onsdag den 10. april 2013

Mors porretærte


Jeg har aldrig sagt at jeg er en mester kok, men prøver virkelig at blive bedre. Og noget af det som jeg godt kan lige at lave, er tærte. Der kan man altid komme alt mulig i. Men så viste min mor mig, en af hendes gamle opskrifter på porretærte, som hun så serverede en dag, da vores lille familie kom til middag.
Den smagte utrolig lækkert og synes lige at den skal deles med jer :)
Porretærte
Tærtedej: 100g smør, 240g mel, 2-3 spsk koldt vand.
Ælt dejen sammen og lad den hvile koldt en times tid, gerne længere, inden den rulles ud.
Fyld: Ca. ½kg porre, 2-3 spsk smør, 3dl mælk, 3 æg, 1 tsk urtesalt, lidt reven muskatnød,125 g reven emmenthaler eller lignende ostetype.
Giv mælken et opkog og lad den afkøle. Rens og skær porrerne i skiver, svits dem i smørret i en gryde, dæmp varmen og lad dem snurre møre. Pisk mælken, æg, krydderier og halvdelen af osten sammen. Rul dejen ud, beklæd en tærteform 22-24 cmi diameter og tryk dejen godt fast op langs siderne. Forbag tærtebunden i ovnen ved 225 grader i 10 minutter. Tag den ud og fordel porrerne i bunden. Hæld æggemassen over og drys med den resterende ost.
Bag porretærten færdig i ovnen ved 225 grader i en lille halv time, til den er gylden og æggemassen helt stivnet.
- Tænker faktisk lige at jeg næste gang vil prøve at komme feta i, det må da lige give prikken over iét :)

2 kommentarer: