torsdag den 29. marts 2012

Kvinders (u)ret


For godt en uges tid siden, fyldte historien om Amina Filali’s frygtelige skæbne nyhederne verden over.

Den kun 16-årige marokkanske pige tog sit eget liv, efter at være blevet tvunget til at gifte sig med den mand der tidligere havde voldtaget hende.
I vesten lyder dette som en helt absurd sag, noget må være gået galt og vi mener alle at det umuligt kan være rigtigt, det er jo imod al logik at man skal giftes med den mand der har begået en af de værste forbrydelser mod en selv. 
Men sådan er det i Marokko, hvor landets straffelov siger, at en voldtægtsmand kan fritages for straf, hvis han gifter sig med offeret.
Endnu mere absurd er det, at hvis ikke voldtægtsofferet kan bevise at voldtægten virkelig har fundet sted, kan hun ende med at blive straffet for anklagen.
Som kvinde i et vestligt land, med demokrati og fair rettergang til alle, er det svært at sætte sig ind i hvordan et samfund, som det Amina er blevet offer for, er bygget op.

Efter at have læst om Aminas tragedie, har jeg tænkt meget over de oplevelser jeg selv har taget med mig, fra mit besøg i Marokko for få år siden.
Én af de ting der faldt i øjnene, var den manglende tilstedeværelse af kvinder på gaden om aftenen. Man så sjældent en kvinde, jeg vil endda gå så langt som at sige at man aldrig så en kvinde på gaden, medmindre hun var fattig og tiggende i en gyde.
I forbindelse med besøget fik jeg at vide, at Marokko faktisk var anset for at være et af de muslimske lande, hvor kvinders rettigheder var bedst.
Jeg husker hvordan jeg måtte holde et fnys tilbage, da jeg erfarede at kongen i 2004, fik indført en kvinde- og familielov, hvilken har givet kvinder rettigheden til selv at vælge hvem de vil giftes med, hævet minimums giftealderen til 18 år samt at kvinder nu har ret til at ønske skilsmisse.
Inden man rækker hænderne i vejret af jubel over landets fremskridt, skal det lige nævnes at retten til flerkoneri stadig er tilladt, at kvinden arver væsentlig mindre end manden og så selvfølgelig det faktum at, hvis man som kvinde bliver udsat for voldtægt så er den bedste løsning, at man senere skal giftes med voldtægtsmanden.

Lande som Marokko, hvor samfundet er baseret på håndplukkede sætninger og love fra fortidens religioner, står i stampe. Engang var Marokko en højkultur i Europa, der bidrog med Alhambra og en fantastisk historie.
I dag har landet en konge som lover bedre rettigheder og uddannelse til kvinder. Desværre overser manden eksempelvis en lov, som den der fik Amina til at tage sit eget liv. Sådan en ”lille overseelse” fortæller meget om landets mentalitet. Marokko er på rette vej, desværre kan man dog stadig konkludere at en rejse tilbage i tiden til år 1400, kun er en lille times sejlads fra Europa.

Billede anvendt med tilladelse fra Getideaka

1 kommentar: