke alene når jeg spiste, og når jeg ikke spiste følte jeg mig altid alene, og den følelse var en rigtig ubehagelig følelse.
Når jeg var i Thy hos mine forældre skjulte jeg alt det usunde i min kuffert, og når vi havde spist aftensmad røg jeg lige ind og åd en plade chokolade, da jeg virkelig, under hele aftensmaden havde begrænset mig med mængden af mad, jeg havde altid en undskyldning for at spise noget, og gjorde det oftes i skjul, og når så jeg var sammen med andre sagde jeg altid: "Ej, jeg har bare intet fået at spise i dag, så skal vi ikke have noget?"
Jeg gik også tit ned i parken for at sidde der efter en tur i spar, alt var i skjul og hvorfor? folk var jo ikke dumme, jeg tog jo ikke på af kildevand og æbler. Jeg var flov over mig selv og led og ked af, at hver gang jeg var nogle steder røg der en kommentar afsted fra nogen, det sårede mig dybt, og det fik mig bare ned i et endnu større hul.
"DEN ENESTE JEG SNØD VAR MIG SELV - JEG TROEDE JEG SNØD ALLE ANDRE" 
Mine forældre har altid ville mig det bedste, og derfor prøvede jeg også at skjule det overfor dem.


ALLE TANKERNE EFTER JEG ÆNDREDE MIN LIVSSTIL, - OG DE FØRSTE MANGE KILO RØG

Vi skal til familie fest og jeg har igen min egen mad med, jeg ved at jeg igen skal hører på alle de samme kommentarer som altid, "hold da op, kan du spise så meget" "er du stadig på slankekur" Hvornår begynder du, at give dig selv lov til at leve?" "du er da vidst blevet lidt fanatisk, hva?" "Hvis du er på slankekur, hvorfor må du så spise det?"
1. Jeg har meget kcal fattigt mad med, som gør, at jeg har det mere med, men jeg kan så fortælle, at hele min portion (hvor størstedelen er grøntsager) indeholder de samme kcal som din halve spegepølsemad, med smør, mayo og løg. Hvor mine kcal uddeling blot er 100 % bedre.
2.   Nej jeg er ikke stadig på slankekur, og jeg har heller aldrig været det.
3.  Jeg lever skam i bedste velgående, bare fordi du har dårlig samvittighed over din egen dårlige livsstil behøver du ikke nedgøre min.
4. Ja, jeg er blevet fanatisk, jeg har været madjunkie i 6 år, og jeg kan ikke bare spise løs som jeg plejer, jeg er bange for at falde i og blive afhængig igen. Du kan sammenligne det med en alkoholiker eller en narkoman, de kan heller ikke bare nøjes med lidt? Så fanatisk, er så meget sagt, nærmere nervøs og bange.
5. Jeg er ikke på slankekur, så jeg må spise hvad jeg vil.
Disse ting har jeg tit haft lyst til at sige, men har bare tænkt det inden i mig selv, jeg har følt, at jeg som den der har kæmpet for at lave min livsstil om var mærkelig, fordi jeg vælger at gøre noget for min krop som er GODT!!
Når vi handlede havde jeg min egen kurv, i den kurv lå der intet usundt. Det første år, var jeg slet ikke nogen steder at spise, jeg kunne ikke drømme om bare at købe en smør når vi handlede, for tænk nu hvis der var en der sagde noget, selvom jeg havde tabt mig de første 37 kg. tænk nu, hvis de sagde jeg var tyk, tænk nu hvis der var nogle der så mig på MC Donalds som troede jeg var faldet i igen, hvad nu hvis det og hvad nu hvis, det fyldte hele min hverdag.

HOVEDET KUNNE IKKE FØLGE MED

Jeg måtte sige til mig selv til sidst, at en dag om ugen måtte jeg spise lige hvad jeg ville, hvilket desværre resulterede i, ekstrem dårlig samvittighed, overspisning de pågældende måltider og en frygtelig mavepine, der endte med opkast i skjul på toilettet.
Jeg blev dog ved med at have disse dage trods jeg ikke kunne styre det, for jeg ville ikke blive for fanatisk, det gad jeg hvertfald ikke hører for. Jeg måtte hele tiden snakke om mit vægttab for at være sikker på, at folk ikke troede jeg faldt i igen.
Jeg havde dage hvor jeg var så forelsket i mig selv, at der ikke var plads til andet end mig, jeg kunne jo ligepluselig lide mig selv, altså til tider lige indtil du igen får det sådan, at du føler dig stor, efter et utal af shoppeture har jeg måtte bytte mit tøj til mindre størrelser, fordi jeg stadig troede, at jeg var den størrelse jeg var før, for det er hvad man stadig ser i spejlet nogle dage.

MIN ALLER VÆRESTE OPLEVELSE UNDER DETTE VÆGTTAB 

Jeg var en aften i byen med en veninde, og vi er på vej ind på et diskotek, jeg var så godt tilpas den aften og havde endelig taget en kjole på der ikke var løs, vejede 72 kg. og er 171 cm høj, i døren står en pige der er meget vred, og hun var ved at ramme mig i hovedet, og jeg vifter mit hovede væk og er ved at ramme nogle andre bag mig, så jeg siger til hende: "Uh, hov, kan vi lige komme forbi?" (helt stille og roligt) - Hun vender sig om og sviner mig til, og siger: "Du kan ikke komme forbi så klam og fed du er" - Der stod jeg så, med et vægttab på 48 kg. og jeg var smadret, af sådan en lille kommentar, men det var ALT hvad jeg havde frygtet, der nogensinde ville ske.
Denne sætning har jeg oplevet 2 gange efter mit vægttab, og de har sat sine spor.
JEG HÅBER, AT ALLE DER LÆSER DETTE VIL LOVE MIG ALDRIG, AT KOMMENTERE ANDRES STØRRELSE!
Du aner ikke hvad den anden part har været igennem, - OG en enkelt kommentar kan ødelægge meget i en andens liv.







          







          



EN FITNESS FREAK I BALANCE

Alle har gode og dårlige dage, og jeg har endelig fundet en balance, selvom mit hovede til tider står af og jeg stadig for dårlig samvittighed over at have spist en is, eller have spist brun sovs og kartofler lærer jeg stadig mig selv noget nyt hver dag.
JEG ER AFHÆNGIG AF TRÆNINGEN, MEN HAR LÆRT, AT SLAPPE AF I DET, OG GJORT AFHÆNGIGHEDEN TIL NOGET NATURLIGT - JEG ELSKER AT TRÆNE OG BANKER IKKE MIG SELV I HOVEDET HVIS IKKE JEG KOMMMER AFSTED!
JEG HAR GJORT NOGET VILDT!
Jeg har smidt vægten væk! Den skal ikke styre mit liv, jeg ved hvad jeg vejer nu, og jeg er tilfreds!!! MEN, jeg har istedet valgt, at resten af min rejse skal hedde FEDT TAB, IKKE VÆGTTAB! Jeg skal smide fedt, og bygge noget muskelmasse på! Jeg er ligeglad med om vægten stiger, så længe fedt procenten falder! Og cm ryger! 
Jeg har lært, at en så drastisk livsstils ændring IKKE er uden konsekvenser, og jeg har stadig meget at lære mig selv. Jeg skal lære mig selv at kende, og jeg skal forstå, at en sund livsstil også har plads til sukker.
HUSK, DU KAN IKKE DØMNME ANDRE FØR DU HAR VÆRET I DERES SKO!







          








1 kommentar: