mandag den 6. april 2015

Smukke negle!




Chanel no. 219 "Black Satin"

Enhver pige med en smule cool attitude bør eje i hvert fald én sort neglelak, efter min mening. Det kan godt blive lidt for hårdt med sort hver dag, men en gang i mellem - og især når resten af stilen er lidt mere piget i det - så kan en lækker sort neglelak lige give lidt ekstra kant til looket. Men sort er ikke bare sort. Den skal stadig være af god kvalitet, så den ikke krakelerer eller er for tynd i konsistensen. Chanels bud på den sorte neglelak er fantastisk flot! Den er klassisk, og den lægger sig flot i et jævnt lag ved første strøg. Den koster 145 kr. og kan købes på chanel.com








OPI Matte Top Coat 

Skinnende negle kan være super flotte. Til hverdag foretrækker jeg dog mere en mat tone på neglene. Denne lækkerhed fra OPI kan påføres enhver farve neglelak. Den vil udover at tilføje den matte overflade også forlænge neglelakkens holdbarhed. Den koster 125 kr. og kan købes hos udvalgte Matas butikker. Se i øvrigt denne video, for at se den store forskel, som denne top coat gør.












Essie "Perennial Chic"

Essie er kendt for deres lækre kvaliteter, og denne sag er ingen undtagelse. Dens neutrale peach-brown farve med et skær af creme/rosa er super kær og helt ideel til forårets farver. Den kan købes her og koster ca. 45 kr.











OPI "Dark Side of the Mood"

Opi laver de skøøønneste farver, og nu er de kommet ud med en nye kollektion, som går under navnet "Fifty Shades of Grey". Den består af 6 superlækre, sexede og samtidig mystiske mørke nuancer, hvoraf denne kulfarvede sag er en af dem. Den skal jeg helt sikkert eje! Den kan anskaffes via ulta.com, og den koster 50 kr.  Hvis I er interesseret i at se resten af kollektionsfarverne så klik her. Hele kollektionen kan desuden købes samme sted for 125 kr.



OPI "Correct & Clean Up Correcter Pen"

Hvis du er typen, der lægger neglelak flere gange om ugen, så kan det godt betale sig at have et par hjælperedskaber liggende til at gøre det så flot og nemt som muligt. Her er denne pen faktisk en super god investering! Som navnet antyder, så er den velegnet til at komme helt ind i kroge og hjørner og fjerne det overskydende neglelak, der har ramt uden for neglene. Det hele ligger jo i detaljerne. Den koster små 45 kr. og kan anskaffes her.



Dior Lacquer "Rouge 999"

Oooog selvfølgelig så er den knaldrøde neglelak - ligesom den sorte - et musthave for enhver kvinde! Den er bestemt ikke til alle dage, til ethvert humør, eller til alle outfits. Men når den passer, så er den bare SÅ smuk. Jeg ser helst ikke mig selv som en "prinsesse pige" normalt, men en gang imellem må man altså godt skrue lidt op for feminiteten og gi' den los. Ud over det så er rød også bare en super sexet farve, og Diors "Rouge 999" rammer lige præcis den røde tone, som jeg finder flottest. Denne sexede sag står til 200 kr. og kan anskaffes her.






Kester Black Water Based Nail Polish Remover

Men med al den lakering så er det altså også nødvendigt at eje en ordentlig neglelakfjerner. Her bør man ikke bare købe den første, den bedste. De kan nemlig både udtørre og misfarve dine negle, hvis du ikke køber den rette. Denne neglelakfjerner er vegansk og kommer fra Australien. Den er acetonefri og indeholder aloe vera ekstrakter og vitamin E. Den er altså blødgørende, samtidig med at den effektivt fjerner lakeringen. Den står til 110 kr. og kan købes på kesterblack.com






OPI Avoplex Cuticle Oil

Men selv den bedste neglelakfjerner kan altså ikke forhindre neglebåndene i at blive lidt slidte af neglelakken. Og selvom det ofte er et overset punkt på hænderne, så bør man faktisk også huske at pleje neglebåndene. Alle små detaljer ved hænderne spiller en rolle i det store helhedsindtryk. Og det kræver ikke så meget, blot et par få dråber om ugen. OPI har lavet denne plejende neglebåndsolie med E-vitamin. Den koster 85 kr. og kan købes hos Matas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar