I tirsdags var jeg inde og se filmen "Du kan vente dig" (Originaltitel: What to expect when you're expecting). Man kan rolig sige at det er en stjernespækket film, hvor Cameron Diaz, Jennifer Lopez, Chris Rock & Dennis Quaid blandt andet står på rollelisten. Derudover spiller Chace Crawford (Nate fra Gossip Girl), Matthew Morrison (Will Schuester fra Glee) og Anna Kendrick (Jessica fra Twilight-sagaen) med.
Filmen handler om fem par, der alle venter barn. Jules & Evan kæmper for at jonglere med at skulle passe deres karrierer og få det til at passe med at skulle have en lille ny. Wendy er endelig blevet gravid og døjer med sine galopperende hormoner, mens hendes "svigermor" har en helt perfekt graviditet. Holly søger om adoption sammen med hendes mand. Endeligt tager to arbejdsrivaler konsekvensen af et engangsknald.
Jeg synes at det er en god film og at den er skide sjov. Filmen har mange små sjove momenter og selvom det godt kan være en smule forvirrende at man hele tiden følger fem forskellige historier, som engang imellem lige krydser hinanden, så synes jeg faktisk ikke at det gør noget. Dog havde jeg en forventning om at parrene kendte hinanden i forvejen og eller at de var kommet i mødregruppe sammen. Men jeg synes at historierne er rigtig gode, og at filmen viser de forskellige muligheder der er når man får børn. Det synes jeg er rigtig godt, ikke en af historierne minder om hinanden og de har alle forskellige slutninger.
Da der var to serieskuespillere med havde jeg rigtig svært ved at skulle se dem i noget andet for første gang og derfor så jeg dem i de samme roller som de havde i de forskellige serier. At jeg så også synes at deres roller i filmen kunne forenes ret godt med deres roller i serierne er en anden sag. Jeg synes nemlig at deres karakterer mindede ret meget om hinanden.
Jeg vil give filmen 3 stjerner ud af 5 - fordi jeg synes at den er så ekstremt morsom.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar