torsdag den 19. april 2012

Jeg vil gerne have (flere) børn

For nogle dage siden, bloggede en af mine med-skribenter om det at være kvinde og ikke ønske børn. Det fik mig til at tænke over det faktum at anti-børn-holdningen er defineret som et fravalg, hvorimod det at få børn bare er naturligt. Men er det at få børn, i dagens Danmark, med kondomer, fri adgang til p-piller, fri abort og fertilitetskontrol, ikke også et tilvalg?

I forbindelse med min med-skribents oplæg, kom der flere kommentarer om hvorvidt det at lave børn og få børn, er en naturlig del af kvindens ”opgave” her i livet? Om biologien har sat sine spor og dermed også gjort fravalget af børn, til en unaturlig ting?

Vi lever i dag i en verden hvor vi kan vælge nærmest alt til eller fra. Vi kan lave om på vores kroppe, rejse fra kontinent til kontinent og vælge karriere og samlever uden at nogen blander sig. Hvorfor skal vi så ikke have lov til at vælge om vi vil have børn eller ej og dermed også legitimere ”jeg-vil-ikke-have-børn”- holdningen?

Mit svar er, at det gør vi også i allerhøjeste grad. Næsten i så høj grad, at det at vælge børn til, er blevet et dilemma. Med "beslutningen" om at lave, få eller beholde det barn man går med i maven følger et utal af spørgsmål. Får man børnene for tidligt, kommer de i vejen, kan man passe sit job og sin karriere, hvad med alle rejserne ud i verden og hvad med økonomien, vores selvstændighed, frihed og ja, hvad med vores (forældrenes) liv?
Disse spørgsmål virker helt og aldeles groteske, for børn er jo livets gave. De kan gøre en mor og en far lykkeligere end de nogensinde har været tidligere og de skaber øjeblikke, man for alt i verden aldrig vil være foruden. Sammen med barnet, søvnløse nætter og lange, solrige søndage i sandkassen vælger man også sorgen, sårbarheden og den konstante bekymring til. Disse faktorer er alle med til at gøre det liv man engang kendte og den person man engang var til fortid og tilbage står man i nuet, som nybagte forældre, der resten af livet skal bære rundt på så stor en kærlighed at alt andet, kan være ligemeget. 
Fri abort, fertilitetskontrol og cykluskalendere er altsammen med til, at man i dag kan kalde børn for  ønskebørn og prestigeprojekter. Vi klæder dem i smart, moderne og provokerende tøj og opkalder dem efter krydderier, byer og fodboldklubber.
Men samtidig, med at vi overdænger dem med al vores tid og kærlighed og sørger for at fortælle alle, at børnene er vores liv- ja, så er de ”i vejen.”
Mor og far må pludselig skære ned i arbejdstiden, lynkarrieren ( i hvert fald for den ene af parterne) bliver bremset og vi ender med at sende syge børn i institution og hyre barnepiger, bare for at holde lidt fast i den individualitet samfundet presser os til at udvise.

Jeg har en søn, han er 15 mdr. gammel og han er mit ét og alt. Men jeg lyver, hvis jeg siger at det sagtens kan lade sig gøre at jonglere med 2 karrierer og et kernefamilie liv, med tid til træning, sund mad og barnlige aktiviteter. Min mand og jeg opgiver hver især mange ting for at gøre plads til hinanden og os. Vores evne til at prioritere på egne og hinandens vegne, er sat på spidsen… og vi klarer den, men det er ikke let.
For hvem skal tage barnets første sygedag når ham den lille har feber og begge chefer er utilfredse med fraværet af en medarbejder? Hvem skal tage til lægen midt i arbejdstiden? Og hvad gør vi når sygdommen varer mere end en uge?
Vi vil have flere børn. Og det får vi også. Men tilvalget er svært, det kræver overskud både på arbejdspladsen, i økonomien og i vores fælles liv.

Nu er der sikkert nogen der vil mene at ”det er et spørgsmål om vilje.” Det er det også et langt stykke af vejen, men vi har visse levevilkår og levestandarder vi ønsker at bibeholde og vi ønsker at give vores børn en god og stabil opvækst. Så for mig (og min mand), er det at vælge børn til, en ligeså stor overvejelse som at vælge dem fra.

Når alt dette er sagt, vil jeg kraftigt understrege, at det at vælge børnene til, er den bedste beslutning i livet. Det bliver ikke bedre end det. Derfor går der nok ikke længe, før vi VÆLGER at få endnu en krudtugle som kan slå familiens rytme ud af kurs, forhindre stabile arbejdsuger, spolere det netop genopfundne sexliv og tære mor og far for energi.
Det er jo livet.

Læs mere
DWC's artikel: 'Når man fravælger børn'

Billede anvendt med tilladelse fra photostock

4 kommentarer:

  1. Helt fantastisk indlæg :) Du har virkelig mange gode pointer. I forbindelse med at få børn træffer man jo mange flere valg, end man gør, hvis man vælger ikke at få dem. Går selv med mange af de tanker pt, som du beskriver i indlægget, derfor var det sjovt at læse.

    SvarSlet
  2. @Bitten
    Tusind tak. Jeg synes det var vigtigt at få pointeret, da jeg selv føler det er et stort "dilemma" bare at få den første.. Om det så er planlagt eller ej. Men man fortryder jo ALDRIG. :)
    Held og lykke med tankerne ;) Jeg håber de bliver til noget godt en dag!

    SvarSlet
  3. det er et helt fantastisk indlæg. det er naturligt at få børn for uden dem er der ingen fremtid. det handler om at udvikle verden og komme frem, så det er helt tosset at samfundet ikke er bedre indrettet for børn og deres forældre. Jeg babysitter næsten på fuldtid fordi forældre har travlt med at få puslespillet til at passe.

    SvarSlet