onsdag den 30. november 2011

Jule Blogchallenge


Mangler du inspiration til dine blogindlæg i december måned, så følg og vær med i  denne sjove blogchallenge inde hos Frk.Stubba.

tirsdag den 29. november 2011

Delancefashion Community

Så er der spændende nyt piger. Eller egentlig er det en gentagelse, for siden har været oppe tidligere, men måtte lukke, da der ikke var tilslutning nok. Jeg var selv aktiv på siden første gang den var oppe, og jeg var rigtig glad for at være derinde. Derfor vil jeg rigtig gerne slå et slag for, at siden denne gang bliver en større succes og når ud til flere mennesker.







Siden hedder Delancefashion Community og er den dansk side for mode- og skønhedselskere, så vi har et fællessted at dele alt fra tips og erfaringer til hverdagshyggesnak. Siden er skabt af den danske blogger Emilie Delance der mente vi manglede et socialt netværk på dansk. Hun har nemlig allerede en lignende side, for internationale brugere, som har været en stor succes og udvider nu med en dansk side.



På Delancefashion Community kan man bl.a. deltage i debatter i de forskellige forums, læse produktanmeldelser og så er der samlet invitationer til forskellige events, hvilket jeg synes er super fedt. Jeg tror nemlig der er mange derude, der gerne vil deltage i disse, men som ikke lige ved hvordan og hvorledes de skal komme afsted.







Hvis man melder sig til siden inden 1. december, er man med i konkurrencen om et par smukke øreringe fra Frk. Lisberg – kom frisk piger!

mandag den 28. november 2011

Hospitalsklovneri

Julen er hjerternes fest, en tid hvor vi hjælper dem, der har brug for det. Og er der nogen der har brug for lidt ekstra hjælp, så er det de danske Hospitalsklovne - Mia har startet en auktion, hvor man kan købe lodder og vinde en masse fantastiske ting, og det hele går til en god sag.

Klik på billedet, så kommer du til siden, hvor Mia fortæller, hvorfor hun startede denne auktion. Du kan også se, hvad du har mulighed for at vinde.


Husk de små ting gør også en forskel - man skal hjælpe det man kan, om det er stort eller småt, så er det godt nok.

søndag den 27. november 2011

Må jeg kopiere fra en blog?

Indimellem sker det, desværre, at nogen tager en kopi af indhold fra din blog. Vi giver dig her svaret på, om det er okay. Hvis du selv har oplevelser ifht. kopi af indhold på en blog, må du meget gerne dele det med os alle i kommentarfeltet.
På Ophavsret.dk findes en masse god viden omkring hvad man må og ikke må ifht. kopiering.
Følgende spørgsmål og svar er fra deres side:

"Spørgsmål: Må jeg kopiere fra hjemmesider?
Svar: Ophavsretten gælder også på nettet. Det betyder, at du ikke frit må kopiere andres ophavsretligt beskyttede materiale, blot fordi det er tilgængeligt på en hjemmeside. Digital kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale fra nettet må kun ske til personlig brug for dig eller din husstand.
Derudover er kopiering kun tilladt, hvis du har indgået en aftale med rettighedshaveren, eller hvis det fremgår af hjemmesiden, at kopiering er tilladt; fx er det tilladt at gengive skriftligt materiale fra denne hjemmeside, så længe der ikke er tale om en selvstændig kommerciel udnyttelse heraf."
Kilde: www.ophavsret.dk

Af ovenstående kan du altså læse, at det ikke er tilladt at kopiere tekster fra en hjemmeside/blog uden tilladelse fra personen som har skrevet teksten. Nogle blogs har bestemte regler skrevet på deres side, men som udgangspunkt er det altså IKKE i orden at kopiere tekst en anden har skrevet.
De samme regler gælder fotografier og/eller illustrationer der tilhører bloggens ejer.

torsdag den 24. november 2011

Danske Webchicks' Online Pakkekalender 2011: Regler

Om præcis én uge er det den 1. december. Det betyder at vi åbner den første låge i vores pakkekalender hvor du kan vinde skønne præmier hver dag frem til 24. december. Inden du deltager i pakkekalenderen vil vi bede dig orientere dig i reglerne i dette indlæg.

Hver dag klokken 8:00 offentliggør vi dagens præmie.
Det eneste du skal gøre for at vinde, er at skrive en kommentar til dagens indlæg om at du gerne vil deltage i lodtrækningen - husk at vi skal have din emailadresse, for at kunne kontakte dig.

Hver aften klokken 22:10 trækker vi lod blandt deltagerne om dagens præmie.
Vinderen offentliggøres i indlægget den følgende dag. Hvis du ikke har offentliggjort din mailadresse i din kommentar er det op til dig selv at kontakte os for at modtage præmien.

Spørgsmål til julekalenderen bedes stillet i kommentarfeltet nedenfor dette indlæg.

Lodtrækning foregår via hjemmesiden www.random.org
Om du er mand eller kvinde, blogger eller ej, er du velkommen til at deltage så længe du følger ovenstående regler.

Bemærk desuden:
Skribenter tilknyttet Danske Webchicks kan ikke deltage i pakkekalenderen.
Præmier udsendes hurtigst muligt, dog inden 1. februar 2012.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.
Reklamationer bedes henvendt til den enkelte sponsor/produkt producent.

onsdag den 23. november 2011

Ønskeseddel online

Hvis du er gået i gang med at skrive ønskeseddel til jul, kan det måske være interessant at tjekke disse to sider, hvor du kan lave en online ønskeseddel:

Den 'gammeldags' facon

www.min-ønskeseddel.dk
Er en simpel side der giver dig mulighed for at oprette en bruger og derefter indtaste en ønskeseddel. Du kan vælge mellem 8 forskellige designs til din side, der dog mest af alt ligner en omgang wordclipart.

Funktioner:

Kategoriser dine ønsker i 12 forskellige kategorier
Giv dine ønsker 1. 2. eller 3. prioritet alt efter hvor meget du ønsker dig dem.
Angiv et prisområde (f.eks. fra 100-200kr.) ved hver gave, så man let kan finde hvad man ønsker sig.
Print ønskesedlen med et enkelt klik.

Siden er meget nem at finde rundt i, men har nogle lidt irriterende fejl.
F.eks. bliver man gang på gang bedt om at bekræfte sig login. Man skal desuden oprette alle man vil sende sin ønskeseddel i en adressebog, før man kan sende listen ud via mail. Tilgengæld kan du rimeligt nemt dele via f.eks. Facebook og Twitter.
Siden har et gaveforum, hvor man kan snakke om gaveidéer, men det er temmelig dødt (én af de nyeste ting der er skrevet er mig der skrev et forslag til en gave i september 2010).

Se eksempel på en ønskeseddel her

Alt i alt:
Siden er en god måde at komme i gang med at skrive ønskeseddel online, hvis man gerne vil have en let forståelse side uden alt for mange 'fancy' funktioner.

Grafisk og fancy


Pinterest.com
Er ikke beregnet til ønskesedler, men alligevel utroligt velegnet til formålet. Det er denne side jeg bruger til min ønskeseddel i år!
Pinterest er koblet til din Facebook eller Twitterkonto, så en bruger kræver, som udgangspunkt, at du har en bruger på én af de sider.

Funktioner:
Installér 'Pin It' knappen og du kan nu indsætte nye gaveidéer på din ønskeseddel med kun et enkelt klik.
Flot grafisk oversigt over alle gaveidéerne samlet på én online 'opslagstavle'
Indtast beskrivelse under hver gaveidé.
Hvis du finder billederne fra netbutikker, kan din familie gå direkte til netbutikken blot ved at klikke på billedet.

Ulemperne ved siden er, dels at siden er på engelsk, hvilket måske kan skræmme nogen brugere væk. Når man først er i gang, er den dog meget nem at bruge. Har du rigtig mange gaveønsker, kan den måske komme til at se uoverskuelig ud.

Alt i alt:
Generelt er jeg vild med pinterest fordi det minder mig lidt om en skattejagt. Jeg elsker at tilføje nyt til mine 'opslagstavler', når jeg falder over noget smukt/anderledes på nettet. Det er desuden fascinerende at se hvordan de mange billeder spiller sammen og danner et klart stiludtryk.

Se eksempel på ønskeseddel her


Bruger du et værktøj på nettet til at skrive din ønskeseddel?

mandag den 21. november 2011

Spar penge når du handler

Nettet er en ultimativ mulighed for at spare penge. Mange har efterhånden fundet ud af at det indimellem kan betale sig at handle i udenlandske netbutikker, men faktisk kan du også spare mange penge på at handle i ganske almindelige danske forretninger, hvis du holder øje med de nye 'halvpris tilbud' online.

Flere hjemmesider specialiserer sig nu i, at tilbyde (mindst) 50% rabat på alt fra sushi og fotobøger til tøj, burgere og brætspil. Siderne er ikke blot gratis være medlem af, men også super nemme. Hver morgen får du en e-mail i din indbakke med 'dagens tilbud' for din by.

Vi har fundet et par af siderne frem til dig:

www.downtown.dk betjener storbyerne Aarhus, Odense, Aalborg og København. Hjemmesiden er én af de mest kendte af denne type sider og har blandt andet også en iphone app. Der er desuden mulighed for at give gavekort til siden, så dine venner kan udnytte et godt tilbud der lige netop passer dem.

Krak Deals er ruteplanlæggeren kraks bud på en deal side. Der tages også her udgangspunkt i storbyerne Aarhus, Odense, Aalborg og København. Der er dog også flere deals der gælder online tilbud og derfor ikke er afhængige af hvor du bor.

www.sweetdeal.dk dækker langt flere byer end de to ovennævnte sider. Her er over 30 forskellige danske byer at vælge imellem. Desuden har sweetdeal en 'Getaway' afdeling, med billige rejsetilbud.

www.takeoffer.dk er du først og fremmest interesseret i billige rejser kan du også prøve Takeoffer der netop har specialiseret sig i super billige rejsetilbud. Her er alt fra kroophold til afrikanske safariture til overkommelige priser.

Har du kendskab til denne type sider og er det noget du selv bruger eller kunne forestille dig at bruge?
Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet

Vil du vide mere?
Læs mere om 'halv pris tilbud' her.

Foto: Salvatore Vuono

søndag den 20. november 2011

Nu som mennesker


Sex, Jokes og Aliens - Dette er undertitlen på Casper Christensen og Frank Hvams nyeste show der bringer ordet humor til et helt nyt niveau. Showet er en blandning af selvironi, blottelse af de mest private detaljer og gnavne gamle mænd der blot ønsker at sige lige hvad der passer dem.

Jeg fik i min fødselsdagsgave billetter af min søster til dette show og var for at sige det rent ud sagt glad men skeptisk da jeg aldrig havde set nogen af dem live før. Man griner af Langt fra Las Vegas, skammer sig over Klovn men hvordan er disse to komikere egentlig når de ikke skal stå bag en skærm hvor det er muligt at zappe væk hvis man ikke længere gider kigge dem på.. Jeg kan efter min oplevelse af showet kun sige at de er.. FANTASTISKE!

Showet starter med en kort præsentation, hvor Casper og Frank forklarer at dette show skal foregå i trygge og hyggelige rammer, hvilket jeg bestemt må sige at det gør. De to komikere griner åbenlyst af hinanden, laver (hvad ligner) improviseret vittigheder og bare gør absolut grin med dem selv og deres liv. Casper påpeger med jordens største pegefinger rettet mod sig selv, hvordan hans (meget) unge kæreste er det mest fantastiske fordi hun netop er så ung og hvordan at det rager ham hvad folk siger til det. Frank forklarer, hvordan hans ukontrollerede udtalelser skaber ham problemer i forholdet samt hvor lidt man egentlig har at sige som mand efter 10 år med den samme kvinde. Dette er blot få eksempler fra et virkelig fantastisk underholdende show som kan anbefales til alle. Jeg er selv stor fan af stand-up og har de sidste par år oplevet mange shows med de up-comming komikere men jeg må altså indrømme, efter at have set dette show, at mit fokus er blevet spoleret. Dette show overgik ALLE mine andre erfaringer (Hvilket ikke er så lidt!)

Jeg kan derfor kun sige .. KØB BILLETTER NU ! Det er ondt-i-maven-af-grin sjovt og en oplevelse som man bestemt ikke vil gå glip af.

Lav en julegave til indlagte børn

Mette fra bloggen Frejvald har fået en, synes vi, helt og aldeles fantastisk idé. Hun opfordrer alle der har lyst, til at lave en gave til et af de børn der må tilbringe sin juleaften på Odense Universitetshospital.
Frejvald sørger for uddeling af gaverne, så det eneste du skal gøre, er at lave en (eller flere) gaver inden 16. december og sende den til Frejvald. Husk, det er tanken der tæller!


Læs mere i dette blogindlæg

Skriv gerne en kommentar nedenfor hvis du deltager, vi vil gerne høre hvad du har fundet på at lave.

lørdag den 19. november 2011

Hjælp - Jeg er ny blogger

Er du ny blogger, og er du lidt i tvivl om, hvordan du skal komme rigtig i gang? Så fortvivl ikke, Mia fra Mamma mias verden har lavet en manual, der giver lidt tips og tricks til at komme godt i gang, den har vi her hos Danske Webchicks fået lov til at låne, så vi kan dele den med alle jer dejlige bloginder, der er der ude.

Du kan hente guiden som pdf fil lige her.

Har du flere og andre gode råd, så del dem endelig - man skal jo hjælpe hinanden.

fredag den 18. november 2011

DWC Blogger Awards vindere 2011



Den 3. november 2011 afholdt vi blogger awardshow på Café Jorden i Århus. Her blev følgende talentfulde bloggere kåret indenfor hver deres kategori.

Årets Webchick
Wooz.dk




Årets Upcoming
Meltdesignstudio

Årets fotografine
Wooz.dk

Årets bloggerbabe
Bananajeans

Årets original
Superheltemor

Alle vinderne er kontaktet direkte.
Vi afsender vindernes præmier der består af et diplom og et gavekort til coolstuff.dk i den kommende uge.
Tillykke til bloggerne og tak til vores læsere fordi I har givet jer tid til at nominere og stemme om hvem der skulle vinde.

torsdag den 17. november 2011

1,2,3 Blogger

Vores Blogger 1,2,3 i dag er Marie-Louise der står bag bloggen:




Marie-Louises 1, 2, 3
Èn ting der inspirerer dig: "Hele vores Verden"


To blogs du følger:
Fashion Avec Nanna
- Fierce and Fattig på SU

Tre ting du holder af at skrive om: 
-Livets hverdags-sysler
- Mode og shopping
- Naturen


Vil du være med?
Svar på vores 1, 2, 3 og send en mail til os på mette@danskewebchicks.dk så lægger vi det op her på siden :-)
1, 2 ,3
Èn ting der inspirerer dig
To blogs du følger
Tre ting du holder af at skrive om

onsdag den 16. november 2011

A Visit from the Goon Squad

“It is a great work of fiction, a profound and glorious exploration of the fullness and complexity of the human condition.” - New York Press

Jennifer Egan har i sin nye prisbelønnet bog skabt et univers af historier der alle løber sammen til én stor fortælling. At beskrive denne bog kan være ganske besværlig men Egan selv fortæller, at bogen består af 13 kapitler der alle er meget forskellige fra hinanden men alle forbindes gennem snoninger.

Jennifer Egan beskriver struktureringen af disse fortællinger som værende skabt efter et konceptalbum fra 70‘erne, hvor hvert nummer havde sin egen lyd og musikalske tema men alle disse forskelligheder kunne trods deres individualitet forbindes til ét smukt stykke. De forskellige stykker af denne bog hænger tematisk sammen gennem musik og/eller teknologi og tid, hvilket skaber denne ramme der forbinder alle bogens forskelligheder og giver læseren en usædvanlig oplevelse. Bogens mange kapitler blev oprindelig skrevet som små noveller men blev til sidst samlet til én stor fortælling der på grund af dette stadig fungerer som enkle historier. Omdrejningspunktet for denne bog, er som tidligere nævnt musik, nærmere musikindustrien med rock and roll’ fokuseringen på den unge kultur som en del af bogens temaer.

Jennifer Egan beskriver i et interview, hvordan hun under en skriveproces finder en historie og venter på at den udfolder sig til disse fantastiske fortællinger. Jennifer Egan er trods det teknologiske fokus i sin bog ”gammeldags” når det kommer til skrivning af hendes værker. Hendes skriveproces består i at skrive alt i kladde indtil hun har nået den endelige udgave, hvorefter hun renskriver det på computer. Hun mener selv, at det er svært ikke at skrive på computer men for Egan er selve processen og indholdet anderledes når hun skriver på en computer. Under den teknologiske proces får hun ikke det samme forhold til teksten som når hun skriver hendes værker i hånden. Jennifer Egan ser sig selv som lidt teknologi sky da den teknologiske udvikling og dets fremtidige vej er ukendt og derfor en smule skræmmende. Egan pointerer i denne sammenhæng at teknologiens udvikling de sidste par år er øget med så voldsom en fart at folk i 20’erne allerede er en forældet generation med hensyn til teknologien. Nutidens teenagere bliver opvokset i en verden hvor deres udvikling og sociale samvær sker gennem facebook, twitter, mobiltelefoner mm. hvilket bekymrer Jennifer Egan men samtidig også efterlade en kreativ nysgerrighed omkring alt dette.

Denne bog er virkelig fantastisk og kan bestemt anbefales til alle der ønsker, at øge deres bekendtskab til Jennifer Egan. Denne anmelderroste bog har siden dets udgivelse vundet en masse priser herunder den eftertragtede Pulitzer pris og er et bestemt must-have i din bogreol.

1,2,3 blogger

Vores Blogger 1,2,3 i dag er Anne Mette der står bag bloggen:




Anne Mettes 1, 2, 3
Èn ting der inspirerer dig: "Der er mange ting der inspirerer mig, men 2 deler førstepladsen, så den trækker jeg sammen til én ting. Og det er "Kreativitet i Naturen". Når jeg sidder og kigger ud (som nu) på naturen som i disse dage er gylden og kølig, så får jeg ofte en masse inspiration til både blogindlæg, grafik og andet kreativt i hjemmet. Så Naturen får kreativiteten frem i mig og dét er min inspiration."


To blogs du følger: 


Tre ting du holder af at skrive om: et må helt klart være ALT! Mine blogindlæg er alt fra billeder, inderste tanker, min hverdag, makeup, kreativitet, inspirationer og så elsker jeg at dele mine fund og meninger med andre bloggere. Så jeg har et meget bredt kategori-katalog på bloggen.
Men de 3 ting jeg holder mest af at skrive om er fra følgende kategorier på bloggen:
* Webmaster + Hverdagen
* Makeup + Negle + Mode + Shopping
* GiZmos Kreativitet


Vil du være med?
Svar på vores 1, 2, 3 og send en mail til os på mette@danskewebchicks.dk så lægger vi det op her på siden :-)
1, 2 ,3
Èn ting der inspirerer dig
To blogs du følger
Tre ting du holder af at skrive om

tirsdag den 15. november 2011

Månedens blogger: Mikkel Christensen

Hvem siger at månedens blogger skal være en kvinde? I denne måned skal vi lære den 28 år gamle Mikkel Mikjær Christensen at kende. Når Mikkel ikke blogger driver han sin egen virksomhed, hvor han arbejder med Webudvikling, så man kan nok godt kalde ham for en rigtig computermus :) Når det så sker at han har fri bruger han tiden på at spille musik i hans band, Kogt i Roen, som i kan besøge på deres personlige hjemmeside HER.


Fortæl os om din blog:
"Mit projekt, og dermed også min blog, handler om at tabe de små 90kg jeg vejer for meget. Jeg startede ved 185kg og er nede på 172kg, dvs jeg har rigtig lang vej endnu … samtidig med lever jeg mig liv og driver min virksomheder så i perioder, som f.eks. ligenu, vil det gå meget langsomt fremad, men mit mål er at have smidt 50kg inden næste sommer. Når jeg har smidt 75kg har jeg lovet mig selv en beløning i form af et dykkercertifikat. Når jeg runder 90kg er mit mål at løbe en olympisk ironman :-)"



Gør du dig nogen overvejelser om hvad du vil/ikke vil lægge op på din blog? "Der er ikke noget der er for privat, jeg har lagt billeder og film op hvor jeg selv optræder i intet andet end boksershort … og hvis ellers der er tale om den rette kontekst stiller jeg gerne op uden også, jeg er ikke blufærdig som sådan og jeg har erkendt jeg har et enormt problem og netop derfor har jeg ikke behov for at opretholde et kunstigt image og har derfor intet imod at udstille mig selv i mindre flaterende situationer. Generelt tror jeg ikke på hemmeligheder og er utrolig åben, også overfor folk jeg aldrig har mødt før :o)"


Hvad bruger du mest tid på når du er online?
"
Jamen jeg arbejder jo når jeg er online, så jeg researcher nye teknologier, netværker, programmerer – og ja så stener jeg selvfølgelig nyheder, facebook, billeder af kattekillinger og hundehvalpe og alt det andet nørder nu gør :P"

Fortæl om en god oplevelse du har haft i bloggeruniverset:
"Jeg ved ikke om det tæller som bloggeruniverset, men for nogen måneder siden joinede jeg enhedslistens fb gruppe som nr. 10.000 og blev som præmie inviteret ind på borgen til en snak om politik og en flaske rom."

Hvad gør din blog helt speciel?
"Fordi den tilhører Danmarks Fedeste Blogger ;)"

Hvad er dine mål for fremtiden med din blog?
"Flere læsere ville være rart … på sigt drømmer jeg om at lave en bog, måske holde foredrag eller lave workshops … altså med andre ord, hjælpe andre til at replicere mine resultater :-)


Hvilken tegnefilmsfigur minder du mest om? Joakim Von And
Hvad ønsker du dig i julegave i år? En mindre mave :) - Jeg er svær at give gaver fordi hver gang jeg mangler noget køber jeg det selv, derfor ønsker jeg mig som regel sokker o.l.
Hvad er det bedste blogindlæg du nogensinde har skrevet? Det indlæg jeg er gladest for er nok videoen på: http://mikjaer.dk/2011/06/body-hacking-slow-carb-diet/ jeg ser det nogengange for at vå motivationen op hvis jeg er nede, syntes det er fedt lavet :-).


Følg Mikkel på hans personlige blog: http://mikjaer.dk/ 

lørdag den 12. november 2011

Guerilla Strik

Guerille Strik - Yarn Bombing - Knit Bombing - kært barn har mange navne. Det er blevet vist et par gange rundt omkring i blogblog - de her fantastiske billeder af Strik Street Art - Det er til at finde over alt på nettet, der er også en side/blog kun om emnet.

Det er de mest fantastiske ting, det bliver pyntet/pakket ind i strik - det er helt utroligt, hvad de mange kunstnere kan med strik. Og så er det ikke til at komme uden om, det er super festligt.

Kender du til det her i Danmark - har du set det??

Her er lidt fine billeder, der virkelig viser, at det kun er fantasien der sætter grænser for, hvad man kan pakke ind i lidt strik.





fredag den 11. november 2011

Bogforum 2011


Er du vild med litteratur så er dette det perfekte sted for dig

Om du er til klassiske eller digitale litteraturformer så er Bogforum 2011 stedet, hvor du kan fordybe dig i bøgernes verden. Bogforum åbner i dag dørerne for dets 20. bogmesse, hvor det som de andre år vil være muligt for dig at møde dine farvoritforfattere, opleve forfattersamtaler, prisuddelinger, oplæsninger og meget mere. Bogforum strækker sig fra idag fredag til søndag og er helt klart besøget værd.

Hvis du vil vide mere om denne dejlige oplevelse så klik ind på www.bogforum.dk og oplev litteraturen i dets bedste udfoldelse.

Blogger 1,2,3

Vores Blogger 1,2,3 i dag er Dorte Schou der står bag bloggen:




Dortes 1, 2, 3
Èn ting der inspirerer dig: "musik & fortællinger for børn"


To blogs du følger:
http://fabelagtig.wordpress.com/

Tre ting du holder af at skrive om: 
- Børnesprog
- Lyde og musik for børn
- Historier for børn



Vil du være med?
Svar på vores 1, 2, 3 og send en mail til os på mette@danskewebchicks.dk så lægger vi det op her på siden :-)
1, 2 ,3
Èn ting der inspirerer dig
To blogs du følger
Tre ting du holder af at skrive om

Swapspot.dk

Der er kommet en ny i klassen, et nyt sted, hvor man har mulighed for at sælge lidt ud af de ting, man har i skabet, der ikke rigtig er plads til mere. Vi skal jo også have lidt nyt en gang i mellem.

Det er Swapspot.dk, der er den nye i klassen - Swapspot.dk er gratis at benytte, man logger ind via Facebook, udfylder sine personlige detaljer, og så er man ellers klar til at sælge. Man kan oprette alle de annoncer, man vil, det hele er gratis. Der kan tilføjes 5 billeder pr. annonce og selve oprettelsen er meget nem.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, er det virkelig så nemt, og det må jeg sige, det er. Det tog ikke mange sekunder, før end jeg fik lavet min første annonce.

Jeg syntes i hvert fald, det er en side, der er værd at tjekke ud. Og det er virkelig gratis. Siden er super overskuelig og til at gå til - så skynd dig ind og kig, måske du står og mangler et eller andet, eller du gerne vil sælge lidt fra skabet, så der bliver plads til nyt.

Kender du til siden?
Er det en du selv bruger?
Had syntes du om den?

torsdag den 10. november 2011

Slap af og find din indre ro

Vi går snart en tid i møde, hvor det hele kan blive lidt for meget, og man føler sig lidt stresset. Derfor er det vigtigt at kunne slappe af og finde sin indre ro.

Jeg har været inde og lede efter nogle forskellige apps, der kunne hjælpe mig selv til at slappe lidt mere af, og finde min indre ro, som det så populært hedder.

Jeg fandt denne ap - Inner Wisdom - det er en app, man lytter til, det er en sekvens på 37 minutter. Og når de 37 minutter er forbi, så er man faktisk lidt mere afslappet, det er lidt underligt, har aldrig selv troet på sådan noget, men det virkede. Selvom man har en travl og stresset hverdag, så kan man som regel godt finde 37 minutter.

Jeg har testet den og det virker - det er en gratis app - jeg syntes, du skal prøve den. Bare klik på billedet og kom lige til den.



onsdag den 9. november 2011

Hallo er der nogen hjemme?

Kan du huske den gang man sad og så Eleva2eren og så voksne mennesker spille Hugo - den kære lille trold blev folkeeje.

Det er længe siden vi har hørt noget til ham, men nu er han kommet igen, og denne gang i form af en app - så du nu kan hente ham direkte ned på din telefon.

Det er en sødt spil, og ligesom i de gode gamle dage - det er dog et spil der koster 6 kr. at købe. Men det er lidt hyggeligt når han banker på skærmen og siger: "Hallo er der nogen hjemme?" - der er i hvert fald masser af mulighed for lidt hygge, her i de mørke aftener.


tirsdag den 8. november 2011

Bytte Bytte Købmand

Vi vil alle sammen gerne, have lidt nyt en gang imellem, men det er ikke altid, der er penge i pungen. Og så må man være lidt kreativ.

En ide er at invitere dine veninder til en *Bytte Bytte Købmand* aften.
Du finder noget, du gerne vil have lidt nyt af, og du har noget, du godt kan bytte med - så invitere du veninderne, og siger, de kan tage noget med af det samme, og så kan i bytte, og lave det til en byttefest.

Reglerne kunne være: For hver *ting* du medbringer, får du et 'lod', som kan bruges til at tage *en ting* efter eget valg med hjem.

Emnerne kunne være:
Tøj
Film
Bøger
Makeup
Køkkenting
Kun fantasien sætter grænserne.


Og så lave det til en fest, hvor i hygger, bytter og måske får en lille drink.


mandag den 7. november 2011

En anderledes kalender

Jeg kom forbi den sjoveste side længe, hvor man kan hente en menneske kalender, til at have på sin hjemmeside eller blog - og den passer og den er rigtig festlig.
Klik på billedet og kom lige til den - der er nogen, der har lagt noget arbejde i den, og det er super fedt.

Kender du noget der ligner det?


søndag den 6. november 2011

Er det en nyhed?

Kender du det, at du har fundet og delt et link/en film/et billede, på din blog, og straks overfaldes af læsere der meddeler at 'this is so last year', 'en gammel nyhed' osv.?

Via hjemmesiden Is it Old? kan du nu tjekke om det link du vil dele allerede er blevet delt en million gange. Siden holder øje med hvor mange gange linket er delt via Twitter og erklærer et link for f.eks. 'fresh' eller 'dead'.


Her er f.eks. min søgning på linket 'Google.com':


Vær' opmærksom på at danskere ikke i samme grad har taget Twitter til sig, som USA. Vi deler oftere via f.eks. Facebook og 'Is it Old' kan altså ikke svare på hvor mange gange dine venner har sendt linket rundt der.

Kilde: Howaboutorange

lørdag den 5. november 2011

Blogger 1,2,3


Vores Blogger 1,2,3 i dag er Pernille der står bag bloggen:

www.sommersoendag.blogspot.com


Pernilles 1, 2, 3


Èn ting der inspirerer dig:
"Min største inspirations kilde må være alle de folk der render rundt ude i verden. Der findes ikke noget bedre når man går forbi en person som bare har ramt et helt fantastisk udtryk. Og så er det jo bare hjem og prøve at lave det indtryk om til mit eget udtryk."


To blogs du følger:
  1. http://karenklarbaeksverden.blogspot.com/  
  2. http://diy-se-her-hvordan.blogspot.com/
Tre ting du holder af at skrive om:
  1. jeg strikker
  2. og hækler mest så det er hvad jeg skriver mest om
  3. Her på det sidste har der luskede sig mere og mere friluftsliv ind i min blog.
Tak til Pernille, fordi du ville være med.

Vil du være med?
Svar på vores 1, 2, 3 og send en mail til os på info@danskewebchicks.dk så lægger vi det op her på siden :-)

1, 2 ,3
Èn ting der inspirerer dig
To blogs du følger
Tre ting du holder af at skrive om

Flickr Inspiration

Nogle gange kan det godt være lidt svært at finde inspiration til, hvad man skal blogge om. Vi løber alle sammen tør for inspiration, og hvor skal man så lede efter den?

Man kan selvfølgelig altid kigge rundt i blogland og se, om der er noget der kan inspirere.
Èn ting jeg gør er at kigge billeder. Jeg er flittig bruger af flickr


På flickr kan man finde alt mellem himmel og jord af smukke og knapt så smukke billeder - inspiration er der i hvert fald masser af.

Hvad gør du, når du løber tør for inspiration?

fredag den 4. november 2011

1, 2, 3

Vores Blogger 1,2,3 i dag er Mette der skriver både her:
http://blog.multipelsklerose.dk/ "Dette er min MS blog, mit deltidsjob"
og her:
http://oddparent.blogspot.com/ "Dette er min engelske blog, min fornøjelse!"


Mettes 1, 2, 3

Èn ting der inspirerer dig:
" Livet som mor så ja, mine børn! "


To blogs du følger:

  1. http://husmoranno2010.blogspot.com  
  2. http://superheltemor.blogspot.com
Tre ting du holder af at skrive om:
  1. Min familie,
  2. sjove ord,
  3. livet som en handicaple (kan bedre lide det ord i stedet for handicappet) med sclerose!
Tak til Mette, fordi du ville være med.

Vil du være med?
Svar på vores 1, 2, 3 og send en mail til os på info@danskewebchicks.dk så lægger vi det op her på siden :-)

1, 2 ,3
Èn ting der inspirerer dig
To blogs du følger
Tre ting du holder af at skrive om

Blogger 1, 2, 3

Vi ved, at noget af det vores læsere er allermest glade for, er at lære andre bloggere at kende. Derfor giver vi nu dig en mulighed for, at du kan fortælle lidt om dig selv og din blog her på siden.

Svar på vores 1, 2, 3 og send en mail til os på info@danskewebchicks.dk så lægger vi det op her på siden :-)

1,2,3

Èn ting der inspirerer dig
To blogs du følger
Tre ting du holder af at skrive om

torsdag den 3. november 2011

Venindeliv - find din nye veninde online

1. november gik en ny gratis datingside i luften. Nettet er fulde af dem, men det specielle ved denne side er, at der ikke er fokus på at finde en ny kæreste, men i stedet at skabe nye venskaber.


Sitet hedder Venindeliv.dk, og er specielt designet til at gøre afstanden mellem veninder kortere.
Der vil være mulighed for blandt andet at lede efter veninder man kan gå i byen med, veninder man kan træne
sammen med og veninder man kan lufte hund med.
Mænd er bandlyst på sitet, og dette giver kvinderne frirum til at tale om alt, hvad hjertet kunne
begære.

Venindeliv.dk er lavet for at hylde alle slags kvinder på tværs af landet, og man kan som medlem
af Venindeliv.dk deltage i forskellige events og debatter, men også selv oprette events.

onsdag den 2. november 2011

Clicktotweetme


Der er jo mange måder man kan gøre lidt reklame for sin blog, og alle de fine ting man laver - en af de ting man kan bruge er Twitter. Her er en side, hvor man kan bestemme, hvad der skal stå i den tweet, man gerne vil have andre skal retweete - det er jo da lidt smart. Måske det kan bruges, det skal i hvert fald afprøves.

tirsdag den 1. november 2011

StickyGram

Der er rigtig mange der bruger Instagram når de tager billeder fra deres telefon, og den har en masse fede effekter. Kender du ikke til den app, kan du finde den her.



Nu er der kommet en side, hvor du kan få alle dine billeder fra Instagram lavet om til magneter. Så bliver det da ikke mere personligt, det der kommer op på køleskabet.

Klik på billedet og kom direkte til siden - det er lige i tide til at få lavet nogle fine julegaver. Eller bare en gave til dig selv, vi skal jo være gode ved os selv en gang i mellem.