fredag den 29. juli 2016

Designønsker til boligen



Hej skønne fellow bolig-lovers!

Jeg håber i alle har en fantastisk sommerferie!
En af 'goderne' ved at være studerende, er den lange sommerferie, og da dette er min sidste (fordi næste sommer kommer til at være præget af specialeskrivning), må jeg hellere nyde den til det absolut fuldeste - også selvom de næste par uger kommer til at stå op udskudt opgaveskrivning.

Ikke desto mindre lægger en ferie op til en masse praktiske gøremål i boligen, og her er ingen undtagelse. 

I sommeren her fik vi ny sofa fra Idemøbler (3494,- for en 3 personers m. chaiselong var altså et super køb!), og weekenden forinden da malede vi stuen - det virkede som et oplagt tidspunkt, nu hvor den gamle sofa alligevel skulle smides ud. Og hold da op, der kunne godt have været en, der fortalte mig, at jeg stadig ville have ondt i kroppen en uge efter. Men nu er det gjort, og det lysner sådan op! 

Som I måske husker fra aller første indlæg, er jeg en person, der kan bruge utallige timer på at rykke rundt på genstande (især i min stue, da der honestly er tendens til liiidt for mange dimser. Ups! #notevensorrry). Det er vigtigt for mig at bibeholde en ro i rummene, så jeg tænker altid længe over farvevalg, højder på møbler, hvor der skal være få ting, og hvilke dele af rummet, der kan håndtere mange. Med andre ord, tager det altid lang tid at indrette et rum, når nyt bliver inkorporeret. 

I anledning af ny sofa brugte jeg derfor selvfølgelig (igen) virkelig mange timer på at rykke rundt, og hyggede mig med det - selv efter Kasper var gået til køjs :) Jeg kom da til at tænke på, hvordan jeg ville indrette anderledes, den dag vi flytter, men også på alle de ønsker, jeg egentlig har til hjemmet her nu. 

Og dem vil jeg selvfølgelig dele med jer!


Mit første "want" er fra ByWirth - et mærke jeg for nyligt har stiftet bekendtskab med, og som forener simpelt design med godt håndværk. Og så gør de heller ikke noget, at de bruger egetræ og læder sammen, som vi alle ved er min absolut fave kombi!
Jeg er altså faldet pladask for denne her toiletpapirsholder. Det virker måske lidt fjollet at gå så meget op i så simpel en ting, men jeg er sikker på mit badeværelse (og mit toiletpapir, ikke desto mindre) ville elske denne nye tilføjelse! 
Fås til 350 kr. her



For at henlede opmærksomheden fra det faktum, at badeværelset ikke er særlig stort, nyder jeg at pynte med lidt forskelligt derude. Jeg savner derfor også lidt et nyt badeforhæng, der bare er holdt simpelt og uden så mange dikkedarer.
Da jeg faldt over dette fra Skriver Collection, dånede jeg derfor også nærmest - og se lige den fine læder-lap. Puha, jeg var solgt. Desværre er prisen også derefter, og jeg nægter lidt at give 800 kr. for et forhæng, men I skulle ikke snydes for synet. Og hvis nogen af jer ser noget lignende andre steder, så tøv ikke med at smide en kommentar!




Et andet ønske, der har stået højt på ønskesedlen flere år efterhånden, og som nu er blevet lavet i flere modeller, er MENU Concrete Lamp. Igen forenes råt og blødt i form af den store underdel af pudset beton sammen med den sarte, næsten mælkehvide, lampeskærm i glas, og messing"knappen". 
Vi herhjemme har i hvert fald holdt en plads åben i vindueskarmen til den. Til gengæld er den lige lidt over vores budget, så vi må nok vente lidt endnu. 

Den står til 1.195 kr. her


Til en ny sofa kræves der (næsten) nye puder - i hvert fald hvis de nuværende ikke var fra HAY og hvis kærestemanden ikke synes de passede så pokkers godt til sofaen. Og nå ja, hvis penge hang på træerne, of course. Men! Nu er det jo også udelukkende ønsker og drømme det hele, så jeg må godt ;)
Jeg har længe haft et godt øje til puderne fra Louise Smærup, der laves i lækker kvalitet stof og med en åh-så-fin læderdetalje. De laves i forskellige størrelser og i sarte, meget douchede farver, der passer perfekt til et moderne hjem.



Alle fås her


Et mærke man også finder i mange hjem nu til dags er ByLassen, og man forstår godt lidt hvorfor. Det ekstremt simple, og alligevel så tiltrækkende, design er produceret i lækkert lakeret stål og har en smuk enkelhed over sig, der gør sig godt i ethvert hjem.

Vi var så heldige at få Line lysestagen (til to lys) i housewarming-gave af en stor vennegruppe - bless your hearts - og sidenhen har jeg været forelsket i stort set hele deres kollektion. Især kubus-stagen til 4 lys og kubus bowl, som jo kan bruges til frugt eller lign., har været i søgelyset. Men også deres smukke, smukke, smukke Frames til hængende på væggen eller stående på bordet, har væltet mig lidt bagover. Designet har et ægte luksuriøst feel over sig, og er dansk design, når det er bedst.

Findes alle her


Modsat mange andre, har jeg ikke gjort mig i gulvtæpper... Nok fordi, jeg er blevet mærket af '90erne og start 2000ernes gulvtæppe-era. Men jeg har for nyligt fået øjenene op for, hvor fint det kan være under et sofa-arrangement, og hvor meget varme det kan give. Derfor vil et af mine næste ønsker også være et stort, hvidt, og lidt plysset gulvtæppe.

Jeg tænker lidt a la dette ryatæppe fra Ellos

Fås her

Eller dette super lækre gulvtæppe hos instagrammer Mikkel Dahlstrøm, som iBoligen.dk lavede et portræt over i juni 2015!





Og for at forblive i stuen, er der bestemt også ønske om nyt tv-møbel. På nuværende tidspunkt har vi et IKEA-møbel, nedarvet fra min søster, og jeg kunne godt tænke mig at få noget, der passer bedre til vores stil. Nu er jeg jo vild med IKEA, så jeg har egentlig blot haft kig på nogle vægskabe fra METOD, der står på gulvet og pynter fint. Det er i hvert fald en billig løsning, da de koster 375 kr. stk.! Katarina Natalie har lavet SÅ fin en DIY med netop disse skabe og planker fra Silvan. De kan ses på hendes blog lige her.


Det var alt for denne gang - eller alt jeg lige kunne komme i tanke om. Jeg har som altid mange flere ønsker, og måske skriver jeg en part two en gang i den nærmeste fremtid ;)

Until next time - og nyd solen!
Nina






1 kommentar: