tirsdag den 27. marts 2012

En kongelig affære

Der var engang en konge og hans dronning... Sådan starter mange af de eventyr vi er blevet fortalt gennem vores barndom. Eventyr er for mange mennesker en fantasifuld fortælling men eventyr er, som jeg vil illustrerer, ikke så langt fra virkeligheden. 



Der var engang en konge ved navn Christian VII og hans dronning ved navn Caroline Mathilde. Man skulle tro at konger og dronninger var lykkelige mennesker men sandheden var at dette ægteskab var mere en facade end det var passion. Kongen festede og interesserede sig mere for andre damer end for sin egen dronning, hvilket gjorde Caroline Mathilde utrolig ensom og isoleret. Kongen var foruden disse dårlige vaner også syg. Efter en rejse i 1769 vendte kongen hjem med hans nye livlæge Johann Friedrich Struensee. 

Struensee blev hurtigt dronningens fortrolige, hvilket udviklede sig til en affære mellem de to. Denne historie lyder allerede utrolig men dette var blot begyndelsen. Dette eventyr har ingen lykkelig slutning med kærlighed til evig tid men er i stedet en fortælling om magt, begær og en uægte datter. Dronningen blev nemlig gravid under sin affære og en lille prinsesse blev født. Alle vidste at prinsessen ikke var kongens datter men kongen accepterede hende som sin egen. 

Struensees bedrag med dronningen var ikke det eneste der skete i dette sandfærdige eventyr. Kongens sygdom gjorde det nemmere og nemmere for Struensee at overtage vigtige beslutninger, hvilket resulterede i at Struensee blev landets mægtigste mand.

Denne historie lyder for utrolig til at være sand men det er den, og den bliver fra den 29. marts skildret på biograflærredet i "En kongelig affære". Mads Mikkelsen spiller rollen som livlægen Struensee og er som altid utrolig i sin skildring af en af Danmarks mest utrolige historier. Filmen vandt ved dette års filmfestival i Berlin to Sølvbjørne for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle (Mikkel Boe Følsgaard).

Dette pragteksemplar af dansk historie får altså premiere den 29. marts og er bestemt en film for alle der elsker en god kærlighedshistorie. Den er ikke blot sand men også skildret eventyrlig smukt. 


2 kommentarer: