onsdag den 11. april 2012

Strikke pli

Billedet er lånt her
Forleden blev jeg igen gjort opmærksom på en side af min strikke-passion, som jeg glemmer eksistensen af; at der rent faktisk findes mennesker derude, som ikke nødvendigvis synes det er hyggeligt eller finurligt, at der sidder strikkende damer til møder, på cafeer, til forelæsninger mv.

Ok, ja. Det var en mand der ytrede noget om lalleglade strikke-trunter, og jeg burde sådan set ikke have forventet, at alle og enhver også kan se alle de vidunderlige ting ved strik og strikkekultur som jeg kan...
Men...
 
Det fik mig alligevel til at tænke!
Jeg er groet så meget sammen med mine strikkepinde, at jeg ikke længere tænker over det. 
Jeg hiver bare mine pinde frem, også i situationer hvor det ikke nødvendigvis giver mening. Senest stod jeg på banegården og strikkede - der var jo mindst 10 minutter til mit tog ankom, og jeg kunne lige så godt udnytte tiden, ikk?
 
Jeg har også præsteret at strikke mig gennem et helt semesters historieundervisning, og når det kommer til amme-strikning er jeg heller ingen vårhare. (Jeg har dog IKKE strikke på toilettet. Endnu!) Jeg føler mig faktisk helt nøgen uden et par pinde og en snor i min taske!
 
Men jeg kan godt huske at jeg tænkte meget over det, dengang jeg lærte at strikke, og måske tænkte jeg også over det de første par gange jeg slæbte garn med på seminariet.
Hvornår er det ok at hive sit strikketøj frem?
Kan man godt sidde til en påskefrokost og strikke og sludre samtidig? Er det noget andet, hvis man går på café med veninderne? Er det acceptabelt eller uhørt at medbringe sit strikketøj til et møde eller en forelæsning?
 
Jeg ved det ikke længere - jeg er simpelthen blevet så nørdet, at jeg har 'glemt' almindelig strikkepli - og bilder mig i stedet ind, at omverden synes jeg sådan set er meget charmerende i mit nørderi.
Det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, og der var dét jeg kom til at tænke over forleden.
 
Må jeg ikke få lov til at høre hvad du synes? Er der simpelthen situationer, hvor det ikke er ok at strikke? Eller hvad?
 
Indlæg lånt af Trine Kok

3 kommentarer:

  1. Jeg var på laboratoriekursus i biologi. Studiet var selvstudie, så vi havde kun den ene weekend til forsøg. Der begyndte den ene lærer at strikke. Dét synes jeg ikke man kan tillade sig som lærer. Der går min grænse

    SvarSlet
  2. Egentlig kan det jo sammenlignes med når folk finder deres mobil frem og sider og laver alt muligt på den mens de er sammen med deres venner eller til møde eller foredrag, tidspunktet er egentlig lige meget, men det accepterer vi jo heller ikke, jeg ved godt at med strikning er det noget andet og især hvis der bare skal strikkes der ud af, for det kører vel mere automatisk, men folk som mig der ikke strikker, ville nok synes det var lidt mærkeligt og irriterende hvis mine veninder hev deres strikke tøj frem når vi var sammen, for så skulle de jo til at koncentrere sig om to ting

    SvarSlet