søndag den 27. november 2011

Må jeg kopiere fra en blog?

Indimellem sker det, desværre, at nogen tager en kopi af indhold fra din blog. Vi giver dig her svaret på, om det er okay. Hvis du selv har oplevelser ifht. kopi af indhold på en blog, må du meget gerne dele det med os alle i kommentarfeltet.
På Ophavsret.dk findes en masse god viden omkring hvad man må og ikke må ifht. kopiering.
Følgende spørgsmål og svar er fra deres side:

"Spørgsmål: Må jeg kopiere fra hjemmesider?
Svar: Ophavsretten gælder også på nettet. Det betyder, at du ikke frit må kopiere andres ophavsretligt beskyttede materiale, blot fordi det er tilgængeligt på en hjemmeside. Digital kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale fra nettet må kun ske til personlig brug for dig eller din husstand.
Derudover er kopiering kun tilladt, hvis du har indgået en aftale med rettighedshaveren, eller hvis det fremgår af hjemmesiden, at kopiering er tilladt; fx er det tilladt at gengive skriftligt materiale fra denne hjemmeside, så længe der ikke er tale om en selvstændig kommerciel udnyttelse heraf."
Kilde: www.ophavsret.dk

Af ovenstående kan du altså læse, at det ikke er tilladt at kopiere tekster fra en hjemmeside/blog uden tilladelse fra personen som har skrevet teksten. Nogle blogs har bestemte regler skrevet på deres side, men som udgangspunkt er det altså IKKE i orden at kopiere tekst en anden har skrevet.
De samme regler gælder fotografier og/eller illustrationer der tilhører bloggens ejer.

2 kommentarer: