mandag den 7. marts 2016

3 elementer der gør dig sund

Ofte forbinder vi sundhed med at spise grønt og følge de officielle kostråd. Vi forbinder også motion med at være sund.

Begge dele er korrekte. De er medvirkende til, at du har en sund krop.

Men faktisk skal der 3 overordnede elementer til, for at du er sund.



For sundhed handler ikke kun om, at du ikke er syg eller har skader eller skavanker. 

Det handler heller ikke kun om, hvor meget du bevæger dig - eller hvad du putter i munden.

Sundhed dækker over mange andre ting, og og dem kan du læse om her.

For at være sund, skal du


1) Være fysisk godt tilpas

At være fysisk godt tilpas handler om, at du ikke har smerter eller er syg. 

Det handler om, at du spiser sundt, sover godt og holder dig fra alkohol og cigaretter. 

Det handler også om at være fysisk aktiv.



2) Være psykisk godt tilpas

At være psykisk godt tilpas, betyder at du oplever selvtillid og selvværd. 

Det betyder, at du har overskud til dine daglige opgaver - og de udfordringer du måtte møde i din hverdag.

Psykisk velbefindende er fravær af ubehagelige tanker/overtænkning, og det er fravær af stress, angst og depression. 

Psykisk sundhed fokuserer på, at du er modstandsdygtig og i stand til at håndtere modstand konstruktivt samt, at du ser en mening med dit liv, dine opgaver og dine livsomstændigheder.



3) Være socialt godt tilpas

At være socialt veltilpas, drejer sig om, at du har gode relationer til andre mennesker.

Det drejer sig om dit forhold til din partner, dine børn, dine venner og din familie -samt at du fungerer godt sammen med dine kollegaer.

Relationerne til andre mennesker er af utrolig stor betydning for, hvordan vi har det. Og sunde relationer har indflydelse på din overordnede sundhed.



Så sundhed er altså mere end sund kost. 

Hvis du vil være sund hele vejen igennem, så sæt fokus på, hvordan du højner din trivsel på alle tre områder.


- Rikke Dunne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar