fredag den 20. januar 2012

Gourmet og gode oplevelser


Er du som mange andre danskere ramt af krisen og har derfor skåret i de hyggelige stunder med manden, kæresten, venner eller familie så er dette måske noget for dig. Copenhagen Food og San Pellegrino præsenterer igen i år Copenhagen Dining Week. Copenhagen Dining Week er et koncept, hvor et bredt udvalg af Københavns bedste restauranter sammensætter en 3 retters menu der kan købes for den nette sum af 200 kr. Copenhagen Dining Week afholdes fra den 13.-19. februar.

Mange mennesker har siden krisens start skåret ned på de mange hyggelige men nogle gange dyre stunder man før i tiden deltog i for at nyde den korte pause, hvor vi ikke befinder os på arbejdspladsen. Dette betyder færre biografture, færre impulskøb af varer som vi egentlig ikke har råd til og færre restaurant besøg. Jeg vil derfor med stor glæde introducere konceptet Copenhagen Dining Week, hvor man uden at bruge en formue kan invitere sine nærmeste bekendtskaber på en fantastisk middag.

Jeg er selv studerende og min kæreste nyudlært mekaniker, hvilket betyder at vores budget de sidste mange år har været bestående af SU og lærlingeløn. Vi har af denne grund prøvet at finde alternative muligheder for oplevelser så vi uden brug af alt for mange penge stadig kunne få nogle hyggelige stunder sammen. Copenhagen Dining Week er en af disse muligheder. Det er på hjemmesiden www.diningweek.dk muligt, at se, hvilke menuer de forskellige restauranter tilbyder, og derved muligt at finde dén menu der passer dig bedst. De mange restauranter man kan købe billetter til inkluderer blandt andet Nimb Brasserie, Pasta Basta, Meyers Deli, Café Victor og mange, mange flere.

Billetter til Copenhagen Dining Week kan købes på www.diningweek.dk, hvor alle informationer om restauranter, tidspunkter og meget mere kan findes.

Velbekomme!

1 kommentar: