onsdag den 15. februar 2012

Månedens blog: Diary.dk - et frikvarter fra hverdagen

Èn gang om måneden fortæller en blogger om sig selv og det at blogge. I denne måned møder vi Kamilla fra www.diary.dk



Du har valgt at kalde din blog ’Diary’, ser du din blog som en slags dagbog?
Det gjorde jeg i hvert fald meget i starten. Jeg har faktisk overvejet at skifte navn på bloggen, men da jeg skulle brainstorme på det var der ligesom ikke rigtig andet der kunne passe til den. Jeg blogger jo om alt for min hverdag. Jeg ser den dog ikke længere som en dagbog, selvom det nogle gange kan være sjovt at se hvad jeg/vi lavede eksempelvis i februar 2010.

Redaktionen kiggede efterfølgende i Kamillas arkiv og så at hun i februar 2010 blandt andet:
- Skrev om 10 ting til at holde humøret oppe
- Var sneet inde
og - Så Paradise Hotel

Hvad fik dig til at begynde med at blogge?
Jeg boede i København med min kæreste og havde gjort det i et års tid. Jeg var begyndt at arbejde efter endt uddannelsen og synes ikke helt jeg fik tid til at få ringet rundt og talt med familie og venner hver dag. Derfor bestemte jeg mig, på kærestens opfordring at blogge. Det var min dagbog til dem derhjemme (Nordjylland), hvor de kunne følge med i min hverdag, selvom jeg var ret langt væk. Det var et fantastisk univers at komme ind i og selvom det lyder lidt som en kliche, så har jeg ikke kunne stoppe siden. Det er mit afbræk fra en, til tider, hektisk hverdag, hvor jeg kan koble af og lukke alt andet ude.

Mange vælger i dag ét eller to emner ud til deres blog, men du blogger om lidt af hvert.
Jeg har faktisk overvejet at udvælge nogle få emner jeg vil blogge om nu, hvor jeg igen er tæt på familie og venner. For det kan godt virke lidt overskueligt at følge min blog, når indholdet skifter utroligt meget fra indlæg til indlæg – chancerne for at alle mine hverdags-tanker kan interessere ret mange andre end dem jeg kender, er lille. Den er meget bred min blog fordi den jo engang var som en slags dagbog, men den skal strammes lidt op. Jeg kunne godt tænke mig at de tre emner var: Boligindretning (gode fifs, links til must-haves til boligen, genbrugsguld og lign.) og livet som mor (tøj til børn, indretning af børnebørneværelset, aktiviteter med børn, gode plejeprodukter, tanker om livet med børn, godt legetøj mm.) og jeg tester (her vil jeg teste alt imellem himmel og jord, de ting jeg støder på i min hverdag – også ting udenfor mine to andre emner).

Se Kamillas egen boligindretning
Se skønne billeder af Kamillas datter
Læs når Kamillas tester produkter

Hvad inspirerer dig?

ALT! Specielt rundt i blogland, andre steder på nettet og andre digitale + trykte medier. I forhold til legetøj og børnetøj kan det helt sikkert også inspirere mig, når jeg ser, hvad min familie og veninder bruger og har til deres børn.

Fortæl om en god oplevelse du har haft i bloggeruniverset.
Der er mange! Dagligt får jeg gode oplevelser, når der er nye der skrive en kommentar til mine indlæg. Det glæder mig så meget at se flere der følger med. Elsker den primære stemning i blogland – glæde, respekt og fascination. Vi er nok godt klar over alle sammen at vi er her af næsten samme årsag; vi kan ikke lade være. Det her univers er vores frikvarter fra hverdagen, hvor vi kan være os selv – både med og uden ”candyfloss”. Det er jo pragtfuldt – der er ikke nogen der har lyst til at ødelægge dette univers for hinanden, heldigvis!

Hvad er dine mål for fremtiden med din blog?
Kan du forestille dig, at du også vil blogge om f.eks. 5 år?

Jeg har mange mål for bloggen – endda også for den nærmeste fremtid. Men bestemt også om fem år.
Jeg vil gerne have flere faste følgere på Bloglovin’ og blive bedre til at bruge diary.dk’s side på Facebook. På den vil jeg selvfølgelig også gerne have flere ”Synes godt om’er”, men jeg håber det kommer hen ad vejen med interessante og gode indlæg. Håber også det hjælper at der med tiden bliver mere styr på indholdet på bloggen.
Er helt sikker på at jeg også blogger om fem år – kan slet ikke forestille mig at jeg kan lade være. Jeg tror faktisk at min blog vil handle om næsten det samme (forhåbentlig skriver jeg dog som mor til to børn) og så håber jeg også at den handler en del om mit drømmejob, som Grafisk Designer.


1 kommentar: