mandag den 29. august 2016

En Arkitektonisk Tidslomme - Søstrene Grene style



Hej bolig-entusiaster!

Søstrene Grenes nye efterårskollektion Arkitektonisk Tidslomme kan købes i butikkerne fra d. 8. September, og kataloget er netop kommet på gaden!

Hvis I ikke allerede har fået fingrene i et fysisk eksemplar - jeg har det personligt med at hamstre ethvert butiks-katalog, jeg finder, og opbevare i min magasinholder fra Muuto :P -  kan man også finde der herinde!


Søstrene Grene har eksisteret siden 1973 og har siden da leveret finurlige lyspunkter i de danske, ganske hjem. Jeg har da også altid elsket at lure rundt og finde nipsting til mit værelse (dengang jeg boede hjemme), skoleartikler eller sågar legetøj. Men især de sidste par år - det startede jo nok med lanceringen af de kendte små borde - har Grene søstrene også gjort sig i møbler og generelt i større ting til hjemmet. Jeg nyder at bevæge mig rundt i butikkernes snørklede gange på opdagelse efter gemte skatte, hvis jeg mangler en fin lille værtindegave, lim til et DIY projekt eller andet godt.

Jeg synes, efterårskollektionen følger, men også bidrager til, tendenser i boligen med varme, bløde materialer som flotte puder med fine lynkås-detaljer, rya-tæpper, bløde uldplaider, gyldne detaljer på moderne, skarpt skåret lamper, små vaser med de fineste glasur-farver, og en hel del fin træ!

Nedenfor her har jeg udvalgt nogle af mine favoritter fra efterårskollektionen! :)








Jeg ved i hvert fald, at jeg skal have fingre i den fine hylde til køkkenet, måske endda have overtalt kærestemanden til et rya-tæppe, det lille spejl og hvad hjertet ellers begærer, som både økonomi og indretningsplads står i vejen for ;)

Er det noget fra den nye efterårskollektion i også bare eje?

Until next time,
Nina.

4 kommentarer: