søndag den 10. juni 2012

En redaktør siger farvel

Dagen er kommet, hvor jeg siger farvel til Danske Webchicks og søger mod nye og spændende udfordringer.
Jeg startede Danske Webchicks lidt som en fiks idé i januar 2010. Siden er både bloggen, antallet af frivillige og konceptet vokset hurtigere end jeg havde turdet drømme om. Det har været spændende at få lov at udvikle og lede bloggen i de to et halvt år der er gået.

Jeg vælger nu at overlade DWC fuldt og helt til de andre skønne frivillige skribenter. Pernille Pedersen, der længe har været med som skribent og eventmanager overtager mine opgaver. Jeg forlader Danske Webchicks, da jeg pr. 1. juli er færdig med min universitetsuddannelse og nu skal ud og prøve vingerne af i andre sammenhænge hvor drømmene er: familieliv, job og hus.

Tusind tak til alle de skønne læsere, gode samarbejdspartnere og fantastiske bloggere jeg har mødt, interviewet og på anden vis haft kontakt med i forbindelse med DWC, det har været fantastisk at lære jer at kende!

Jeg forsvinder selvfølgelig ikke fra blogscenen. Jeg har blogget i over 11 år og kan ikke holde op. Samtidig fylder sociale medier generelt meget i min bevidsthed såvel privat som i arbejdssammenhænge. Derfor vil I med sikkerhed også se mig til det ene, andet og tredje blogarrangement rundt omkring i Danmark. I vil I fremtiden kunne finde mig på www.marieholm.dk - en blog der handler om såvel mit arbejdsliv med kommunikation, relationer, events og ledelse, som mine private oplevelser og selvfølgelig masser af fotos :-)

Vi ses i blogosfæren :-)


4 kommentarer:

  1. Jeg håber, at dine nye udfordringer bliver spændende og tilfredsstillende :)
    Vi ses på din egen blog!

    SvarSlet
  2. Held og lykke fremover. Det bliver spænnende og sikkert en helt anderledes situation med arbejde fremfor skole

    SvarSlet
  3. Held og lykke i alt det nye - vi ses jo lige om snart igen :)

    SvarSlet
  4. @Bitten: Tak for det - og ja vi ses jo derude ;-)
    @Ilhja: Mange tak. Ja det bliver jo et helt andet liv på mange måder :-)
    @Pernille: Og i lige måde da :-p tak for en hyggelig frokost i dag ;)

    SvarSlet