fredag den 8. maj 2015

Øje for retro og genbrugsguld

Hvis der er noget der kan få gang i boligindretningen og kriblen i fingrene efter noget alle andre ikke har, så skulle det da være at køre en tur gennem Københavns gader, hvor antikvitetsbutikker, genbrugslopper og interiørforretninger ligger på stribe. Nu vil jeg tage jer en tur med gennem mine yndlingslopper i Københavnsområdet som jeg mener bestemt er et besøg værd...

En af mine darlings er at finde på Rantzausgade 33, 2200 København N - lettere kendt som Quriosa. En lille genbrugsloppe med gruber af guld, hvis bare man er hurtigt nok ude. Her finder du alt fra teaktræsmøbler til retro lamper, gyngestole, ølkasser, gevirer, porcelæn, potter og pander, service samt en masse andet godt skrammel. Butikken fører dig fra ende til anden med vægge og gulve nærmest tapetseret i små såvel som store lækkerheder i alle farver og støbninger. Butikken er åben tirsdag-onsdag-torsdag fra kl. 12-17.30 og igen om lørdagen fra kl. 11-15. Besøg gerne deres facebook, hvor de jævnligt ligger billeder ud af deres nyfundne lopper, og hvor du kan reservere det du vil have! Butikken er let tilgængelig med forskellige buslinjer som 2A og 3A, men her skal du være opmærksom på at du skal gå et lille stykke efterfølgende. 




Genfund er endnu en i rækken af besøgsværdige genbrugsbutikker. Den befinder sig på Borups Allé 144, 2000 Frederiksberg og er let at kende på alle møblerne der står udenfor butikken. Her finder du alt fra små nips til de store tunge møbler - det er en butik med højt til loftet og plads til alle slags guldgruber, selv de helt små og skøre ting man ikke forventer. Er du en rigtig loppegænger er det næsten et must at have stukket hovedet indenfor her og blive trukket et par år tilbage i tiden. Skal du med offentlig transport hertil, kan du stå af linje F med S-tog et stenkast derfra. Se deres facebook her!


Vi skal også en tur til Amager, hvor vi på Amagerbrogade 161 finder Tante Tuli. Tante Tuli er en lille butik med et lille udvalg af varer - men gode og lækre antikviteter! Butikken arbejder også med at lægger billeder på deres facebook, hvor man kan forhøre sig om priser. Butikkens åbningstider er fra tirsdag til fredag kl. 12-17. Servicen i Tante Tuli er god og der er en ekstremt hyggelig stemning i butikken. Helt klart et besøg værd! For at komme til Tante Tuli kan du tage 5A fra hovedbanegården, eller andet sted i København mod lufthavnen - den stopper på Tycho Brahes Allé, lige på den anden side af butikken.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar