mandag den 18. juli 2016

FERIEN GÅR TIL… SOMMERHUSET


Den japanske oprydningsekspert Marie Kondo er kommet på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden i 2015 - og hun er nu i selskab med blandt andet Angela Merkel og Barack Obama. 

Allerede som 5-årig begyndte Marie Kondo at studere glittede magasiner, da hun elskede skønheden og ordenen i de velorganiserede rum. I 15-årsalderen begyndte hun for alvor at gå op i oprydning og gjorde senere oprydning til sit erhverv. Hun blev stærkt efterspurgt i Tokyo og skrev en bog om sine metoder der udover at fjerne rod også giver mental ro og velvære.

Bogen Magisk oprydning er en international bestseller, og har gjort Marie Kondo til en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk omkring bogen da emnet oprydning ikke er det mest spændende emne - ikke for mig i hvert fald. 

Jeg må dog trække mit første indtryk tilbage og erkende at Marie Kondo har skrevet Magisk oprydning på en nærmest humoristisk måde der samtidig giver en masse indblik i hele universet omkring oprydning. Måden som du rydder op på kan fx sige meget om dig som person, og samtidig have en positiv indvirkning på alle de andre aspekter af livet. Det er et ret spændende aspekt til en ellers kedelig pligt som mange af os ikke bryder os om. 

Magisk oprydning er en interessant og tankevækkende bog, som måske kan ændre ens oprydningsvaner en smule.. Man kan da håbe :)

3 kommentarer: