torsdag den 29. april 2010

Goodiebags til DWC event 2010

Hej piger!

Vi skal lave goodiebags til alle deltagere på DWC event 2010 og er allerede begyndt at samle nogle lækre ting sammen, men kunne godt tænke os at høre, hvad der kunne være "top-dollar" at få i sådan en pose? Alle idéer er velkomne, bare smid dem her nedenfor. Vi håber I vil hjælpe os med inspiration. I behøver ikke begrænse jer af af tanker om pris eller andet, bare skyd fra hoften.

Mange hilsner
DWC event teamet

onsdag den 28. april 2010

Dating Dolls: Kærlighed gør blind ... eller?

Ville du date en af fyrene på billedet ovenfor? Det er svært at sige ikke? I denne uge, kigger Dating Dolls på det nye fænomen Dating in The Dark.

Kort om konceptet
Dating in the dark er et program der har kørt på Kanal 5.
Hver uge flytter 6 singler, 3 mænd og 3 kvinder, ind et hus, hvor kønnene lever isoleret fra hinanden. Singlerne dater så hinanden i mørke og skal til sidst beslutte sig for at se én i virkeligheden. Så den spirende forelskelse som de kan have opbygget i mørket, alene på baggrund af personernes personlighed, kan derfor enten blive endnu større når de ser hinanden i lyset eller falde brat til gulvet, fordi personligheden ikke matchede det udseende man havde forestillet sig.

Har udseendet ingen betydning?
Det var Eleonora der forslog dette emne til Dating Dolls og hun har da også en tydelig holdning.
"Det er det indre der tæller, men jeg synes bestemt også at det ydre har noget at sige. Jeg vil nok sige 70/30!" 
Lynne griner af Eleonoras matematiske udregning, men ser meget tænksom ud og lader Eleonora fortsætte:
"Hvis nu jeg var på blind date med en fyr, som jeg klikker helt vildt godt med og vis personlighed passer perfekt til det jeg leder efter hos det modsatte køn – så ville jeg nok alligevel vælge ham fra som kærestepotentiale, hvis hans udseende overhovedet ikke fik mine trusser til at skælve."

Lynne smiler: "Jeg forestiller mig helt klart at blind dating er noget vi dating dolls skal prøve i den nærmeste fremtid og så skal vi da nok også reportere om det, men umiddelbart er jeg faktisk temmelig positivt stillet overfor at kunne falde for alle mulige forskellige typer. No offense mod mine tidligere kærester, men der har altså både været nogle Brad Pitts og nogle Mr. Bean-guys imellem".

Kærlighed gør blind
Pigerne snakker lidt frem og tilbage og er faktisk begge to enige om at kærlighed gør blind. 
Eleonora: "En fyr som jeg måske ikke ville betragte som tiltrækkende til at begynde med, kan lige pludselig godt blive mere tiltrækkende, hvis han har noget personlighed og en karisma som tiltaler mig."
Lynne fortsætter og fortæller at grænsen er lidt svær at finde. Hvornår er han så grim at man ikke kan abstrahere fra det. Hun roder sig ud i en længere anekdote om en fyr der havde meget store fødder, men den vil vi ikke bringe her. "Det er måske lidt snobbet ikke?" siger Lynne, "men jeg føler ligesom at man skal også nærmest være på samme niveau, kan godt blive noget fornærmet, hvis én der er på et lavere 'skønhedsniveau' end mig, lægger an på mig".


Vi kan ikke få pigerne til at definere en fast grænse eller snakke mere om Lynnes "skønhedsniveauer", men Eleonora slutter dog med at sige: 
"For mig, er kærlighed ligeså meget det der sker indeni når jeg ser på en person, som jeg synes har et dejligt udseende. Og jeg mener, som JEG synes. For så kan det da være fuldstændig lige meget om alle andre synes han minder en anelse om Quasimodo."

mandag den 26. april 2010

Den hemmelige gæst: VINDER!

Tillykke til Heidi der gættede at vores hemmelige gæst til Danske Webchicks Event 2010 er ingen ringere end the one and only Space Mermaid!
Space Mermaid kommer og fortæller om sig selv, blogging og bøger.

Se mere om Space Mermaid her: http://www.spacemermaid1001.dk/
Se mere om Danske Webchicks event her: http://www.danskewebchicks.dk/event10.html

Heidi vinder fire lækre præmier fra The Body Shop, Tillykke igen!

Den hemmelige gæst: Spor nummer 4

Kender du ikke reglerne til konkurrencen "Den Hemmelige gæst"?, så klik HER inden du læser videre.

Dagens spor: Hun hedder Charlotte
Dagens præmie (kommer oveni tidligere præmier): The Body Shop Shimmer Cubes Palette 19
 
Ved du hvem det er? Gæt nu eller sats og kig med i morgen, hvor du får et nyt spor....

Ugens Blogger: Katja

Ugens blogger havde fødselsdag i sidste uge og vi her på DWC vil da gerne starte med at sige rigtig hjertelig tillykke til Katja med de 16 år!
  •  I hvilken netbutik shopper du mest? Adlibris!
  • Hvem er din favorit blogger? Liselotte fra slagtenhelligko.dk.
  • Hvilken farve er dine strømper? Sorte – det er de næsten altid.
  • Hvad lytter du til lige nu? Paramore.
  • Hvilken kendt persons blog ville du elske at læse? Måske Michael J. Fox’s? Eller også Præsident Obamas – men kun hvis han skrev om, hvad han gik og lavede i sit privatliv.
Kreativ hverdagsblogging
Katja er glad for at være kreativ og viser meget gerne sine hæklede kreationer frem på hjemmesiden. Desuden læser hun et væld af bøger og har netop fået et gavekort i fødselsdagsgave på 1000kr til bogkøb på Adlibris. - De første bøger er allerede bestilt.
"Hvad der ellers går og fylder i min hverdag er naturligvis skolen og, for mit vedkommende ikke mindst, al hurlumhejet med gymnasieansøgning og alt, hvad der dertil hører."

Bloggen kan nok kategoriseres som "hverdagsblog", men dog med et hint af kreablogger. Farverne er lyse og indlæggene er altid prydet af Katjas egne fotografier.
"Min blog har helt sikkert vokset sig meget mere personlig efterhånden, i forhold til hvordan den fremstod til at starte med. Jeg har omsider rigtigt fundet ud af, hvad det er for noget, jeg gerne vil skrive om; hvad jeg gerne vil dele med verden. Nemlig min hverdag tilsat alle de sjove, skøre og kreative indfald, jeg får. Jeg brænder for at inspirere andre, og det her er måden, jeg gør det på."


Netheste
"
Da jeg lavede min første hjemmeside tilbage i 2004, var det ikke en blogside. Dengang var det nemlig højeste mode at have sin egen netheste-hjemmeside og, ja, jeg var med på netheste-bølgen."
Da Katja fortæller om Netheste-bølgen føler jeg mig pludselig gammel. Efter lidt googlen rundt bliver jeg enig med mig selv i at Katja må tilhøre en ny generation af bloggere, der netop er begyndt med disse nethestesider. (som i øvrigt på ingen måde kan sammenlignes med IT-boblen eller filmen "The Wave").
I dag er siden dog en "rendyrket blogside", som Katja selv siger og man skal kigge langt efter blot et billede af en hestesko.





Det sociale aspekt
Hestesko og tekst til side, så er noget af det der betyder allermest for Katja i forbindelse med blogging, det sociale aspekt.
"Jeg bliver altid ovenud begejstret, hver gang en ny læser kommenterer eller giver respons til mine skriverier. Det betyder virkelig meget."

De mennesker hun har lært at kende når hun blogger er også med til at holde Katjas motivation oppe til at opdatere bloggen, når der kan være problemer med inspirationen.
"[...] jeg holder også bare virkelig meget af at være en del af et lille samfund, som man jo på den ene eller den anden måde er i bloggingverdenen. Det tror jeg ikke for alvor jeg kan undvære."


tell.pagaya.dk - Tjek den ud!


Vil du gerne være ugens blogger? Send en email med dine kontaktinformationer til info@danskewebchicks.dk emne: "DWC - Ugens blogger".

søndag den 25. april 2010

Den hemmelige gæst: Spor nummer 3

Kender du ikke reglerne til konkurrencen "Den Hemmelige gæst"?, så klik HER inden du læser videre.

