mandag den 21. december 2015

Star Wars – et must-watch eller no-go?



Star Wars har aldrig rigtig fanget min interesse. For mig har det altid bare været opreklamerede SciFi-film, der ikke gik ud på andet end at flyve i rumskibe og slås med lysende, fallos-formede våben. Hvordan kunne det være så populært, og hvorfor i alverden skulle jeg bruge min tid på at se de film?
Da jeg erkendte, at jeg ikke havde set én eneste Star Wars-film fra ende til anden, stod min kæreste, C, med åben mund og polypper. Han er ikke den første, der har haft en reaktion som om, at det er mig der er fra galakse far, far away, fordi jeg ikke har set de populære film. SciFi er bestemt ikke min kop te, men ikke desto mindre, så har jeg indset, at der må være en årsag til, at sagaen har en dedikeret fanskare. Et eller andet må Star Wars kunne!



 (Star Wars Celebration V will feature a full lineup no fan will want to miss, attracagazine.com)

C har ikke lagt skjul på, at han ønsker, at jeg skal være lige så begejstret for Star Wars som han er, så det var oplagt at give det et skud, da den længeventede Episode VII endelig ramte biograferne. December har derfor stået i stjernekrigens tegn, og jeg nåede at få set alle seks tidligere film inden vi satte os til rette i biografsædet i onsdags, den 16. december. I løbet af min introduktion til dette univers har jeg gjort mig mange tanker om filmene, hvor jeg har forsøgt at holde et så åbent sind som muligt (og tro mig, det har været svært!) og give sagaen en ærlig chance.

Hver enkelte film var, for mig at se, ikke noget at råbe hurra for. Et interessant univers, men jeg var på ingen måde solgt. Hvis I spørger mig, så var det egentlig bare den samme historie, der blev solgt flere gange blot med nye og forbedrede effekter – gammel vin på nye flasker som man siger på godt dansk. Vi følger to mænd, en ung og køn kvinde, en kvik lille droide og et eller andet væsen, der skal fungere som et slags morsomt indslag. Hvad enten dette tager form som Luke, Han Solo, Leia, R2D2 og 3PO eller Obi Wan, Qui-Gon, Padmé, R2D2 og Jar Jar Binks (en karakter, der aldrig skulle have set dagens lys), så er der et klart mønster. Denne unge kvinde forelsker sig i filmens bad boy, om end det tager hende tid at indrømme det overfor ham såvel som sig selv. Og ja, så er der uundgåeligt også nogle lyssværd-kampe, hvor de seje moves og tricks bliver vist frem. Her er gerne tre mænd involveret i kampen, hvor det ender med, at der i hvert fald mistes én hånd.

(Star Wars: Episode I - The Phantom Menace  (1999)) 
(Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi (1983))

En ting, der heldigvis også går igen, er de fabelagtige frisurer som både Leia og Padmé er mestre i – wauw!


(OBS! I følgende er der spoilers for Star Wars: Episode VII – The Force Awakens)      

Så kom The Force Awakens – og kors i skuret, jeg var godt underholdt i to timer! På trods af min forkærlighed for en auteur bag fortællinger, som George Lucas var det for Star Wars, så må jeg indrømme, at Disney har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Filmen var naturligvis tilpasset 2015 med en god portion sarkasme, en kvindelig hovedkarakter med lidt ekstra jedi-power og en etnisk diversitet, der får de tidlige film til at blegne. Dog formåede de stadig at give de nødvendige godbidder til de loyale fans, og der var vild begejstring i biografsalen, da den obligatoriske ”I’ve got a bad feeling about this” blev serveret eller velkendte ansigter og droider meldte deres ankomst på det store lærred. Der er lagt godt i ovnen til flere Star Wars-film, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Disney kan bære opgaven.
De førnævnte gentagelser var til dels også at finde i filmen. På farten havde vi Finn, Han Solo, Rey, BB8 og det uforståelige bjørnedyr Chewbacca – virker det bekendt? Der var tydeligvis spirrende forelskelse mellem filmens unge, kvindelige karakter og Finn, eks-stormtrooper! Selv om han af karakter ikke virkede så bad boy, så må det siges at være bad-ass at være oprørsk stormtrooper. Lyssværd-kampene var ikke helt seje nok til, at nogle mistede en hånd, men der var selvfølgelig også en stærk mangel på trænede jedi, så vi måtte tage til takke med lidt basal håndgemæng, der blev piftet med vordende force-brug. 
Selv om hverken Rey eller Leia kunne nøjes med en almindelig hestehale, så var frisurerne desværre ikke helt lige så imponerende som i de tidligere film. Bevares, måske er moden i galaksen blevet mere minimalistisk med årene, og det er muligvis heller ikke nemt at redde dagen med en alt for fancy frisure.  Jeg savnede blot ekstreme og futuriske måder at sætte hår på. 
Jeg må dog give pluspoint for at holde familiedramaet i live, der ikke var lige så banebrydende som hele Luke/Darth Vade-situationen, men det understreger netop hele pointen med, at Ben på ingen måde kunne leve op til sin morfar.  
Og med dette når vi til, hvad der egentlig nager mig i Episode VII; Anakin Skywalker – eller nærmere manglen på samme. Anakin, the one, der som sagaens Jesus-figur skulle skabe balance i the force (hav dette in mente, når filmene ses – der er masser af tegn på Anakin som en slags Jesus). En skæbne han endnu ikke har levet ud; the force er endt som en myte og de onde er stadig dominerende i galaksen. De seks første film har i høj grad haft Anakin som omdrejningspunkt, hvad enten det er som slavedreng eller skurk, og så er han pludselig degraderet til en ny generations grandpa-issue. Resterne af hans krop blev godt nok brændt på bålet i slutningen af Episode VI, men ligesom både Yoda og Obi Wan, så har han tillært sig udødeligheden og burde dermed ikke være sat helt ude af spil eller være endeligt forhindret i at udleve sin skæbne.    

 (Star Wars: Episode VI - Return of the Jedi (1983))

Selv om jeg ikke er blevet fuldstændig opslugt af filmene, tilføjer et lyssværd på mit profilbillede på Facebook eller kommer til at råbe og skrige ved næste episodes premiere, så har min opfattelse af sagaen utvivlsomt ændret sig. Gentagelserne skyldes ikke, at George Lucas løb tør for gode idéer, men tværtimod er det hele humlen ved sagaen – historien gentager sig gang på gang. Dette understreges i den første Disney-producerede film, hvor Luke har begået en velkendt fejl og Ben går i sin morfars fodspor. Når der kigges på det overordnede og samlede plot for alle film, så må jeg erkende, at her er tale om virkelig god storytelling. Fra dette perspektiv kan jeg bestemt godt se det fantastiske ved Star Wars-sagaen; der er øje for detaljerne, det er sammenhængende på tværs af filmene og der er ikke tale om flade sequels. Gentagelserne opnår altså i sidste ende deres fulde ret.

Anbefalingsværdig? Ja! Har du endnu ikke set Star Wars-sagaen, så giv dig i kast med det. Sagaen har været banebrydende inden for filmverdenen, så fra et rent fagligt synspunkt er det uhyre interessant. Jeg synes uden tvivl også, at det er nødvendigt at give filmene en chance inden de afvises pure som "nørdede", "åndssvage", "kedelige" eller hvad kritikken kan være.  Ser du filmene har du, som Stella i How I Met Your Mother, fuld ret til at fortælle, hvorfor de er fantastiske eller hvorfor du aldrig skal se dem igen. Et så dominerende fænomen inden for film-, serie- og merchandiseverdenen bør der nemlig tages stilling til på ordentligt grundlag. Det kan endda vise sig, at filmene er langt mere end mærkelige væsner, familiedramaer og dyrkelse af en drengedrøm om at blive astronautridder. 

(How I Met Your Mother - S04E01 (2008))

Og ja, filmene skal ses som de er udkommet, således at der startes med Episode IV!

May the force be with you og kom så i gang med at se Star Wars.

2 kommentarer: