mandag den 27. april 2015

Fede pandehår-looks!

BA-BAA-BAAA-BAAANGSSS!

Smukke Pernille Teisbæk flasher for ca. 1 måned siden sit nye flotte pandehår.

Denne uges skønhedsindlæg er ret personligt inspireret. Jeg har netop selv fået klippet pandehår, hvilket er en DRASTISK forandring for en pige som mig, som har haft det samme, lange, lyse, glatte hår i 7 år. Og NØJ hvor var jeg dog ærgerlig over at se på det til sidst. Nu skulle der altså ske noget! for flade 50 kr. gik jeg ned til den nærmesteliggende frisør og fik det klaret. Så billigt kan det gøres. Og resultatet er bra! Selvfølgelig kræver al forandring lidt tilvænning og sekundet efter første klip, følte jeg et lille jag i mit kujon-agtige jeg. Men jeg er glad for det nu, og HOLD DA OP hvor kan man lave mange forskellige frisurer med det! Man skulle måske ikke lige tro det, men det er vildt fleksibelt at have pandehår. Af samme årsag har jeg valgt at vise jer, hvor forskelligt det egentlig kan tage sig ud. Og evt. inspirere nogle flere til at do the bangs- look. Jeg har allerede fået to veninder med på bølgen.

Her kommer de..

'Side-swept' pandehår

 


- Jeg er helt vild med sidepandehåret! Det er lidt det look, jeg selv kører for tiden - tricket er bare at få det til at blive over i den ene side! Det kræver en lille smule velvilje og en huuulens masse hårspray. Men resultatet er det værd!

Langt 'side-swept' pandehår

 

- Man kan vel næppe tænke langt side-pandehår uden at komme i tanke om den smukke Jennifer Aniston. Dette look er super flot og ret ideelt til den, der måske ikke lige tør at gå hele vejen med pandehår- looket til at starte med. Dette pandehår er nemlig forholdsvis nemt at gemme og integrere i resten af håret.

'Bardot Bangs'


- Og selvfølgelig den klassiske Bardot midterskilning, som jeg også personlig kalder 'gardinet'. Dette givet et lidt sødt og tilfældigt - og ikke så tillukket look, som bl.a. Bardot selv og Sienna Miller her mestrer. 

Glat eller pjusket lige-nedad pandehår


  

- Dette er nogenlunde den stil jeg selv ofte har, og som faktisk er det look, håret automatisk vil udarte sig til, medmindre man sætter det til 'side swept'. Jeg er personligt ret vild med, når det stopper liiige over øjet. Det giver sådan et lidt varmt, lækkert og mystisk udtryk.

Kort pandehår el. 'baby bangs'

  

- Det korte pandehår er ikke lige min kop te, men nogen få kan bære det, som bl.a. Penélope Cruz. Det åbner meget ansigtet op, synes jeg.

Personlige favoritter



- Jeg er personligt helt vild med det lidt tilfældige, messy pandehår. Og så elsker jeg selvfølgelig det klassiske Bardot- look! Det går vist aldrig af mode..

11 Things You Need To Know Before You  Make The Cut

Ja, som I næsten kan regne ud, så er jeg ret vildt med pandehår-looket lige nu. Men dermed ikke sagt, at der ikke også kan være faldgruber inden for dette område. Pandehår er ikke bare pandehår. Og pandehår er ikke ens på alle. I denne lille guide finder I lidt vejledning til, hvad man skal huske på, inden man vælger at tage klippet. -Ting som fx at tørshampoo bliver din nye bedste ven, hvordan man skal sove med det, for at det arter sig næste morgen, eller hvilke udfordringer samt egenskaber der er i at have pandehår. 

God uge til jer derude!

xx




4 kommentarer:

  1. Taylor Swift er cool, men jeg perfer din stil

    SvarSlet
  2. Lækkert indlæg, jeg sidder nemlig selv og overvejer at få pandehår! Godt til inspiration :)

    SvarSlet
  3. Åååh, har haft pandehår på 60'er måden, men det er så svært at holde, når man har krøller så nu er det væk igen - men nu får jeg jo straks lyst til at fatte saksen igen. Det er så fint et look :D

    - Anne

    SvarSlet
  4. A+K - Ja, pandehår er lidt besværligt at holde - også selvom jeg har glat hår! Det kræver en smule at få det til at sidde, som man vil. Men gud hvor er det altså bare smukt alligevel, og jeg er personligt ret glad for at jeg gjorde det :-)

    SvarSlet