søndag den 14. april 2013

Fotografi eller maleri

Der findes en masse fotokunst rundt omkring, men det kræver en virkelig god kunstner at lave malerier, der ligner fotografier. Så god en kunstner er Daniel Goldenberg, der er maler og lige nu udstiller hos Bredgade Kunsthandel. Det eneste der afslører at billederne på væggen er malerier og ikke fotografier, er at alle billederne er af København og steder man kender - alle stederne har dog noget ugenkendeligt over sig. Pludselig er der bjerge i baggrunden eller det uendelige hav. Det er hvad der gør Daniel Goldenbergs kunst alle pengene værd eller måske bare en tur forbi galleriet, for at kunne beundre hans kunstværker.

Så elsker du København lige så meget som mig og ønsker at se det fra en ny vinkel, så gør dig selv en tjeneste at tage der forbi.
Malerierne er alle meget detaljerede og dog har de et uklart skær over sig, så de personer der befinder sig i malerierne er dybt detaljerede, med logoer på tøjet osv, men du vil aldrig kunne sige hvem personen er.
De fleste af malerierne er dog mennesketomme eller mere mennesketomme, end man normalt ser i København.

Ud over byen, har Daniel Goldenberg også malet billeder af frugt. Her er realismen også helt slående og han har en måde at gå i øjenhøjde med frugten.









2 kommentarer: