I en hverdag, hvor tingene
går stærkt, og du ofte står tilbage med en følelse af at være
håbløst bagud, kan det være en rigtig god ide, at finde ud af,
hvad du egentlig bruger din tid til.
For sandheden er, at du har
tid nok. Det handler om, hvad du bruger den på.
Og så handler det om
prioritet.
Oplever du, at din tid
flyver af sted, at du bliver fortravlet og måske endda stresset, så
er der behov for at du kigger på din tid med kritiske øjne.
Vi har alle 24 timer til
rådighed i et døgn. Det er 1440 minutter. Det er immervæk en del.
Men alt for mange oplever,
at der ikke er tid nok. At de gerne vil have flere timer i døgnet,
selv om det selvfølgelig ikke lader sig gøre.
Derfor skal du bruge
dine timer på bedste vis.
Hvis dit døgn ikke er langt
nok – dvs når du ikke kan nå alle de ting, du gerne vil på dine
24 timer, så skyldes det faktisk kun 2 ting: Du vil for meget, og du
prioriterer forkert.
Derfor skal du være
restriktiv med hvad du vælger til, og du skal prioritere benhårdt
hvad der er vigtigst for dig.
Det lyder måske simpelt,
men hver eneste dag er der i Danmark 35.000 mennesker, der melder sig
syge med stress. Så det er i virkeligheden slet ikke let at vælge.
Men du kan lære det. Og det
første du skal gøre, er at få et overblik over, hvad du
egentlig bruger din tid til.
Mange bliver forskrækkede
over denne øvelse, for ofte viser det sig, at vi bruger tid på en
masse andet end det, vi lige går og tror.
Og du skal være ærlig med
øvelsen.
Hvis du faktiske bruger 2
timer på Facebook hver dag, men ikke har tid til at lege med dine
børn, så er der fx plads til forandring på det punkt.
Du skal finde et stykke
papir og inddele det i 24 felter.
Hvert felt repræsenterer 1 time.
Du skal nu sætte tid på hvert felt. Felt 1 er eksempelvis
tidsrummet kl. 24-01, felt nr. 2 er så tidsrummet kl. 01-02 osv.
For hver time i døgnet,
skriver du hvad du faktisk laver i denne tid. Udfyld skemaet over en
uge eller to, og sæt dig så ned og kig på dine noter. Tegner der
sig et billede?
Bruger du tiden som du gerne
vil? Kan du bruge den anderledes? Mere optimalt?
Kan du se, at der er
timer du faktisk kan bruge bedre? Fx er 2 timers Facebook hver aften
lig med 14 timer om ugen.
Dem kunne du måske bruge
til at besøge din familie eller dine venner, som du sjældent ser
fordi tiden ikke er tid det.
Vær oprigtig, og se på dit
tidsforbrug med kritiske øjne. Opvej dine noter fra skemaet med det
du synes du aldrig når. Skift ud hvis du ønsker det.
Måske oplever du, at du har
så mange ting, du skal nå, at skemaet slet ikke har timer nok.
Det resulterer i, at du
skriver en hel masse ting og opgaver ind i hver time i skemaet. Men
vi kan ikke 100 ting på én gang. Det er ikke realistisk.
Derfor må du vælge.
Udvælg
med omhu hvilke ting du så skal sige farvel til. For nogen gange er
det at vælge til, også at vælge fra.
Du har 24 timer i døgnet.
Brug dem så hensigtsmæssigt som muligt på det, der giver dig glæde
og på det, der giver mening for dig.
Brug dem på det, der
betyder mest for dig. Og vælg de andre ting fra.
Obat Wasir|Obat Ambeien|Obat wasir|Obat Ambeien|Obat Keputihan|Obat Kutil Kelamin|Obat Kutil Kemaluan|Obat Herpes|Obat Gatal|Obat Herpes|Obat Penyakit Herpes|Obat Keputihan Alami|Obat Keputihan Herbal
SvarSlet