onsdag den 3. april 2013

Cremet og sommerlig jordbæris

Jeg ved godt, at det måske ikke helt er istid endnu, og de danske jordbær er ikke just fremkommet - men sagen er den, at april er min sidste måned som madblogger her hos Danske Webchicks, og I SKAL simpelthen have denne is-opskrift! Så må I lave den med halvkedelige, udenlandske jordbær, eller vente i spænding på sommeren. Isen er i hvert fald ventetiden værd, det er den bedste is, jeg nogensinde har smagt.



Strawberry Cheesecake Ice Cream

1 liter

450 g jordbær, rensede og pillede
1 1/2 dl piskefløde
1 dl mælk
1 ds. kondenseret mælk 397 g
125 g. mascarpone (eller flødeost naturel)
Kornene fra 1 vanillestang
Et lille nip fint salt
55 g. Digestive-kiks, knust groft
Blend 350 g af jordbærene til pure sammen med den kondenserede mælk
Blend herefter mælk, fløde, mascarpone, vanillekorn og salt med.
Skær de resterende 100 g. jordbær i små tern.
Frys massen på ismaskinen til den er næsten færdig og vend jordbærternene i.
Frys isen videre i ca. 5 min.
Læg isen i to lag med de knuste kiks og rør isen let og hurtigt igennem med en lille ske.
Frys isen færdig i fryseren.

2 kommentarer: