torsdag den 15. december 2011

Månedens blogger: Linda Lykke


I denne måned skal vi lære bloggeren Linda Lykke bedre at kende. Linda Lykke er 18 år gammel. De manglende billeder, der normalt pryder vores indlæg om månedens blogger, skyldes at denne månedes blogger har gjort et ihærdigt forsøg på at opnå en anonymitet, eftersom hun ønsker at hendes tekster skal leve uden man kan spejle dem i et ansigt. Men hvordan bearbejder hun denne anonymitet?

Gør du dig nogen overvejelser om hvad du vil/ikke vil lægge op på din blog?
"I starten var jeg lidt ligeglad med hvad jeg lagde op, det var mit navn, billeder af mig selv – ja, generelt bare rigtig meget mig. Jeg regnede ikke med at der var nogen der skulle ”lære mig at kende” gennem min blog. Men jeg indså at jeg ikke kunne være mig selv, når det var mig selv der var på bloggen, så jeg ændrede stil og gjorde mig selv så anonym som muligt, hvilket har taget lidt tid, når man nu startede i den anden grøft. Men jeg er rigtig glad for hvor jeg er i dag."

Hvad bruger du mest din tid på når du er online?
"Jeg er nok meget inspirationshungrende når jeg bevæger mig rundt i den verden der findes bag mit tastatur. Jeg gider ikke spilde min tid på ligegyldigheder – men til gengæld finder jeg også inspirationen så utroligt mange steder, og det er ikke kun inspiration til min blog, men til mit liv som helhed."

Fortæl om en god oplevelse du har haft i bloguniverset
"
Jeg ”mødte” en gang en sød pige i dette virvar af blogge, og vi havde mange ens tanker vi kunne dele. Desværre er hun forsvundet nu. Og det synes jeg er noget af det smukke i blogverdenen, du kan forsvinde fuldstændigt uden at efterlade et eneste spor, andet end det spor du sætter hos dine læsere."

Hvad gør din blog helt speciel?
"Min blog er mig. Min blog er grænsernes bramfrihed. Her er hvad der falder mig ind og ofte helt ubehandlet. Og jeg tror måske netop det er der forskellen ligger, mange bloggere vender og drejer deres indlæg og skaber dem. Det gør jeg ikke, jeg tænker en tanke og skriver den ned mens den er der – rå og uforfinet. Mine indlæg skaber derfor sig selv."

Hvad er dine mål for fremtiden med din blog?
"
Jeg har så absolut ingen mål. Jeg ved ikke om min blog er væk i morgen, om en måneden eller 3 år, men jeg ved til gengæld at min lyst til at skrive ikke sådan lige forsvinder, og det gør mine mærkværdige tanker nok heller ikke, men om de skal blive ved med at smides på bloggen, det melder krystalkuglen intet om."

Hvilken tegnefilmsfigur minder du mest om? Ariel
Hvad ønsker du dig i julegave i år? Er slet ikke nået til juleønsker endnu, skal lige have fødselsdag først. Men et lettere absurd juleønske er at have tid til at fejre jul. Skal arbejde alt for meget i december, og jeg er lidt spændt på om julestemningen forsvinder.
Hvad er det bedste blogindlæg du nogensinde har skrevet?  
Jeg tror det må være dette:
Og derfor var jeg væk. Da det definitivt var en stor ændring for min blog.

Følg Linda på hendes personlige blog: 
http://
http://linda-lykke.blogspot.com/


1 kommentar: