søndag den 11. december 2011

Google Friend Connect forsvinder

Google annoncerede den 22. november, at Google Friend Connect vil blive lukket ned 1. marts 2012.
Google Friend Connect er den boks, som mange bloggere har stående i sidemenuen hvor man kan tilmelde sig og 'følge' bloggen.
Mange bloggere bruger blandt andet Google Friend Connect i forbindelse med konkurrencer på deres blog hvor man f.eks. skal være et antal faste følgere før der bliver afholdt en konkurrence, eller man skal være tilmeldt via Google Friend Connect for at kunne deltage.

Google skriver således om lukningen:


"Google Friend Connect—Friend Connect allows webmasters to add social features to their sites by embedding a few snippets of code. We’re retiring the service for all non-Blogger sites on March 1, 2012. We encourage affected sites to create a Google+ page and place a Google+ badge on their site so they can bring their community of followers to Google+ and use new features like Circles and Hangouts to keep in touch." [Kilde]

I første omgang er der tale om et problem for alle de sider der ikke hostes direkte af Google (De af jer der ikke blogger via Googles 'blogger/blogspot service'). Det vil, som en tommelfinger regel sige, at hvis din blogadresse ender på .blogspot.com skulle Google Friend Connect stadig virke.

Hvad kommer det til at betyde?
Alle sider der ikke hostes af Google, vil ikke længere kunne bruge Google Friend Connect boksen og Google Friend Connect reader, der ligesom f.eks. den også populære Bloglovin virker som en RSS reader hvor du har overblik over alle de blogs du følger. Hvis du bruger Google Friend Connect på din side kan du derfor komme til at miste 'følgere'/faste læsere ved at denne funktion forsvinder.

Hvad skal jeg gøre?
Hvis du er blogejer og ikke vil miste læsere:
Google selv anbefaler deres nye produkter Google+ page og Google+ badge der til dels ligner det vi kender som sider og badges fra Facebook. Både Google+ og Facebook er altså metoder til at koble et socialt netværk på din blog. 
Det kan desuden anbefales at man bruger lid tid på at sætte sig ind i hvad RSS er, så man kan guide sine læsere i gang med at bruge RSS. 

Hvis du er bloglæser, der indtil nu har brugt Google Friend Connect Reader:
Skal du finde en ny måde, at 'følge' dine favoritblogs. Der er et væld af muligheder til at gøre dette. 
Hvis du har brugt Google Friend Reader og været glad for det, er det nemmeste for dig nok, at flytte til en anden RSS reader. Den RSS reader der ligner Google Friend Connect Readeren mest er Google Reader. 
Se et par andre forslag her.

Vil du være sikker på stadig at kunne følge Danske Webchicks?
Vores RSS feed link
Vores Facebook sidehttp://www.facebook.com/pages/Danske-Webchicks/151035934937259
Vores Twitterkonto

Vil du vide mere?
Læs om dette på Googles officielle blog

4 kommentarer:

  1. Altså - hvor ærgerligt. Jeg har en WordPress blog og har kæmpet for at få mange faste læsere... Har du nogen idé om jeg kan overføre en til Google Reader, eller om alle de gode faste læsere bare er spildt? mbh Tina www.tinadalboge.dk

    SvarSlet
  2. Hej Tina,

    Du må desværre på med vanten og 'lokke' dine faste læsere til selv at tage initiativ til at følge dig endnu en gang når Google Friend Connect forsvinder.

    SvarSlet
  3. Det har været den første marts, kan det så være rigtigt at det ikke er forsvundet endnu?

    SvarSlet