fredag den 8. april 2016

Ilva - Idemøbler - Ilva - Idemøbler

Jeg har, så længe jeg kan huske, egentlig altid kendt til Idemøbler, og det er der god grund til, da de blev grundlagt i 1969. Mit forhold til kæden voksede dog i takt med, jeg blev ældre, og i takt med at de kontinuerligt blev mere prominente i tv'et og på de sociale medier. 

I er nok derfor heller ikke kommet uden om deres reklame, der på humoristisk vis fortæller læseren, at Ilva og Idemøbler er ejet af samme møbelkoncern, IDdesign (Ilva blev opkøbt i 2009), hvorfor der ofte vil være samme varer at finde i de to respektive forretninger. 

For mig har disse ofte være associeret med uddaterede og "billige" møbler, men jeg må se mig selv krybe til korset og indrømme, at Idemøbler/Ilva de sidste par år virkelig har "stepped up their game" for gang på gang at levere skarpe designs til overkommelig pris - at jeg bare er blevet ældre og derfor værdsætter møbler mere, kan dog også være en god forklaring på min pludselige begejstring ;) 

De formår at bringe nogle af de hotteste tendenser i spil, i deres nyere kollektioner, og ligeledes at levere innovative løsninger. 

Forleden faldt jeg pladask for deres nye FLY reolsystem, jeg snildt kan se hænge på væggen i stuen uden at dominere for meget; for selvom reolsystemet er stort, virker det ikke bombastisk i sit udtryk. De flotte sorte stænger og de tynde træhylder (som i øvrigt fås i forskellige sorter) spiller i smuk harmoni til hinandens styrker! Du kan således mikse og matche for at kreere præcis den figur, der vil passe ind i dit hjem. Der er i øvrigt intropris på dem indtil d. 17. april - og at spare penge kan vi jo godt lide ;)

.
Lånt fra Idemøblers Facebookside

De gør en imponerende indsats for at være med på beatet, og jeg synes, de gør det godt. Se blot hvordan dette ur, denne lampe og skærebræt omfavner samtlige tendenser - marmor i flere farver, gyldne metaller og træ (som jeg jo stadig er vanvittig fan af!). Åh hvem der dog havde råd til at købe det hele!

Findes her

Findes her

Findes her


Intense farver er jo, som bekendt, også blevet yderst populært - om det er i de små detaljer, der skiller sig ud, store møbler som sofaen eller en hel væg i en dybblå farve, så er farverne kommet for at blive. Selvfølgelig er den minimalistiske og nordiske stil stadig hot hot hot, men farver bevæger sig langsomt op ad popularitets-skalaen til at kreere dybde og varme i hjemmet. 

Jeg er selv helt vild med denne COHEN loftslampe, med sin fine, næsten brændte, farve og flotte omrids, der giver associationer til Agrabah's tage - ja lidt Disney-fan er man vel altid! Og så sætter kobber-detaljen for oven også lige prikken over i'et for mig. 

Find den her


Hvad angår tæpper er Ilva/Idemøbler også med på moden. Efterspørgslen på kelimtæpper, eller Marokkanske tæpper, er her det seneste års tid virkelig toppet, og de er at finde på samtlige tilfældige instagrammer's boligprofiler. Og man forstår godt hvorfor. Mønstrene i tæpperne fungerer lidt ligesom farverne til at kontraste teak-træ møblerne, eller de hvide vægge, og for at bringe et lidt etnisk twist ind i det nordiske hjem. Desuden behøver tæpper ikke længere bruges på gulvet; at hænge dem på væggen som vægudsmykning er mindst ligeså dekorativt!

Findes her
Billede lånt fra Boligliv - alt er fra ILVA

Jeg nyder at se, hvordan de danske møbelforretninger boomer derud ad og kan følge med på moden, for det er ikke altid lige nemt. De leverer efterhånden hver eneste gang, både hvad angår design, pris og kvalitet, og jeg ved altid hvor jeg kan henvende mig, hvis jeg leder efter en ny sofa, sofabord, tæpper eller lamper!

Har I selv for nyligt købt noget fra Ilva eller Idemøbler? I så fald hører jeg glædeligt om det i kommentarerne. :)

Until next time,
Nina. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar