søndag den 12. april 2015

Er du en masterchef?

De fleste kender allerede den skønne Thomas Castberg som foruden en sindssyg dygtig kok også er fast dommer på programmet Masterchef på TV3. Jeg har fået fingrene i Thomas Castbergs nye kogebog ved navn Masterclass og den er simpelthen fantastisk!

Jeg vil gerne starte med at fremhæve hvor skøn bogen er i forhold til layout og illustrationer. Den gør arbejdet nemt og overskueligt. Jeg er helt vild med dens look,  hvor hovedfokus er på råvarerne og arbejdsprocessen. Man har virkelig lyst til at prøve de mange opskrifter når man læser bogen fordi det pludseligt ser så nemt og overskueligt ud. 

Masterclass lever virkelig op til dets navn da Castberg forklarer trin for trin, hvordan man skal gøre tingene, så man ikke mister modet midt i mayonaisse-piskningen. Opskrifterne er ret korte men til gengæld er de båret af et væld af billeder som enkelt forklarer processen, og guider dig igennem retterne. 

En af tingene som virkelig tiltaler mig ved denne bog er at Castberg gør op med forestillingen om, at restaurant-mad er forbeholdt feinsmeckere. Mange af de teknikker som de professionelle kokke bruger, er ikke raketvidenskab, men hvis man som mig aldrig har lært dem kan det være svært at bruge dem i praksis. Masterclass trækker arbejdsprocessen ned på et jordnært niveau, hvor mange af de klassiske grundsten i kogekunsten bliver vendt og grundigt forklaret.

Jeg føler mig helt sikkert som en masterchef efter at have prøvet mange af bogens opskrifter, og har fået blod på tanden i forhold til at kaste mig ud i nye teknikker og opskrifter som jeg tidligere har gået udenom pga. sværhedsgraden.

1 kommentar: