torsdag den 4. juni 2015

Studenterkjoler

Jeg er en af de mange piger (og drenge), der efter flere år i helvede, nu venter i spænding på langt om længe at få sin studenterhue. Og med en studentereksamen følger en masse traditioner såsom at danse les lancier og drikke alt, alt, ALT for meget alkohol på en bumlet køretur i en vogn iklædt balloner og flag. Men alt det fik jeg allerede styr på i 1.g. Til gengæld gik der MÅNEDER hvor jeg havde en intensiv tøjkrise, for der er åbenbart også en masse (uskrevne) regler for hvilket tøj man skal have på som student, som jeg egentlig aldrig havde skænket en tanke. Til de af jer, som måske ikke ved det, kan jeg nævne følgende regler for studenterpåklædning:

  • Huen skal være hvid (medmindre du har haft fem eller flere A-fag - så skal den være sort)
  • Studenter skal være iklædt hvidt og/eller rødt tøj 
  • Folk ser gerne, at piger har hvide kjole og drenge hvide skjorter på (så kan man have røde stiletter eller et rødt slips på...) 
Okay, godt så. De regler gav undertegnede PÆNT meget angst fordi:
1) Jeg er en motorisk idiot af rang og kan - for alt i verden - IKKE have hvidt tøj på. Med mindre jeg selvfølgelig ønsker en "to-i-en"-kjole der kan skifte mønster fra hvid til plettet og stribet... 
Og 2) Kjoler har jeg erklæret krig imod, allerede dengang jeg var 12. Og de der fem kilo jeg har taget på i min skoleperide, gør bare ikke kjoleidéen meget bedre... 

Men, men, men traditionerne skal jo holdes i hævd og jeg besluttede mig for at bide min angst i mig og så gøre det ORDENTLIGT. Så skulle jeg have en hvid kjole på, så skulle det også være den rigtige kjole - den som jeg straks kastede min kærlighed på og som jeg ikke kunne glemme igen. Den skulle ikke være ubehagelig at have på, men derimod let og luftig, så jeg ikke fik mere ubehag til eksamen end allerhøjt nødvendigt. Den skulle derudover også være tilpas lang, til at skjule mine... ehem +5 kiloslår, men samtidig så tilpas kort, at jeg kunne flashe pæne skinneben. Det var et puslespil at få alle kravene til at gå op og mareridt uden lige, da jeg gik på kjoletogt! Pludseligt blev jeg forvandlet til en bridezilla med studentertøj og forkastede tredive forskellige kjole-idéer, fordi jeg ikke oplevede det dér "kærlighed ved første blik". Jeg var faktisk ved helt at opgive håbet og overvejede for en kort stund at lade mig blive student i en kedelig, hvid t-shirt og et par jeans... Lige indtil jeg stødte ind i designeren Sofie Kimman

Da jeg første gang fik øje på hendes tidløse, nordiske designs, begyndte engle at synge og jeg fik spontant hjerter i øjnene. Det var her min kjole skulle komme fra - koste hvad det så koste ville! Det gik dog hurtigt op for mig, at Sofie var en populær kvinde, som blandt andet syede til stjernebloggere såsom Brigida Martinez og tv-kendisser som Sofie Linde. Og her ville de kloge og realistiske måske allerede give op her og helt lade være med at forsøge sig at klemme sig ind på kundelisten. Men da jeg jo er en forkælet og dumdristig bridezilla af natur, tænkte jeg "ikke-nikke-nej om jeg skulle opgive håbet allerede her!" Så jeg skrev en lettere desperat besked til selveste Kimman og modtog gudskelov det sødeste svar tilbage om at det selvfølgelig godt kunne lade sig gøre med en skræddersyet studenterkjole. Beskederne fra hende var fra starten af spækket med kærlighed og varme (- seriøst, du har ikke mødt en større smiley addict end Sofie!) og var man ikke overbevidst før, så blev man det i hvert fald dér! 

Og for en uge siden, da jeg efter lang ventetid i spænding, ville lykken ingen ende tage, da jeg langt om længe kunne hente min costume-made kjole. Den var smuk som en drøm, passede perfekt og opfyldte samtlige kriterier, som jeg havde for en studenterkjole: den var hvid, den var let og enkel og den kunne bruges til mange forskellige lejligheder. Så mine bridezilla-nøkker fik sig en pause, da jeg nu har fået mig en kombineret studenter-, sommer- og festkjole i én! (Faktisk har jeg sågar overvejet at blive gift i min kjole, hvis det pludseligt også skulle overgå mig!)

Men hvordan ser de dér Sofie-skønheder så ud, tænker du måske? Nu skal du bare se:

Dét her er en såkaldt "Le May Dress" som skønne Brigida Martinez har på og er - såvidt jeg kan lure mig til inde på Sofies Facebookside - en af de mest populære kjoler. Og det er jo ærlig talt ikke så mærkeligt, når man ser den. Det er en enkel kjole, der dog har nogle fede twist som opgraderer den fra at være "bare en sommerkjole" til pludseligt også at være en sexet festkjole. Jeg er personligt helt vild med den måde som sløjfen danner kjolens udskæring og så selvfølgelig også detaljerne ved skørtet!

"Le May Dress" kan bestilles via Sofie Kimmans Facebookside: "Designs by Sofie Kimman" og koster 1100 kroner. 

Her er en anden sød sag, som faktisk ER blevet brugt som brudekjole! Og med rette, synes jeg, for den er virkelig smuk og klassisk i sit design og passer fantastisk godt som en behagelig sommer-brudekjole. Den er så enkel, at det næsten ikke er til at forstå, men alligevel går den aldrig hen og bliver kedelig grundet asymmetrien og den dybe rygudskæring. Designet er spændende på en ikke-prangende måde, hvilket jeg personligt er helt vild med. Indrømmet, jeg vil være en detalje-idiot, til den dag jeg dør! Dét at man både kan bruge kjolen til en high class-begivenhed såsom et bryllup eller en galla og samtidig til noget mere enkelt, såsom en sommerfest på terrassen, er decideret genialt! 

"Hally Bay"-kjolen kan blive din for 1200 kroner og kan bestilles via Sofie Kimmans Facebookside: "Designs by Sofie Kimman". 

TADAH! Her er så MIN studenterkjole! "Olympia Dress" - Olympia, oh Olympia... Suk! Jeg blev forelsket i hende lige med det samme. For ligesom "Halle Bay Dress" er kjolens design igen helt enkelt og klassisk, men har - præcis ligesom "Le May Dress" nogle superfine detaljer ved både skørtet og halsudskæringen. "Best of both worlds" som en blond Disney-sangerinde engang udtalte... Især fletningen rundt i udskæringen er jeg helt tosset med! Udover dét udmærker den her kjole sig ved, at den har lange ærmer, men et kort skørt. Kald mig bare underlig, men om sommeren fryser jeg ALTID på armene - og aldrig benene. Så det var jo meant to be at jeg skulle have den her kjole! Og at den så også kan bruges til så mange forskellige begivenheder, er da bare et kæmpe plus oveni! Jeg bliver faktisk allerede en smule svedt ved tanken, om alle de mange steder jeg skal ud og prale med den!

"Olympia Dress" koster 1600 kroner og kan bestilles via Sofie Kimmans Facebookside: "Designs by Sofie Kimman". 

Som du nu har set på de her tre eksempler, så har Sofie et unikt talent og sans for detaljer og det er så heldigvis også dem, der kendetegner hendes designs: en rufflet flæsekant her, en sløjfe eller fletning dér... Det er søde, feminine kvalitetskjoler, der kan blive customized som man ønsker og som helt klart er alle pengene værd! Så hvis du gerne vil gøre dig en god investering i en kjole, der kommer direkte fra skrædderens hænder, og som passer til alle lejligheder, så vil jeg helt klart anbefale dig at tjekke Sofies Facebookside: "Designs by Sofie Kimman" og/eller Instagram @sofiekimman ud, hvor der også gemmer sig flere billeder af de tre overstående kjoler, samt mange andre designs - heriblandt buksedragter og bluser med åbne rygge. For tøj fra Sofie Kimman er et levende bevis på, at "less really IS more!"


2 kommentarer: