søndag den 4. marts 2012

Månedens nye blog: Charmerende kreablog


Vi ved, at noget af det vores læsere holder allermest af er vores blogportrætter hvor vi taler med jer kvinder bag skærmene. Derfor genindfører vi nu 'Månedens nye blog' der vil fungere sideløbende med 'månedens blogger', så vi kan give jer endnu flere blogportrætter.
I dette indlæg kigger vi på den nye blog Charmerende, der har været længe undervejs.

"Rigtig mange veninder og bekendte, mente at jeg ville færdes rigtig godt her i blogland – og nu er jeg her altså:  godt 2 år efter den første sagde til mig, at jeg skulle starte min egen blog - bedre sent end aldrig." fortæller Bianca, der står bag bloggen, som åbnede for kun 3 uger siden.

Bloggen har lynhurtigt fået mange læsere der er meget aktive i kommentarfeltet:
 "Jeg har allerede haft en masse skønne oplevelser med blogging, men må sige at det jeg husker allermest var da jeg fik min allerførste kommentar på et indlæg, Gud hvor syntes jeg det var så skønt, at der var en der havde givet sig tid til at skrive til mig – så var det jo ikke helt forgæves at jeg havde oprettet en blog."

Biancas blog er en bred kreablog der strækker sig fra tøjdesign til boligindretning, grafisk design og meget mere. Derfor spurgte vi lidt ind til, hvad det giver Bianca, at være kreativ:
"Det giver mig en ro, som jeg ellers ikke ejer – jeg slapper bedst af, og tænker bedst, når jeg laver noget med mine hænder – så jeg ser meget sjældent TV om aftenen, i stedet laver jeg nogle af mine kreative udskejelser.
Og elsker at se udviklingen i en af mine ideer – fra den starter i mit hoved til det færdige resultat."


Bianca er pt. på barsel og har derfor også lidt ekstra tid til at dyrke sine hobbies.
Inspiration henter hun i høj grad på den online billedopslagstavle Pinterest.

Check forbi www.charmerende.blogspot.com og byd Bianca velkommen i bloguniverset.


Vil du være månedens nye blog eller månedens blogger? 
Send en mail til info@danskewebchicks.dk og hør mere.

1 kommentar:

  1. en rigtig hyggelig blog - vil klart kigge lidt mere med

    SvarSlet