fredag den 26. juni 2015

Mine yndlings blogs om indretning og DIY

Jeg har kigget lidt på alle de spændende blogs indenfor interiør, design, retro, DIY og home decor og fundet dem jeg mener er mest interessante.

Tag at give dem et kig, der er både udenlandske og danske bloggere som gør det rigtigt godt. Man henter jo sin inspiration til en blog som denne, netop ved at læse andre blogs, magasiner og websites.
Her finder i mine yndlingsbloggere på området.

Den første her er en alt mulig blog, men der er fantastiske gør det selv løsninger til en masse fine ting. Hun har en kolonihave, men har tidligere haft "have" på altanen og har en masse fifs til hvordan man forsyner sig selv med grøntsager inde i byen.
Selvforsyning i byen

Er du til strik og hækling, er denne blog lige noget for dig. Hun har fantastiske opskrifter på næsten alt hvad hjertet kan begære at strikke og hækle.
Lutter Idyl

Frk Smed er så hyggelig, hun skriver meget levende og har så mange sjove og små DIY tips og idéer.

A beautiful mess er en guldgrube i idéer til at kombinere genbrugsfund med nye og moderne ting. Der er også masser af idéer til udnyttelse af små hjørner og gange.

Er du til genbrugsguld, så vil du elske Kristina Lyngsøs blog, her skriver hun om gode steder at finde genbrugsguld og selvfølgelig en masse om hvordan man finder de gode ting blandt alle de ting der er derude.

Homesick kigger på hjem, folks faktiske hjem. Nogle gange med fokus på hvor man finder ting til at gribe stilen, nogle gange med fokus på løsninger.

Kreavilla er lidt all round, men hun tager fat i nogle fine ting og har en masse spændende i hendes DIY kategori.

Frk Overspringshandling har en fantastisk skrivestil, jeg nyder virkelig at læse hendes indlæg. Og så er hun virkelig god til at finde de spændende ting.

Når man som jeg er rigtig glad for den nordiske stil, så er der selvfølgelig en blog som har fokus på den med på listen her. Jeg er forelsket i Scandinavian love Song som virkelig formår at fange den scandinaviske, lette, enkle og lyse stil.

Ingen liste som denne uden en blog som har indretning på budget som fokus. Det er fantastisk at se hvordan nogle kan få idéerne til det, og få idéer til ens egne projekter når man ser deres.
Living on a budget er sådan en blog.

Julies kreahule er en ren hyggeblog, den er meget personlig, men hun kommer omkring mange rigtigt gode ting. Og så er der en fantastsik feel good stemning over hele bloggen.

Designlykke er en smuk blog, som fokuserer meget på billeder og det visuelle. Der er masser af inspiration at hente til hvordan man kan indrette sig.

Jeg håber at i kan få lige så meget glæde af disse sider som jeg har.

1 kommentar: