søndag den 26. februar 2012

Blogevent reportage: Kreativ dag i Århus

Den 25. april afholdt Anna fra bloggen 'Laralil' Kreadag i Århus og vi blev inviteret med indenfor.

Frk. Regnbue hækler en slange.
Lokalet summede af aktivitet fra omkring 30 bloggere da jeg trådte ind i håndarbejdslokalet på Strandskolen. Farvede stoffer, garn og malerlærreder fyldte bordene. Bloggere var kommet fra hele Jylland for at deltage i dette kreatræf og netværke, samt få inspiration og hjælp til deres hobbies.
Ved det første bord sad Katrine, der ejer bloggen med navnet Neontraaden

"Jeg hækler en taske. Min kat har ødelagt hanken på én af mine tasker, så jeg forsøger at lave en ny." 

Katrine fortalte, at hun er glad for at være en del af blogosfæren og de events der afholdes, fordi hun oplever en fantastiske næstekærlighed bloggerne imellem:

"Når man kommer til sådan noget her, så er der lige nogen der har taget en lille gave med til én, det har jeg aldrig oplevet før, ikke engang med mine nære veninder. Det er fantastisk!" 

Også Christina, der kreablogger under navnet Frk. Regnbue har været med til kreaevents før og er rigtig glad for det.
"Jeg oprettede min blog for at lære nogle nye mennesker at kende, som har samme interesse". Foruden kreaevents, har Christina via sin blog dannet en Kreagruppe bestående af kreabloggere der mødes fast for at inspirere hinanden.

Kamilla og Jenny
Ved det sidste bord sad blandt andet Kamilla: Kamomilla Vanilla og Jenny: Eyes of Jenny der havde pakket deres garnprojekter på cyklen. På den måde fik de lidt motion på vej til eventet hvor kager bestemt ikke var en mangelvare. Dagens hovedprojekt for Kamilla var en lækker striktrøje, mens Jenny strikkede babytøj til veninderne. De to kender hinanden fra seminaret, men fattede interesse for blogging ca. samtidig og har nu begge blogget i omkring ét år.

Jeg forlod kreabloggerne klokken kvart i ét: De skulle spise frokost og bagefter var der introduktion til brug af strikkemaskine ved Tante Blå. Der var en fantastisk imødekommende stemning ved arrangementet og jeg er ikke i tvivl om, at der blev skabt grobund for nye venskaber blandt deltagerne denne dag.

2 kommentarer: