søndag den 6. december 2015

En hyldest til amerikansk madkultur

Den store amerikanske kogebog er mere end blot en kogebog. Den er en hyldest til amerikansk madkultur, og en vidunderlig fortælling om en tid, hvor mad var mere end blot fastfood. 


Clementine Paddleford var USAs første madskribent. Hun skrev i 1940'erne for bl.a. New York Harald Tribune og havde over 12 millioner ugentlige læsere. I slutningen af 40'erne fik hun den opgave at undersøge "How America Eats", og hun begav sig ud på en rejse, der skulle føre hende til steder som hun aldrig før havde drømt om:

"Jeg har rejst med tog, fly og bil, på ryggen af et muldyr og til fods, alt i alt langt over en million kilometer . Jeg har dækket alt fra hummergryde i Maine til vingårdene i Californien,
 fra sukkerhytterne i Vermont til fiskefabrikkerne i Alaska. Opskrifterne i denne bog har jeg fundet i mange forskellige køkkener: landkøkkener, lejlighedstekøkkener, guvernørpalæer, hamburgerbarer og tesaloner, og nogle har jeg fået af de mest fantastiske kokke i landets mest udsøgte restauranter. Jeg har spist med besætningen på en fiskekutter og nydt en sammenkogt ret (slum gullion) på en kongres for landstrygere og vagabonder." - Clementine Paddleford, New York 1960


Clementine samlede alle hendes rejseoplevelser og de mange opskrifter som hun havde smagt i bogen "How America Eats", der udkom for første gang i 1960. Kogebogen blev i 2011 genudgivet i New York i en gennemrevideret og opdateret udgave med titlen "The Great American Cookbook". Bogen er kommet i en dansk udgave med forord af Rufus Gifford der fortæller om, hvorfor denne bog er så vigtig både i forhold til amerikansk kogekunst men også i forhold til hans personlige erfaringer. 

"...når jeg tænker på „amerikansk mad“, så tænker jeg langt ud over de ikoniske brands som æbletærte, peanutbutter og syltetøj-sandwich. Jeg tænker på alle de amerikanske byer, jeg har boet i. Jeg tænker på min opvækst på østkysten,
 i Massachusetts, hvor min far kom hjem med frisk hummer, som han selv havde fanget, og som blev serveret til mangen en sommermiddag i familiens skød. Det eneste, vi skulle bruge, var noget at knække hummerskallen med og lidt smeltet smør. Jeg tænker på
de mexicanske tamale med søde majs rullet ind i en friskbagt majspandekage, som jeg købte for 2 dollars på et lokalt marked i Los Angeles. Jeg tænker 
også på de mange lange arbejdsdage under Obamas valgkampagne i Chicago, hvor vi sent om aftenen overgav os til overdådige chicago-deep-dish-pizzaer. Og selvfølgelig tænker jeg på at fejre thanksgiving med venner og familie. Med kalkun på middagsbordet, med fyld og alt tilbehøret, der både er så unikt amerikansk og så alligevel er udviklet til perfektion i hver enkelt families egen tradition." - Rufus Gifford
Kogebogen er med dens over 800 sider nærmest en madbibel. Dens volume er helt enorm og bogen rummer alt hvad hjertet begærer indenfor amerikansk madkultur. Men det er faktisk ikke det vigtigste ved denne bog. Opskrifterne spiller blot en birolle i bogen, der heller ikke besidder nogen egentlige illustrationer. Det vigtigste ved denne bog er Clementines personlige fortællinger omkring baggrunden og de mennesker som står bag opskrifterne.

Til afsnittet om New York skriver Clementine fx. "I New York City spiser folk døgnet rundt, året rundt. På både East Side og West Side, ja i hele byen serveres der god mad fra alle verdenshjørner, somme tider endda helt overjordisk god mad. Og ud over at være den mest spisende by, så er lille Manhattan, som vi købte af indianerne for et par flasker rom, også den mest drikkende by. En smeltedigel. Hele verden i én by."


Hvert afsnit er en helt særlig fortælling om baggrunden for disse opskrifter og deres oprindelse. Hvor New York er en hel verden samlet i én by er Maine meget anderledes. Clementine beskriver Maine således: "...når retterne nydes i deres hjemby – så har de en helt særlig smag. Vi ved ikke helt hvorfor. Men måske er det, fordi kokkene i New England følger opskrifterne noget mere præcist. Som deres bedstemødre før dem, er det, som om de ved, at madens storslåethed ligger i dens robuste enkelthed. 

Disse personlige fortællinger og beretninger gør denne bog helt unik. Den er bestemt en plads værdig på kogebogshylden. Ingen anden kogebog har nogensinde skabt så personlig og bred en fortælling som "Den store amerikanske kogebog". Jeg er helt solgt og den skal bestemt udforskes både i forhold til madlavning men også i forhold til de mange spændende beretninger om unikke steder og personer. 

1 kommentar: