søndag den 7. april 2013

Hver dag, hver time


Hver dag, hver time er titlen på Natasa Dragnic' første bog som bedst kan beskrives som en universel kærlighedshistorie. Bogen handler om Dora og Luka der mødes som børn i den lille fiskerby Makarska ved den kroatiske kyst. De to bliver uadskillelige men deres liv former sig i forskellige retninger, og selvom de hører sammen, lykkedes det dem aldrig at blive sammen. Deres første adskillelse sker da Dora er seks år gammel da hun flytter med sin familie til Paris. Her vokser hun op og uddanner sig til skuespiller, mens Luka, hjemme i Kroatien, forfølger en karriere inden for kunsten, hvor han til sidst blive maler. De to mødes tilfældigt da Luka besøger Paris i forbindelse med en udstilling og deres følelser for hinanden blusser med det samme op men Luka er tvunget til at vende tilbage til Kroatien, hvor hans gravide kæreste, som han gifter sig med er.

Dora og Luka er tvunget til at leve uden hinanden trods deres store kærlighed og viden om, at de aldrig vil elsker andre på samme måde som de elsker hinanden. Der sker dog, ret sent i deres liv, ændringer som ser ud til at føre dem sammen men vil deres skæbne gå i opfyldelse denne gang? 


Fortællingen om Dora og Luka besidder to sider da deres kærlighed til hinanden er eventyrlig, rørende og opslugende mens den samtidig også er hård, ligefrem og uden nogle romantiske ”lyserøde skyer”. Denne umulighed der eksisterer skaber en kontrast til kærlighedshistorien som gør, at man som læser er ivrig for at finde ud af om de to får hinanden tilsidst. Jeg var selv mest begejstret for bogens start, hvis man kan kalde min følelser for læsningen det. Idéen om at to børn mødes og udvikler et venskab, hvor deres lykke udspiller sig gennem episoder, hvor de spiser is, ligger i solen og kigger på skyer synes jeg godt om. Der er noget uskyldigt over dette venskab som samtidig er så stærkt at de følger sig forbundet til hinanden. Handlingens senere udvikling er også god men jeg må indrømme at jeg hér blev en smule irriteret over deres manglende handlinger. Hvis deres kærlighed er så stærk selv efter deres møde i Paris, hvorfor prøver man så ikke at tage chancen med hinanden? Hvorfor skal man bruge størstedelen af sit liv på at elske en anden uden at være sammen med denne person?

Hver dag, hver time  er en sød fortælling der af Gyldendal kaldes for en moderne Romeo og Julie. Dette udsagn vil jeg dog ikke give dem ret i. Det er en fortælling om den store kærlighed men jeg mangler følelsen af at disse to mennesker vil gøre alt for hinanden. Romeo og Julie var trods deres begrænsninger fra familie og omverden klar til at give hinanden deres kærlighed om det så ville koste deres liv. Den følelse har jeg ikke med denne bog. Men bare fordi man ikke er Romeo og Julie kan ens kærlighedshistorie jo stadig være smuk.

Forfatterfoto af Marcus Gruber

2 kommentarer: