søndag den 20. november 2011

Nu som mennesker


Sex, Jokes og Aliens - Dette er undertitlen på Casper Christensen og Frank Hvams nyeste show der bringer ordet humor til et helt nyt niveau. Showet er en blandning af selvironi, blottelse af de mest private detaljer og gnavne gamle mænd der blot ønsker at sige lige hvad der passer dem.

Jeg fik i min fødselsdagsgave billetter af min søster til dette show og var for at sige det rent ud sagt glad men skeptisk da jeg aldrig havde set nogen af dem live før. Man griner af Langt fra Las Vegas, skammer sig over Klovn men hvordan er disse to komikere egentlig når de ikke skal stå bag en skærm hvor det er muligt at zappe væk hvis man ikke længere gider kigge dem på.. Jeg kan efter min oplevelse af showet kun sige at de er.. FANTASTISKE!

Showet starter med en kort præsentation, hvor Casper og Frank forklarer at dette show skal foregå i trygge og hyggelige rammer, hvilket jeg bestemt må sige at det gør. De to komikere griner åbenlyst af hinanden, laver (hvad ligner) improviseret vittigheder og bare gør absolut grin med dem selv og deres liv. Casper påpeger med jordens største pegefinger rettet mod sig selv, hvordan hans (meget) unge kæreste er det mest fantastiske fordi hun netop er så ung og hvordan at det rager ham hvad folk siger til det. Frank forklarer, hvordan hans ukontrollerede udtalelser skaber ham problemer i forholdet samt hvor lidt man egentlig har at sige som mand efter 10 år med den samme kvinde. Dette er blot få eksempler fra et virkelig fantastisk underholdende show som kan anbefales til alle. Jeg er selv stor fan af stand-up og har de sidste par år oplevet mange shows med de up-comming komikere men jeg må altså indrømme, efter at have set dette show, at mit fokus er blevet spoleret. Dette show overgik ALLE mine andre erfaringer (Hvilket ikke er så lidt!)

Jeg kan derfor kun sige .. KØB BILLETTER NU ! Det er ondt-i-maven-af-grin sjovt og en oplevelse som man bestemt ikke vil gå glip af.

4 kommentarer:

  1. Kan det passe, der ikke skal stå noget i den?

    SvarSlet
  2. Nej jeg beklager meget . Der skete en fejl midt i min udgivelse af bloggen men den skulle være helt på plads nu. Jeg beklager fejlen og håber at du kan lide artiklen

    SvarSlet
  3. Jeg har for længst bestilt billetter :D Desværre må jeg vente til februar med at se dem, da de først der kommer til Aalborg. Men jeg er glad for at læse din positive anmeldelse!

    SvarSlet