lørdag den 26. marts 2016

Klichéer, kostumekiks og klæben til skærmen: anmeldelse af The Shannara Chronicles

I løbet af årets første måneder har vi hos HBO Nordic kunne følge MTV’s store fantasy-satsning: The Shannara Chronicles. Ud fra trailers og anden reklame var der lagt op til en spændende serie med det bedste fra Ringenes Herre, Hunger Games og Twilights verden. Allerede efter første afsnit var jeg noget skeptisk over for manuskriptet, hvilket du kan læse om lige her. Men hvordan gik det så serien efterfølgende? For nogle uger siden havde sidste afsnit af sæsonen premiere, hvilket giver mulighed for at kigge på serien som helhed.

(The Shannara Chronicles – Season 1, mtv.com)

Jeg har det skørt med The Shannara Chronicles, tangerende til ambivalent. Først og fremmest kan jeg lige så godt løfte sløret for, at jeg er en sucker for fantasy, hvilket burde give serien en god og solid start i min verden – dog var jeg inden premieren noget lunken omkring, at MTV stod bag. Bevares, MTV har før produceret gode serier, heriblandt er Awkward selvfølgelig værd at nævne, men her er tale om genrer langt fra dæmoner, elvere og magiske træer. 

Uden at have læst bøgerne af Terry Brooks, så har jeg på fornemmelsen, at de fungerer betydeligt bedre end serien (MTV's udgave lader også til at være temmelig løst baseret på bog-serien). Selve plottet og universet er nemlig helt i orden og spændende, men for katten, jeg synes ikke at oversættelsen til serie-format er helt i vinkel.

Lad os starte med det rent visuelle; hvorfor skal skurken, den rene ondskab, Dagda Mor (lækkert skurkenavn i øvrigt) være så kikset at se på? Ærligt talt, så ligner han noget, der har ligget lidt for længe i solariet og var lidt for ivrig hos pierceren – man skulle jo tro, at seriens skurk var indfødt Amagerkaner i sit livs efterår. Det holder simpelthen ikke, at the bad guy giver anledning til fnisen og associationer til en budget-Sauron. Det er en ommer, MTV!

(The Unofficial Shannara Chronicles Tumblr, shannaratv.tumblr.com)

Elverne er lækre: smukke væsner, dekadente og med eventyrlig garderobe. Det eneste jeg umiddelbart undrer mig over er, hvad de kan foruden dette. Deres sanser er på ingen måde skærpede, de bliver overrumplet konstant, og specielt snedige er de heller ikke, da de gentagende gange spænder ben for sig selv. Har de haft det lidt for trygt og godt i deres eget isolerede elver-land, så de helt har glemt, hvordan en vaskeægte elver skal agere? Hvad i alverden skulle de have gjort uden seriens egentlige helt, druiden Allanon, der redder dem gang på gang? Jeg siger ikke, at de alle sammen bør være som Orlando Blooms udgave af elveren Legolas, men jeg ville da ikke klage – både en fighter og super yummy!

(The Shannara Chronicles, pinterest.com) (Amberle Poppy Drayton in The Shannara Chronicles, strayhair.com)

Og så er der de der gnomer – where to start? Det er simpelthen ikke kostumer og make-up, der lever op til den høje standard vi har set i serier i dette årtusind. Disse gnomer minder mest af alt om et mølædt kostume, der har været brugt til det ene folkeskoleteaterstykke efter det andet de seneste 20 år. Det er på kanten til at være pinagtigt.

(Slanter, shannara.wikia.com)

Jeg har også en høne at plukke med deres manuskriptforfattere. Som nævnt, så har jeg ikke læst bøgerne, så jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, om de forudsigelige klichéer af en dialog stammer derfra, men under alle omstændigheder, så burde det simpelthen ikke være sluppet igennem til en så stort opslået serie. Gentagende gange kunne både C og jeg forudsige replik efter replik, hvad enten det omhandlede Allanons visdomsord eller Wills kække bemærkninger – og det er noget så kedeligt og uinspirerende.

Det er interessant, at selv om her er tale om en serie, hele 10 x 40 minutter, så forekom mange af scenerne og karakteropbygningen mig uhyre forhastet. Særligt var det synligt i det sidste afsnit, hvor eksempelvis disse blodildsvogtere spiller en, i serien, forholdsvis ligegyldig rolle. Jeg forestiller mig, at det har fungeret i bogen (hvis det altså er her, at det er snuppet fra), men scenen er sammen med flere andre ikke blevet oversat ordentligt til skærmen, hvilket bare er så ærgerligt. Herudover virker trekantsdramaet mellem Will, Amberle og Eretria forceret og meningsløst i serien, hvor det om noget blot fremstår som om, at Will er horny nærmere end følelsesmæssigt splittet – det kan selvfølgelig godt være realiteten, hvilket vil give serien lidt ekstra kant! Sex er nemlig ikke et no-go i serien, og her har jeg været taknemmelig for, at MTV har produceret den; de er nemlig, ligesom HBO selv, ikke bange for at vise nøgenscener.

Jeg kunne fortsætte med at remse små detaljer op ved The Shannara Chronicles, der genererer mig, da det ofte virker som om, at MTV er sprunget over, hvor gærdet er lavest i forhold til produktionen – men når alt kommer til alt, så har jeg jo set hele sæsonen. Ender der med at komme en sæson to, så vil jeg også se den. Og her når vi så til mit splittede forhold til The Shannara Chronicles; på den ene side synes jeg, at der er forstyrrende mange b-serie-elementer, men på den anden side, så æder jeg det hele råt.
Dette kan ikke kun skyldes min svaghed for fantasy, da den ikke overskygger mit behov for velfortalte historier. Universet er spændende; jeg er pjattet med detaljen i, at de tilsynladende befinder sig i postapokalyptisk udgave af vores verden, men at dette endnu ikke har spillet en større rolle i fortællingen. Derudover kan jeg bestemt godt se potentiale i plottet; de gode mod de onde er en klassisker af en årsag, og fantasien fejler bestemt ikke noget i forhold til twists and turns i narrativet. Måske er det derfor jeg ser med – fordi der er materiale til at lave en super serie, og jeg fortsat håber på, at MTV griber bolden og benytter sig af potentialet.

Vil jeg anbefale serien? Ja, med forbehold. Forbehold for klichéfyldte dialoger og til tider ringe udførte kostumer, men hvor der alligevel er godter til fantasy-elskeren.

Dog når The Shannara Chronicles ikke sin genresøster, Game of Thrones, til sokkeholderne. Selv om førstnævnte henvender sig til et yngre segment, så kunne de stadig godt have givet den en ekstra skalde for at nærme sig de tunge konkurrenter. Og her når vi til hele humlen ved min oplevelse af The Shannara Chronicles: Potentialet er uden tvivl til stede, og havde nogle med mere erfaring inden for genren stået bag, eksempelvis netop HBO, så havde det endelige resultatet formodentlig sneget sig op på et højere niveau, hvor The Shannara Chronicles for alvor kunne komme til sin ret. Når det så er sagt, så er MTV's udgave glimrende underholdning, hvor fantasien får frit løb.

Og lad os på falderebet lige glæde os over, at den nye sæson af Game of Thrones har premiere lige rundt om hjørnet!

1 kommentar: