onsdag den 28. marts 2012

"Amen, for helved"


"Kender i ikke det at man kommer ti minutter for sent ud af sengen og yderligere et kvarter for sent ud af døren? Man skynder sig ned til bilen og kører af sted og er der noget der bare ikke fungerer lige nøjagtig den dag så er det trafikken. I trafikken råber vi "møgkælling" etc. og vifter med armene af de andre billister, for hvis der er nogle der ikke kan køre så er det sku da kraftedeme ikke mig. Jeg er jo superbillist, hvis der fandtes priser for at køre godt havde jeg sku da for helvede vundet dem fucking alle sammen. Næ du, det er alle de andre den er gal med. Faktisk er jeg slet ikke sikker på at de har fået deres kørekort og hvis de endelig har et så er det de har taget i Legoland!

Når man endelig kommer på arbejde så er alt det kollegaen eller studiekammeraten lavet bare forkert - hvorfor helvede kan han/hun ikke selv se det? Hør her søde skat, nu skal du høre. Jeg er klogest og nu skal du lige høre hvordan vi vinkler den her og hvis bare han/hun tænker på at sige noget som helst og forsøge at lyde som om personen ved hvad de taler om, bliver der satme rullet med øjnene. Hvem fanden er du at du sidder og tror at du skal fortælle mig hvad det her går ud på? Hallo! På vej hjem i bilen kommer man i tanke om at man lige mangler et eller andet til aftensmaden og køreturen foregår på samme måde som den gjorde på vejen ud. Man har mere travlt med at kommentere andres kørsel end at holde øje med sin egen. Men hvorfor også holde øje med ens egen kørsel - man er vel fejlfri?

Endelig kommer man frem til supermarkedet og det er sku da også utroligt som alle de andre skal gå i vejen for en, så man ikke hurtigt kan komme ned og finde den ting man lige mangler. Næ nej, nu har jeg fanme aldrig. Endelig får man fat i tingen - og begiver sig op til kassen og hvad skuer øjet så? Selvfølgelig har hele byen lige valgt at handle i den samme butik og glemt at fortælle mig at det var international indkøbsdag. Hvad fanden bilder de sig egentlig også ind? At handle på en højhellig tirsdag aften og så fanme om de ikke stiller sig i køen før mig? Det kan kraftedeme ikke passe! Man får stillet sig i køen og tiden går sååå langsomt at det er helt utroligt og man kigger på uret konstant i håb om at blive bekræftet i at man har stået der i flere timer, kun for at opdage at det er tre sekunder siden man sidst kiggede på uret. Kassedamen er så pisselangsom at det halve kunne være løgn og hun burde egentlig bare finde sig et andet job, hvis hun ikke kan finde ud af at køre varerne hurtigt igennem så JEG kan komme hjem og begynde på aftensmaden, for jeg er sku da fucking ligeglad med alle de andre kunder. Hele verden drejer sig om mig! Da man endelig langt om længe (3 m. og 10 sek. senere) når frem til at skulle betale går Dankortmaskinen selvfølgelig i stykker og det er selvfølgelig kassedamens skyld! For helvede da også mand, det kan kraftedeme ikke passe!

Man får endelig betalt og går ud mod bilen, da der kommer en ældre gammel dame med gangstativ, men næh nej du, jeg flytter mig kraftedeme ikke! Jeg skal være her, du kan være her, dame. Man kommer endelig hen til bilen og får sat sig i ind skidtet og får startet lortet. Man begynder at bakke ud uden at se sig for og opdager at der kommer en anden bil - men næh nej, søster løgsovs, jeg stopper kraftedeme ikke. Jeg har travlt du! Man bakker videre og med endnu mere fart på, så man næsten er ved at bakke ind i en lille pige - åh hvorfor fanden har forældre heller ikke styr på deres børn nu til dags? Når jeg får børn så...."

Fortsæt selv historien - sådan er mit indtryk af den almene danskers hverdag (selvfølgelig er der undtagelser - eller er det mit eksempel der er undtagelsen af reglen). De siger jo at danskerne skulle være verdens lykkeligste mennesker, men hvorfor er vi så altid så stressede og hvis man ikke er stresset, så er der et eller andet galt. Er det fordi vi får piller til at lære os at være lykkelige? Jeg synes tit der er en tendens til at man har så travlt med sig selv, faktisk så travlt at man glemmer sine medmennesker og sin omverden. Man glemmer at stoppe op i fem minutter og nyde verdens skønhed og det synes jeg lidt er en skam. :)


Billederne er venligst lånt herfra.

7 kommentarer:

  1. Godt skrevet:) Sikker på 90% af danskerne kunne lære noget. Min mand, mine børn og jeg elsker at være anderledes, vi elsker at have nattøj på en hel lørdag, vi elsker at være sammen som familie. Jeg er stolt af mine børn på 4 og 6 år kan finde ud af at hygge og slappe af:) Jeg forstår ikke hvad det er folk skal nå... Nyd dog livet mens du kan, det koster ikke noget at være glad:) Jeg har boet udlandet, rejst meget og min soulmate er engelsk. Måske er det derfor... Hvem ved! Endnu engang, godt indlæg:)

    http://hvisvindenvender.blogspot.com/

    http://oddparent.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Mange tak :) Ja det handler nemlig om at huske at nyde nuet imens det er der :). Men det er rart at høre at der er nogle der husker at stoppe op og nyde hinanden :)

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er nogle rigtige vigtige ting der er i denne artikel. Jeg arbejder som deltid i Netto for at få lidt ekstra til studierne og jeg vil sige at jeg oplever mange, mange mennesker der er som beskrevet i artiklen og jeg kan kun sige at jeg (som kassedame) får en dårlig dag af at blive råbt af, skældt ud og til tider decideret svinet til for ting der aldrig nogensinde har været min beslutning.

    Jeg hørte engang en sand historie der lyder således; En dame var altid negativ over hvor lange køerne i supermarkedet var hver gang hun skulle handle ind. Hun var selv en af dem der altid råbte om der kunne blive åbnet en kasse mere da hun havde mere travlt end ALLE andre. En dag stod hun endnu engang i køen lige omkring den mest hektiske tid da hun råbte på om der endnu en gang ikke kunne blive åbnet en kasse mere. En ny kassedame kom og køen begyndte at dele sig i to. Foran denne histories hovedperson stod en anden dame og foran hende en mor med to skrigende børn. Historiens hovedperson havde i sin ventetid bandet i sig selv for at moren ikke bare kunne få sine børn til at tie stille. Da køen begyndte at dele sig maste hovedpersonen sig gennem mængden for at komme fremad da hun hørte damen foran hende. Denne dame sagde til moren og hun ikke havde lyst til at komme foran i den nye kø da hun sikkert gerne ville blive færdig og få betalt så hun kunne kom hjem med sine børn for damen selv havde ingen hast og to minutter gjorde hverken fra eller til. Vores hovedperson standsede i dette øjeblik at opdagede at hendes logik havde været forkert. Hun var ikke den travleste af alle men på lige fod med alle andre kunder. Alle disse kunder ville også hjem og alle ventede på samme måde som hende. Hovedpersonen har efter denne episode aldrig mere råbt af kassedamen og lader nu altid den travle mor med børn komme foran da hun i sandhed ikke har mere travlt end at hun sagtens kan vente de to minutter mere.

    SvarSlet
  4. Kamilla: Jeg har selv arbejdet på McDonald's i ikke mindre end 4 år - og det er virkelig de ondeste ting folk kan finde på at sige. Jeg er sikker på at du gør dit job så godt du kan, men en ting jeg lærte var at når jeg er på arbejde så er jeg én person og når jeg har fri så er jeg mig selv. Det der sker på arbejdet skal jeg aldrig tage med hjem for jeg ved godt at det ikke decideret er mig og min person der bliver hakket ned på - personen er bare godt og grundig stresset og frustreret(og jeg er ikke en engel - for nogle dage kan jeg godt stå og brokke mig lidt indeni, men aldrig så jeg står og brokker mig højlydt - der er jo netop ingen skade sket ved at jeg lige venter de to minutter længere). Så sent som forleden dag i Fakta lod jeg manden bag mig komme foran mig fordi jeg havde en hel kurv fyldt med varer og han kun havde en cola - hvor ville jeg ønske der engang imellem var nogle der gjorde det ved mig :)

    Din historie samt erfaring bekræfter mig bare i at rigtig mange mennesker har alt for travlt.

    SvarSlet
  5. Tror vi et eller andet sted alle har dårlige dage hvor vi har det på den måde og så har vi fantastiske dage hvor vi bestemt ikke er sådan.

    Jeg forsørger ikke at være den type person og det hjælper at jeg sjældent er stresset over ting som køer. Men nogle gange "falder" jeg i og er sådan. Oftest siger jeg ikke noget men kropssprog og øjne kan gør en stor forskel.

    SvarSlet
  6. Gitte Christine : Du kan jo se, hvor lidt der skal til før at man føler man har gjort noget godt for andre og det kan jo være manden tænker over din gerning næste gang han handler meget og en med ikke så meget kommer (:

    Jeg tror alle kan have en dårlig dag men jeg prøver ihærdigt at være positiv omkring livet og tage tingene som de kommer. Der kan selvfølgelig være tilfælde hvor dette ikke altid er muligt men bare så noget som at smile til folk man forbipassere og får øjenkontakt med eller kommer i kontakt med synes jeg gør en stor forskel.

    SvarSlet