lørdag den 11. april 2015

Et uperfekt show

Risikoen for at fare vild i sundhedsjunglen er enorm, og faren for at skuffe sig selv ved ikke at leve op til alle disse "apostle" er ikke desto mindre lige så stor. Det har Danmarks ernæringsekspert nr. 1 tilsyneladende også indset, og det har skabt begejstring. Christian Bitz har for alvor fundet vejen til danskernes hjerter ved at lægge kortene på bordet og indrømme, at han altså ikke er så perfekt døgnets 24 timer alle 365 dage om året, som han fremstår på TV.



I sin bog Uperfekt, der akkompagneres af et fordrag/show under samme navn, møder man en hudærlig Bitz, der en gang for alle gør op med tendensen til at stræbe efter det perfekte, lyserøde og pletfrie liv, hvor det at fejle hverken passer ind eller anses som socialt acceptabelt. Hr. Bitz sluttede 2014 af med et brag ved at komme med en manual til, hvorledes man IKKE skal hige efter at leve op til diverse opstillede normer og idealer, og til maj gentager han megasuccesen med sit sundhedsrealistiske show.

BITZ TOUR 2015 løber af stablen i Aarhus d. 4. maj, og efter et intensivt forløb slutter Christian Bitz af med sidste show 12. maj i København. Inden for denne forholdsvise korte periode når Bitz godt rundt i landet - nemlig med shows i både Kolding, Odense, Aalborg og Ringsted. Så er du interesseret i et alternativt foredrag med humoristiske, sundhedsrealistiske og ikke mindst personlige fortællinger, er dette med rette et sted at lægge en billet ind. Du kan bestille din egen til 259,- stk. lige her og har samtidig muligheden for at få fingrene i Bitz' bog til 199,- stk., hvis ikke den allerede står hjemme på hylden. 

Ernæringseksperten/tv-værten/tv-kokken/forfatteren/foredragsholderen (klogt barn har mange navne), Christian Bitz, lover, at "Du vil gå fra showet med redskaber til at finde lige præcis din sunde balance og et liv fuldstændig fri for dårlig sundhedssamvittighed." Så hey, what't not to like? En ærlig og sjov Christian Bitz, der fortæller mig, hvorledes jeg opnår det perfekte liv uden rent faktisk selv at skulle være det i ordets oprindelige betydning. Jeg tænker, jeg bestiller min billet med det samme - måske vi ses?



2 kommentarer: