mandag den 21. marts 2016

Vi er de lykkeligste i verden

En ny rapport har netop slået fast, at Danmark er det lykkeligste land i verden.

Det er ikke første gang, vi har indtaget den plads på listen, og ude i verden er vi kendt som et lykkeligt folkefærd.

At være lykkelig har sine fordele.



Igen og igen viser undersøgelser og forskningsprojekter, at et positivt mindset og en åben og imødekommende tilgang til livet, skaber større glæde og trivsel fordi lykkelige mennesker

  • er sundere
  • har bedre relationer til andre
  • lever længere
  • er bedre til at håndtere modgang
  • klarer sig bedre på arbejdsmarkedet
  • tjener flere penge
  • udviser taknemmelighed
  • finder mening i tilværelsen

Og det fantastiske er, at du kan øve dig i at være mere positiv - og dermed opnå mere glæde i livet med alle de fordele der medfølger.

I runde tal, er 50% af vores genetik bestemmende for, hvordan vores humør er. Nogle er jubeloptimister, mens andre er sortseere, og en hel masse ligger og rumsterer midt i mellem.

10% af vores humør bestemmes af vores livsomstændigheder som bolig, økonomi og relationer.

De resterende 40% bestemmer du selv. Du har altså 40% råderum for at beslutte dig for at være mere positiv end negativ.

Det handler om fokus.



Hvis du altid slår dig selv oven i hovedet med de ting du ikke når, som du ikke synes er gået godt eller som du er utilfreds med, ja så er det også disse ting, der til stadighed er dit fokus. Jo mere du fokuserer på det negative, jo mere negativitet vil du få øje på.

Samme model gør sig gældende for det positive. Hvis du øver dig på at se glasset som halv fyldt i stedet for halvt tomt, hvis du anerkender dig selv for alt det du har opnået, og for alt det, der går godt, ja så vil dit fokus også være mere på de gode ting i tilværelsen, og dermed øge din trivsel og lykke.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar