torsdag den 9. april 2015

Hippiernes 70'ere

For mig er 70'erne en fed tid. Det var her der var socialt acceptabelt at ryge smileurt og have en hårvækst, som var neandertalere værdige. Det var kvindekamp og kollektiver med bunkebol og Cher & Sonnys "I got you babe" på grammofonen. Jeg betragtede mig selv som værende hippie i mine helt unge teenageår og prøvede ihærdigt at klæde mig skødesløst. Det mislykkedes dog midlertidigt og blev senere erstattet af den langt mere strikse boheme-stil i sommermånederne. Men for de af jer, som godt kan finde ud af det med at klæde sig skødesløst og være lidt loose og Lucy Mardou omkring det hele, så vil jeg hermed smække noget flower ind i kvinde-poweren!

70's
Når jeg tænker 70'erne, så tænker jeg et virvar af forskellige farver, samt en blanding af bløde, letter sommerstoffer, samt noget lidt tungere og varmere til at have over sig. Jeg tænker på brunt kernelæder med frynser og jeg tænker på den ærke-pædagogtype med Fjallraven solidt plantet på ryggen.


I dette sæt har jeg prøvet at tage lidt af det hele: jeg har fundet en sød sommerkjole, der med sit meget spraglede udseende, skaber en god bund til outfittet. Fordi kjolen er en model til de lidt større kvinder, tænkte jeg at et bælte under barmen ville skabe illusionen om en talje og derved en god figur. Af overtøj har jeg valgt at lade mig inspirere af indianerne og taget den her lidt uldne kappe fra 'New Look'. Også det store halssmykke, samt sandalerne der begge har frynser som pynt, er inspireret af indianerne. Fjallraven har jeg for så vidt muligt prøvet at matche den turkisen i den store oversize halskæde. Normalt er jeg ikke til rygsække (og da slet ikke Fjallraven!) ...men den her baby-lyseblå farve fangede straks mit blik og jeg må helt ærligt indrømme, at jeg er blevet aldeles vild med den! Som et sjovt sidste finish til sættet fandt jeg nogle midlertidige tatoveringer med diverse hippie-symboler på, som kunne være et sjovt sidste touch. Alt sammen kan købes på asos til lige knap 2000 kr.


70's2

Den ting som jeg elsker ALLERMEST ved 70'erne er, at man kan være skrue helt op for tøserierne og vælte sig rundt i blomsterprints og lækre hårsmykker. I det her sommerlook har jeg valgt at parre en store, blomstret maxi-nederdel med en helt basic crop top i hvid. Hvis det bliver køligt på strandturen, kan man med god samvittighed tage den lange og helt igennem lækre, rosa cardigan om skuldrene. Til at pynte sættet med, har jeg valgt nogle klassiske 70'er oversize solbriller, et blomstret hårbånd som passer i farverne til nederdelen, samt en læderskuldertaske med søde blondedetajler. Skoene er åbne og uden hæl og derfor meget komfortable i et lunt sommervejr (og nu hvor vi taler om 70'erne, så kunne jeg jo selvfølgelig ikke dy mig for at tilføje lidt frynser endnu engang!) Prisen for sættet i alt er 1800 kroner.

Nu har Dijana og jeg i fællesskab taget jer med til både 90'erne, 80'erne og 70'erne. Vi har vist jer det skønne ved vintage og at inden for mode, kommer alting altid igen. Så hvad kan I lære af det? Gem jeres ting! For lur mig, om ikke jeres børn og børnebørn kommer til at gå på jagt i jeres garderobeskabe efter fede ting fra 2015? Dét er jeg sikker på, at de vil!

Hvis I har spørgsmål, ris eller ros, så lad mig det endeligt vide nede i kommentarboksen.

Og til slut er der ikke så meget andet at sige end: "Gi' den noget Jesus - vi har jo kun den fun vi selv blander!" ;-)

1 kommentar: