torsdag den 24. marts 2016

Anbefalet påskelæsning: Jan Poulsens Bowie-biografi



Hvis du søger godt læsestof til påskeferien, og hvis du som undertegnede ikke kan få nok af David Bowie, kan Jan Poulsens kritikerroste Bowie-biografi fra 2013, varmt anbefales. Både begyndere og kendere kan være med, når Jan Poulsen tegner et nuanceret portræt af et af de mest spændende og komplekse musikikoner i verden. 



David Bowie fortsætter med at fascinere mig. Hans musik, personlighed, mystik. Hans kamæleon-agtige evne til at tilpasse sig forskellige identiteter og musikgenrer. De fleste David Bowie-fans husker deres første introduktion til ikonet Bowie, hvad enten det er et af hans mange hits, koncerter - eller som undertegnede en 80'er Bowie med Tina Turner-hår og stramme leggings, der synger "Dance magic" i fantasy-børnefilmen "Labyrinten".
      
I biografien "David Bowie: Station til station mod den næste dag" graver musikjournalisten Jan Poulsen ned i arkiverne og beskriver Bowies fascinerende liv og karriere. "Station til station mod den næste dag" fører læseren igennem Bowies forskellige "epoker" i hans liv, lige fra debutten i 1960'erne til comeback'et i 2013 med albummet "The next day". Fokusset ligget specielt på de produktive år i 1970'erne, hvor Bowie udgav det ene hit-album efter det andet. 
Da biografien slutter i 2013, kunne man godt som læser savne et afsluttende kapitel om de sidste tre år af Bowies liv og hans sidste album "Blackstar", men mon ikke der kommer en revideret udgivelse i kølvandet på Bowies død?    
Alt i alt, er "Station til station" en velskrevet og gennemarbejdet musikbiografi, der giver en solid introduktion til ikonet David Bowie.     





Ingen kommentarer:

Send en kommentar