torsdag den 31. marts 2011

RAK: April


RAK står for Random Act of Kindness som giver mulighed for både at gøre en god gerning og samtidig få nogle fantastiske oplevelser som du kan blogge om. Hver måned giver vi jer bloggere en opgave. Hvis I har lyst, kan I deltage og skrive et indlæg om jeres indsats. Læg gerne et link eller en kommentar til dette indlæg, så du kan dele dine tanker og gode gerning med de andre læsere.

RAK:April
Kender du din nabo? Selvom man bor i den samme lejlighed i mange år og hører overboens trampen på gulvet i løbet af dagen, er det meget sjældent, at man i dag egentlig lærer sine naboer ordentligt at kende.
Vi håber at denne måneds udfordring, som vi selv ser som ret grænseoverskridende, kan hjælpe til med at lære din nabo lidt bedre at kende. Således er det ikke kun en god gerning overfor din nabo, men også noget der kan blive givtigt for dig selv på længere sigt - en slags dobbeltgevinst. 
Vi opfordrer dig til at bage en kage og give den til din nabo. Hvis du ikke har de store bageegenskaber eller synes det er lidt for 'husmoderagtigt', kan du også invitere naboen på en øl. 



Lad os høre om du tør ;-)

onsdag den 30. marts 2011

Ugens Youtube video uge 13

Så er vi igen midtvejs på denne arbejdsuge - og det er endnu engang blevet tid til uges youtube video. Igen i denne uge har jeg fundet frem til en video der burde finde smilet frem på jeres læber, samt tanken om "så kan i lære det!". 

mandag den 28. marts 2011

Ugens Highlights: Inspiration til hjem og fest

Indtil videre har min mandag været én af de der dage hvor man bare ikke skulle være stået ud af sengen, men op det skal vi jo også selvom dagen er dum. I sidste uge var der dog en masse spændende blogindlæg især om boligindretning og jeg har samlet nogle af mine favoritter til jer her, så I kan blive inspireret til at dekorere jeres hjem lidt eller holde en fest i anledning af foråret.

Housebeautiful har en flot billedserie med et fransk inspireret badeværelse.

Bangbang har et indlæg med billeder af sin meget farvestrålende ende af sin stue.

Hvis du snart skal holde fest, har everylastdetail (som egentlig er en bryllupsblog) smukke billeder af hvordan du kan pynte et bord i boheme og strandstil.

Hvis du vil have fotograferet til festen, har jeg fundet 20 gode idéer (på engelsk) til hvordan du kan bruge et engangskamera på en ny måde. Se det hos photojojo.



og hvad skal du så servere? Bliv inspireret hos familyfun af denne samling af de 33 mest nuttede cupcakes, alle med opskrifter, så du selv kan lave dem.

Du kan også gå all-in og få lavet en kage af dig selv i naturlig størrelse, som en brud fik gjort; jeg synes også du skal tjekke disse skøre bryllupper og frierier.

Ha' en dejlig uge!

søndag den 27. marts 2011

Vis os: din yndlings parfume

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er din yndlings parfume. Vis os et billede af din yndlings parfume. Beskrive gerne om det er første gang du har købt den, eller om det er et fast inventar på dit badeværelse. Fortæller din parfume noget om dig som person?

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:
-Dig!?

torsdag den 24. marts 2011

Konkurrence: Vind et års gratis webhotel og domæne


I samarbejde med skønne one.com udlodder vi 5 x webhotel og gratis domæneoprettelse/flytning.

"One.com har gjort op med den traditionelle webhosting-branche, idet vi stiller alle ydelser til rådighed for vores kunder fra starten, så som mail- og website hosting med fotogalleri, blog PHP, MySCL samt gratis support døgnet rundt, 365 dage om året.

Alle løsninger hos One.com indeholder fri trafik og et ubegrænset antal e-mail-adresser på eget domæne. Det er også muligt at insallere CMS scrips som f.eks. Joomla, Wordpress, Drupal og mange flere - ligesom du også kan købe et domæne hos os og pege det videre til din blogspot.com tjeneste."


For at deltage skal du hoppe et smut ind forbi vores facebooksite; gå ind under debatter og nominér din favoritblog til årets DWC awards i mindst én kategori. Kom så tilbage her til og skriv en kommentar.

Konkurrencen løber frem til 10. april og præmiekoden skal benyttes inden 1. maj.
Da vi trækker hele 5 vindere er der super gode vinderchancer.

onsdag den 23. marts 2011

I Den Gode Sags Tjeneste: Forny din sommer garderobe og støt Børn, Unge & Sorg.

Foråret er ved at være over os, selvom det stadig er lidt små-koldt... men som alle ved, så kommer sommeren efter foråret, hvilket giver anledning til at forny sin garderobe.

Tøjbutikken Miinto.dk har indgået et samarbejde med Børn, Unge & Sorg, for at rejse penge til at hjælpe børn og unge som har en mor, far, bror eller søster, som enten er meget syg eller er afgået ved døden. Derfor har en række tøjmærker Papfar, Rhino Rebublic, Amust, Suit, S’NOB, by Second Female, Stylesnob og Kudo, stillet deres nyeste kollektioner til rådighed. Salget går ubeskåret til Børn, Unge & Sorg. 
Ikke nok med det, har en række kendte dansker, Rasmus Seebach, Søren Bregendal, Ida Corr, Karen Ziefeldt og Sukkerchok, stillet deres tid til rådighed, ved at posér som modeller i denne kampagne.

Så hvis du synes, at din garderobe trænger til lidt fornyelse, og du samtidig gerne vil støtte et godt formål, så skynd dig ind på http://www.miinto.dk/styleguide-boern-unge-og-sorg-29 og se alle de super lækre ting, der er sat til salg ;o)

I klippet nedenunder kan I komme med Karen Ziefeldt, Ida Corr og Søren Bregendal backstage på photoshootet ;o)


null

I kulturens navn

Gæsteindlæg af Kamilla Lykke


Der er for tiden en masse snak om, hvor meget kulturen skal koste i Danmark og om den koster for meget eller om kultur blot er en ting man ikke kan sætte pris på. For mit eget vedkommende er kultur utrolig vigtigt da det giver anledning til at se tingene på andre måder og derved udvide sin horisont.

Ordet kultur kan være svært at definere da det har en speciel betydning for hvert individ men hvad enten man hader det eller mener det er det mest fantastiske i verden så vil jeg i denne artikel komme med to eksempler på kultur der kan opleves for tiden og som efter min smag bør nydes i hele dets væsen.

Min første anbefaling henvender sig til det visuelle og indebærer én af verdens største moderne kunstnere. Pablo Picasso' malerier kan i denne tid ses på Louisiana Museum for Moderne Kunst under temaet Fred og frihed. Udstillingen består af ca. 50 oliemalerier og et større antal tegninger, litografiske tryk, keramiske arbejder og anden dokumentation for, hvordan Picasso forhold sig til de historiske og politiske begivenheder i koldkrigsperioden efter 1945 samt hans store engagement i fredsbevægelser verden over. Denne udstilling skaber et indblik i Picasso’ liv og skildrer hvilke fantastiske evner han besad. Udstillingen vises til 29 maj så der er ingen undskyldning for ikke at se disse fantastiske billeder. Denne oplevelse byder dog på meget mere da Louisiana foruden Picasso udstillingen også indeholder en samling på over 3.000 værker, mange af international betydning og alle i tidsperioden efter 1945. Der kan i denne samling opleves kunstnere som Yves Klein, Andy Warhol, Roy Lichtenstein, David Hockney m.fl.
Louisiana er en fantastisk oplevelse der med dets kunstsamling skaber et tidsrum,
hvori den moderne kunst og dets artister kan udfolde sig på bedste vis.

Den næste anbefaling er ikke længere en nyhed da denne auditiv sanseoplevelse
udkom i oktober sidste år men jeg har efter min oplevelse med dette album ikke hørt meget andet musik og synes derfor at jeg er nødt til at dele min begejstring med jer. Geniet bag dette album er Søren Huss, der af de fleste er kendt som forsangeren i det tidligere eksisterende band Saybia. Søren Huss' album bærer titlen Troen & Ingen og er en beretning om hans vej tilbage til livet efter tabet af sin kæreste og oplevelsen af næsten at miste sin datter. Dette album rummer foruden en masse fantastiske melodier også tekster der rammer ens hjerte og giver én forståelse for hvor stor en sorg Søren Huss har gennemgået. Dette album rummer fantastiske sange men der er dog én jeg gerne vil fremhæve da jeg mener den virkelig indfanger en sindstilstand af sorg men samtidig også et budskab om at nyde den tid man har sammen med sine nærmeste. Sangen hedder ”Du er” og er på én og samme tid en af de mest vidunderlige men samtidig også en af de mest sørgmodige sange jeg nogensinde har oplevet. Der er til denne sang lavet en musikvideo med Sonja Richter, hvilke giver en fantastisk visuel oplevelse af hendes talent som skuespiller og hæver denne sang til et endnu højere niveau der skaber en filosofisk tilstand af sanseoplevelser. Dette album kan varmt anbefales og jeg håber i vil få den samme fantastiske oplevelse som jeg fik første gang jeg hørte det.



Jeg håber, at jeg har kunne bidrage med lidt kulturel inspiration der kan bringe lidt varme og glæde ind i hverdagen. Kultur er for mig en af de vigtigste ting i livet da dette rum af sanseoplevelser kan bringe os til andre universer bestående af verdens smukkeste elementer og genstande der for et øjeblik kan få os til at glemme sure sokker, opvask og regninger og i stedet få os til at nyde livets farvefulde vidunder.

mandag den 21. marts 2011

Ugens Highlights: Japan, lange tunger, modermælk og jobopslag

Det er blevet mandag og jeg ved ikke med jer, men min weekend forsvandt som dug for solen. Jeg nåede dog at finde et par highlights til jer i løbet af sidste uge og dem kan I nyde denne mandag:

Jeg vil gerne starte i den seriøse afdeling, med lidt fokus på katastrofen i Japan. Den 18. marts holdt et utal af bloggere 'stille-dag', og indsamlede penge til Japan. Du kan se en lang liste over blogs og helt sikkert opdage nogle nye på ForJapanWithLove. Mange internationale bloggere har også lavet indsamlinger, du kan f.eks. finde en her.

Det må virkelig kræve en omgang mod, at sidde som korrespondent eller rejse ud for at hjælpe i Japan. Klip en hæl og hug en tå har netop i sidste uge skrevet et indlæg om det at være modig, som bestemt er værd at læse.

Apropos billedet ovenfor, så skifter jeg lige spor og har fundet dig et par sjove og lidt anderledes blogindlæg.

Til mødrene har jeg fundet en opskrift på sæbe med moder mælk - det skulle åbenbart være godt for huden, så har du ekstra, kan det altså bruges i denne opskrift.

En anden lidt utraditionel ting jeg har fundet, er dette Gene Simmons broderi ham fra bandet Kiss.

Til sidst vil jeg lige vise jer bloggerpiger, et jobopslag, som måske kunne være noget for jer? Coolstuff har opslået en stilling på deres blog i den foregående uge. Læs den her. - Jeg ville søge den, hvis jeg ikke boede så pokkers langt væk.

søndag den 20. marts 2011

I Den Gode Sags Tjeneste: Børn, Unge & Sorg søger 12 nye frivillige – Er det dig?

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge, som har mistet en mor, far, bror eller søster? – Og har du tid til at bruge ca.4 timer om ugen?




Børn, Unge & Sorg søger lige nu 12 frivillige fundraisere til en ny telemarketingsafdeling, som skal forsøge at rejse penge til Børn, Unge & Sorg’s arbejde gennem erhvervssamarbejde.
Den nye telemarketingsafdeling ligger på Gråbrødretorv i København.

Der vil blive afholdt et informationsmøde mandag den 4. april fra 16-17 på Kejsergade 2, 2 sal i København. Informationsmødet vil blive afholdt af Søren Bregendal, der vil fortælle om jobbet plus der vil være plads til spørgsmål. For at deltage i informationsmødet er det nødvendigt at du tilmelder dig hos Charlotte Hansen på ch@bornungesorg.dk eller på 70 26 67 66.

Hvis det har fanget din interesse, så kan du finde meget mere information om jobbet på nedenstående link http://www.bornungesorg.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Stillingsannonce.pdf

Vis os: din hoveddør

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er din hoveddør. Dette er et af de mere spøjse temaer, men alligevel ret sjovt. Tag et billede af din hoveddør og vis den til os. Beskriv gerne hvorfor din hoveddør ser netop ud som den gør. Er den helt bar, eller hænger der en krans på døren? 

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:
-Dig!?

torsdag den 17. marts 2011

Ugens Youtube video uge 11

Okay, jeg skal lige vænne mig til at have fået denne tjans om onsdagen :) Nå, men bare fordi jeg er et glemmehoved skal i da ikke snydes for en youtube video denne uge. Denne uges video er kreativitet blandet med Alice in Wonderland. Håber i finder videoen lige så interessant som jeg gør :)

Skøn med Søs - Røde læber





MichellesModeslam sagde ...
Nu ved jeg ikke, hvor meget du ved og hvor mange produkter du har prøvet - men har du et forslag til "den perfekte røde læbestift"? :-)




Jeg er en værre kylling, når der kommer til farver på læberne, og bruger oftest en meget neutral lyserød. Jeg ejer dog én rød læbestift, så det er jo selvfølgelig den jeg synes er ”perfekt”. Jeg har prøvet rigtig mange, men har syntes der var noget ved dem der ikke var som det skulle være. Denne er på en eller anden måde bare mere brugbar.







MAC ”Viva Glam Cyndi” er min røde læbestift. Den klæder de fleste hudfarver, og jeg synes ikke den fremhæver det røde i huden, som nogle røde gør. Dette gør at man kan bruge den, selvom man ikke har perfekt, ensfarvet hud som pigerne i reklamerne. Desuden er den rød uden at være ”brandbil/postkasse rød”, så den er noget nemmere at gå til, og man ligner ikke en klovn, hvis kanten ikke er knivskarp eller den bliver slidt en smule ad i løbet af dagen/natten.



En anden god ting ved MAC's Viva Glam produkter er, at pengene går til MAC's forskning mod AIDS, og hvem vil ikke gerne støtte et godt formål?



Når jeg bruger læbestift, bruger jeg enten en lipliner der matcher farven eller Gosh ”Velvet Touch Lip Primer”. De gør begge to at læbestiften holder længere, og at kanten bliver pænere. Primeren fra Gosh gør desuden at læberne ikke så nemt bliver tørre og at læbestiften ser mere lækker og fugtig ud.



Jeg håber du kan lide mir svar og farven – det er i hvert fald min favourit.



Hvis du har et spørgsmål, så send en email til soes@danskewebchicks.dk så besvarer Søs det.

tirsdag den 15. marts 2011

DWC Awards 2011 - nomineringer

Det er blevet tid til at nominere årets bedste blogs. I 2011 var der nogle tekniske problemer, der gjorde at konkurrencen ikke foregik 100% optimalt. I år kører vi konkurrencen via Facebook, hvilket betyder at du skal have en bruger på Facebook og være fan (trykke 'synes godt om') på vores Facebookside, for at være med i nomineringer og kåring.

Nomineringerne begynder i dag og slutter 1. oktober.
I finalen kårer vi én vinder i hver kategori og hver vinder får:
  • Et online vinder-badge de kan sætte på deres blog + statuette
  • Link til deres blog fra vores Facebookside 
  • OG fra vores blog frem til 1. april 2012
  • Et års gratis VIP medlemskab af Danske Webchicks (gyldigt fra 1/9 2011)
Sådan nominerer du:
Gå ind på vores Facebookside og check at du 'synes godt om'. Gå ind under 'debat' og vælg hvilken kategori du ønsker at nominere under. Du kan kun nominere én person pr. kategori. Det er ikke tilladt at nominere sig selv. De blogs der får flest nomineringer går videre til finalerne. Alle spørgsmål omkring konkurrencen bedes stilet under dette indlæg.

Kvindeguiden udlodder præmier

Selvom du ikke deltog i Danske Webchicks' forårsevent, vil vi gerne dele et link med dig, så du kan vinde fine præmier hos KvindeGuiden.
Hvis du ikke kender Kvindeguiden, så klik først forbi kvindeguiden.dk og dan dig et indtryk af sitet. Gå derefter ind på www.kvindeguiden.dk/webchicks.htm og deltag i undersøgelsen - det tager max to minutter.

Konkurrencen er styret af kvindeguiden og alle spørgsmål i forbindelse med konkurrencen bedes rettet direkte til kvindeguiden.dk

mandag den 14. marts 2011

Ugens Highlighs: mad, strik børn og kvindernes kampdag

Det er blevet mandag og jeg har i sidste uge opsamlet en masse spændende highlights til jer.


Lullaby & La La har været til karneval og jeg siger jer der er mange skønne billeder at vise frem!


Kan du strikke? Så synes jeg du skal kigge forbi Varsel-barsels blog, der i denne uge har gjort opmærksom på et fantastisk strikkeprojekt for børn på Cuba.

og nu vi taler om at strikke: Tjek lige denne fede strikkede ferrari jeg fandt på Craftzine.
Det er da vildt!

Lad os skifte emne: Craftgossip skriver i denne uge om Goods 'redesigning a recipe challenge'. Der er så mange grafiske idéer til hvordan man også kan lave en opskrift. Se f.eks. denne fede udgave af den klassiske lasagne opskrift:


Mmm!

Det siges jo man skal spise med øjnene. En mand ved navn Bill Wurtzel har taget denne tanke et skridt videre. I weekenden tilbereder han smukke spiselige kunstværker til sin kone. Et par af dem kan også ses hos Craftgossip i denne uge.

Og nej, vi har selvfølgelig ikke glemt at det var kvindernes internationale kampdag i sidste uge.
Maren Uthaugs gav sit bud på passiv tissekone-opdragelse i et fantastisk indlæg der bare må læses om man har børn eller ej.



Vi fandt faktisk også en sund ret med kvindetema på:



Jeg håber I får en dejlig uge!

søndag den 13. marts 2011

Danske Webchicks forårsevent.

Vi er mange der har ventet længe, men i går skulle vi ikke vendte længere. I går havde 10 skønne bloggere, her i blandt jeg, fundet vejen til Århus, for at samles til vores forårsevent. Dagen startede dog ud med et par små problemer med at finde frem, men med tiden fandt alle stedet. Dagen forløb med konkurrencer, hvorved man kan lære at snyde ikke føre en til sejr, samt en række foredrag, foretaget af Pernille, Marie samt en herre, der også havde sneget sig ind i selskabet, for at lege fotograf en stund og snakke om google reader. Til middag havde Marie stået og lavet de lækreste salater til os alle, efterfulgt af en lækker jordbærkage og chokoladekage, som vi fik om eftermiddagen. Alt i alt syntes vi her ved Danske Webchiks at det har været en vellykket dag, og håber at alle detager har hygget sig, og stiftet nye bekendtskaber.

Vis os: noget du er stolt af.

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er noget du er stolt af. Dette tema er meget åbent, hvilket jo kun er skønt, da vi så håber på en del vil deltage. Vis os noget du er stolt af. Det behøver ikke været noget du selv har lavet eller gjort, bare noget der får dig til at føle dig stolt. Beskriv gerne hvorfor det vi ser på billedet netop gør dig stolt. 

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:
-Dig!?

lørdag den 12. marts 2011

Vi var der!

Danske Webchicks' forårsevent event er netop slut og ih hvor var det hyggeligt. Da alle var ankommet (der var nogle problemer med at finde det, vi beklager dårlig skiltning og manglende god adresseangivelse!) var følgende personer til stede og gjorde dagen uforglemmelig:

Samantha STValle fra lifeofsammycat.blogspot.com
Tanja fra denlillehyggelige.blogspot.com
Tanja fra ajnat.dk
Kamilla fra Kamomilla-vanilla.blogspot.com
Susan fra frk-bagger.blogspot.com (For at kunne se siden skal I sende en email tiol Emmeli06@live.dk)
Mette JR fra mettejr.dk
Irene fra raenne90.blogspot.com
Marie fra Midnightshadow.dk
Joan fra Wooz.dk
og
Pernille fra theblogpepe.blogspot.com

Tak for en skøn dag piger. Vi opfordrer alle der har taget billeder og skriver indlæg om eventet til at linke til dem i kommentarfeltet.

torsdag den 10. marts 2011

Ugens Youtube video uge 10

Hej, alle i dejlige blogger der ude i blogland. For at gøre det hele mere overskueligt og struktureret er jeg fra dags dato blevet ansvarlig for ugens youtube link. Har du fundet et fantastisk morsomt eller kreativt youtube video, som du ønsker at dele med resten af blogland, er du meget velkommen til at skrive til mette@danskewebchicks.dk

Eftersom klokken er blevet ret mange, og det snart er weekend, får i lige et lille grin med på vejen af denne uges youtube link, som er en udsnit af udsendelsen "Black out". I fremtiden vil ugens youtube link komme om onsdagen :)

Skøn med Søs - Krøller





Hej Søs.
Jeg har krøller, og de har flotte dage, men de lever meget deres eget liv og derfor er det ind imellem utrolig kruset og andre gange ser det så forfærdelig tyndt ud - det er også lidt tyndt men ville høre om der var noget man kunne gøre for at det ikke så, så tyndt ud? Og noget til at gøre det mindre kruset? de dage, det ter' sig sådan.




Nu har jeg selv typisk helt og aldeles flat, glat, kedeligt, skandinavisk hår, så har ikke nogle personlige erfaringer med krøller. Derfor har jeg tyv-stjålet tips og råd fra mine veninder og kunder med krøller.







Min veninde med krøller har de sidste par uger brugt mandelolie i hendes hår. Helt almindelig mandelolie. Det gør hendes hår rigtig blødt, samler krøllerne og plejer håret. Det giver hendes hår den flotteste glans og da det er ren mandelolie, er du sikker på der ikke er alle mulige tilsætningsstoffer i, der i virkeligheden ikke er gode for dit hår. Det kan måske lyde som om det er en fedtet affære, men det tynger ikke hendes hår, og det er som om det suger ind i håret, så det virker slet ikke fedtet.



Kunderne hvor jeg arbejder er rigtig glade for Bumble & Bumbles serie til krøllet hår. Det er en frisørserie, og den er derfor dyrere end ”almindelige produkter”, men de siger allesammen det er det værd. Når først de har prøvet det, er der åbenbart ikke andet der dur.







Det er specielt Bumble & Bumbles to krøllecremer der er populære. Der findes en til ”krusede krøller” og en til små krøller. De samler krøllerne, kan bruges i både vådt og tørt hår og tynger ikke håret. Det gode ved krøllecremer, modsat skum, er at det ikke gør håret stift, hvilket hverken er specielt flot at se på eller behageligt at røre ved.



Selvom dette ikke er et område jeg har så meget erfaring indenfor, håber jeg mine svar kunne bruges.



Hvis du har et spørgsmål, så send en email til soes@danskewebchicks.dk så besvarer Søs det.

Hvad skal du på lørdag?

Hvis du endnu ikke har planer, har du mulighed for at vinde billetter til vores bloggerevent i Århus. Vi udlodder dem på Joans blog, så skynd dig over forbi hendes blog og deltag i konkurrencen.

Vi glæder os til at møde alle jer skønne bloggerkvinder på lørdag!

mandag den 7. marts 2011

Ugens Highlights: Neglelak, noter, videoblog og et tøjkup

Det er blevet mandag og hvis du sidder i skolen eller på jobbet og virkelig ikke kan komme i gang, så tag en lille pause og nyd de highlights jeg har fundet til dig fra danske og udenlandske blogs i denne uge:

Hvis du sidder et sted med mulighed for at se video (husk at tænde lyden), er Mi Confesións lidt alternative tilgang til videoblogging helt vildt fed.

Color Me Katie (engelsk blog) har hængt smukke mini beskeder op over sin by og fotodokumenteret det. Det er super godt i tråd med vores blog opgave til dig denne måned, som du kan læse om HER.

Blondiemoments har gjort alletiders modekup, som man måske skulle overveje at gøre efter?

Craftgossip (engelsk blog) giver opskrifter på hvordan du kan lave din egen neglelak.

God fornøjelse, og når du er færdig, så husk at komme tilbage til arbejdet, så er det lige straks fredag ;-)

søndag den 6. marts 2011

Vis os: dig selv som barn

Så er det igen blevet søndag, hvilket vil sige det endnu engang er blevet tid til en omgang "Vis os". Denne uges tema er dig selv som barn. Det er et faktum at alle børn er søde. Derfor vil vi elske at se et billede fra dengang i var små. Et billede fra dengang og så et billede fra i dag at sammenligne med vil ikke være helt upassende. Håber i tager udfordringen op :)

Er dette første gang du læser om konceptet Vis os? Læs en nærmere beskrivelse HER

Deltager:
-Dig!?

torsdag den 3. marts 2011

Skøn med Søs - Sunde vipper





Hej igen Søs.
Jeg har også et andet "problem" - jeg går ikke længere med mascara til hverdag, men har haft det problem i mange år at mine vipper falder af når jeg bruger mascara, jeg ved ikke hvorfor men hvert fald betyder det at jeg nu ikke kan gå med mascara til hverdag - ved du om man kan styrke vipperne på en eller anden måde? Og findes der særligt skånsomme mascaras, til sarte vipper? Du må da også gerne give et bud på hvorfor mine vipper falder af :) det er faktisk så slemt, at jeg mister 2-4 vipper, og det kan godt ses og tager trods alt 3 mdr. at vokse ud igen.




Puha, det lyder ikke sjovt. Hvordan renser du din make up af og hvilke produkter bruger du? Det er meget vigtigt, at du ikke ”gnubber” mere end højest nødvendigt omkring øjnene, da det kan få vipperne til at falde af, og så er det vigtigt at du bruger nogle milde produkter. Her kan jeg bl.a. anbefale den olie fra Bio Beaute by Nuxe til at fjerne øjenmakeup med. Den er mild mod huden/vipperne og man skal ikke gnubbe, da den opløser mascaraen.







Ellers kunne det være en god ide at bruge en serum til vipperne. Dette ved jeg bl.a. Loreal, Origins og Estee Lauder har, så alt efter om du vil have en ”billig”, en naturlig eller en lidt mere ”high end” vil jeg anbefale dig at prøve en af dem. De er som en kur, der plejer vipperne, gør at de sidder bedre fast og at de gror hurtigere ud igen.







Desuden vil jeg anbefale dig at finde en mascara der er baseret på naturlige ingredienser. Der kan være noget kemi i ”almindelige mascaraer”, som du ikke kan tåle, og dette kan være grunden til, at dine vipper falder af. Vær meget opmærksom på om der fx er parfume i produkterne, da det nemt kan virke meget irriterende på øjenomgivelserne.



Kort sagt: Hvis du finder en ”serum” til vipperne skulle du være godt på vej, og hvis du så begynder at bruge en mildere mascara er det rigtig vigtigt du finder noget mildt og effektivt at rense den af med. Ikke noget med at ”gnubbe”, da det nemt gør, at du mister en masse vipper, og hvis det er hver aften kan man hurtigt se det.



Hvis du har et spørgsmål, så send en email til soes@danskewebchicks.dk så besvarer Søs det.

onsdag den 2. marts 2011

Ugens Youtube video uge 9

Ugens Youtube video kombinerer to af de ting som jeg holder allermest af: Håndarbejde og humor. Denne super fede stop-motion film, kan man da ikke andet end holde af. Husk at tænde lyden på din computer, der er skøn musik tilsat :-)


Rilakkuma of Amigurumi

tirsdag den 1. marts 2011

Kurser Forårsevent II

Det er blevet tid til at offentliggøre vores næste oplæg/workshop til vores forårsevent 2011.
Hvis du er tilmeldt DWC Forårsevent SPRING UD 2011, behøver du ikke gøre mere, du kan på dagen selv vælge hvilke foredrag og workshops du ønsker at deltage i.


  • Find din indre muse
I denne workshop laver vi konkrete øvelser som du kan poste direkte på din blog under eventet. Medbring gerne både kamera og computer til dette. Vi fokuserer på at finde vores egen skrivestil og inspirere hinanden til nye måder at udtrykke os på. Desuden skriver vi om ting, som du måske ellers ikke lige havde tænkt på at skrive om.


Læs mere om eventet her: http://www.billetto.dk/da/events/dwcforaar

Månedens nye blog: En superheltemors bekendelser


Det er ikke hver dag at man falder over en blog, hvor en ægte superhelt skriver om sin hverdag. Det er lykkedes os at få lov at interviewe den ellers så travle kvinde bag bloggen: Superheltemor

Hvorfor har du valgt ’dæknavnet’ Superheltemor?
>>Havde talt med min mand om at vores datter nr. tre er ligesom Hulken med hendes temperament, så jeg tænkte at børnenes dæknavne skulle være lidt superhelteagtigt. Og så var Superheltemor det første jeg kom på til mig selv. Det er lidt ironisk ment, for er fandeme ikke super altid - men prøver bare ;-)<<

Fortæl lidt om din blog
>>Min blog handler om mit liv både som det er nu, med en sød mand og en hel masse børn, og som det var før, da jeg var barn og ung.
Jeg elsker sjove anekdoter, skriver alle de sjove ting mine børn siger ned, og husker mine egne og andres pinlige historier alt for godt.
Så min blog er meget en blanding af sjove hverdagssituationer, mærkelige billeder, gamle historier og minder, og livet i en stor børnefamilie.

Jeg begyndte at blogge som lidt af et tilfælde, for to en halv måned siden.
Jeg havde ikke før læst blogs, kun fulgt med på Maren Uthaugs blog en måneds tid, og skrevet nogle sjove mails med hende - og en dag hun var længe om at svare på en mail, og jeg kedede mig og savnede at skrive med nogen - ja så sad jeg lidt for sjov og rodede med en blogskabelon - og kom til at lave en blog.
Da den havde eksisteret en uge, var der flere der anbefalede den, besøgstallet var ret højt, og jeg følte lidt jeg blev nødt til at blive ved - og jeg synes det er vildt sjovt!
Folk er søde i blogland og det er så hyggeligt med kommentarer og positiv omgangstone.<<

Det er interessant, at du begyndte at blogge sådan lidt ved et tilfælde, forestiller du dig så at du vil blive ved?
>>Tja, umiddelbart tror jeg at jeg bliver ved. Indlæggene kommer stadig ret nemt til mig, og jeg har også gang i nogle ret spændende nye projekter, afledt af bloggen.<<

For mig er der umiddelbart stor forskel på at skrive private mails med én og dele private anekdoter på sin blog?
>>Jeg er stadig anonym på min blog - viser ikke fotos der kan genkendes og vi har dæknavne. Skriver ikke noget der er nogen jeg kender der ville blive kede af - hænger mest mig selv ud - og jeg kan tåle det. Og lidt min mand, men han godkender det, og synes det er sjovt.
Så umiddelbart synes jeg at jeg ikke deler noget "hemmeligt" ud, som sådan.<<

Hvilke blogs kan du godt selv li’ at læse?
>>Mine tre favoritblogs er omanne, marenuthaug og infotainer. Kloge, sjove, tænksomme og skøre kvinder, som jeg nyder at læse.<<

Og til sidst; har du nogle gode råd til nye bloggere?

>>Gode råd? Hm er jo også selv lidt ny... Skriv ofte, veksl mellem tekst og lidt fotos, vurdér om historierne er sjove for andre også.<<