Dagens spor: Udgav sin første bog som 27-årig
Dagens præmie (kommer oveni tidligere præmier): Soft Hands Kind Heart Hand Cream
 
Ved du hvem det er? Gæt nu eller sats og kig med i morgen, hvor du får et nyt spor....

lørdag den 24. april 2010

Den hemmelige gæst: Spor nummer 2

Nåede du ikke at læse indlægget fra i går, med regler for denne konkurrence, så klik HER

Dagens spor: Hun kan skrive både forfatter og redaktør på sit CV
Dagens præmie (kommer oveni tidligere præmier): The Body Shop Hi-shine lip treatment
 
Ved du hvem det er? Gæt nu eller sats og kig med i morgen, hvor du får et nyt spor.... 

fredag den 23. april 2010

Den hemmelige gæst: Spor nummer 1

Så er det igen tid til en konkurrence her på Danske Webchicks. Vi har flere lækre produkter til jer fra fantastiske Body Shop.

Regler
Du skal gætte hvem den hemmelige gæst til Danske Webchicks Event 2010 er. Hver dag de næste dage vil vi på tilfældige tidspunkter lægge et clue her på bloggen, som kan gøre det nemmere at gætte.

Hvor længe tør du vente?
For hvert clue tilføjer vi en ekstra præmie. Det er derfor ikke nødvendigvis bedst at skynde sig og gætte den hemmelige gæst - hvis du tør vente og satse på at ingen andre gætter det før dig, kan du vente med at gætte personen og dermed se præmien vokse sig større, MEN hvis en anden gætter det før dig, vinder hun de præmier der er lagt op på siden.

Hvornår slutter konkurrencen?
Konkurrencen gætter når én af jer har fundet ud af hvem vores hemmelige gæst på Danske Webchicks Event 2010 er eller når vi løber tør for for præmier at tilføje i puljen.

Hvordan deltager du?Du har lov til at gætte én gang hver dag. Dit gæt bliver kun accepteret, hvis du kommenterer på dagens indlæg. Du kan altså ikke kommentere på et gammelt indlæg med dit gæt. Du skal skrive en gyldig emailadresse på dit indlæg for at være med. Den der først gætter den rigtige person vinder.

Dagens spor: Hun er bosat i København
Dagens præmie: The Body Shop - Kiss of colour cheek blush


Ved du hvem det er? Gæt nu eller sats og kig med i morgen, hvor du får et nyt spor....

torsdag den 22. april 2010

Få fine negle - nyt i DWC puljen

Så er det igen torsdag og der er kommet nyt lækre ting i DWC puljen. Hvis du er tilmeldt DWC event 2010 deltager du automatisk i lodtrækningen om de mange lækre goodies. Hvis ikke, kan du sagtens nå det endnu. Se puljen her

DWC event: program offentliggjort!

Programmet for DWC event 2010 er nu offentliggjort og kan findes på hjemmesiden.

http://www.danskewebchicks.dk/event10.html

onsdag den 21. april 2010

Dating Dolls: At gå tilbage til en fuser

Vi er vel ikke de eneste babes der har overvejet eller måske endda prøvet at gå tilbage til en X - her fortæller vi lidt om hvad VI har oplevet og hvorfor vi ikke nødvendigvis synes det er verdens fedeste idé at gå tilbage til en fuser.

Eleonoras X

Eloeonora: "Når man går tilbage til sin ekskæreste, skal man også være forberedt på at det enten går rigtig godt eller rigtig skidt, og man skal være forberedt på at nogle ting kan have ændret sig."

Eloenora mødte sin eks ca. et år efter bruddet - i mellemtiden havde de ikke haft kontakt. "Alt føltes som dengang og den eneste forskel der kunne mærkes var at vi begge var blevet ældre og lidt mere ansvarsfulde. Så der gik ikke lang tid før vi pludselig kaldte os for kærester igen."

Lynnes Lynkinesere

Pigerne er enige om at det i høj grad handler om at det er rart og trygt med noget velkendt og at gode minder fra det tidligere forhold kan spille ind og få dig til at træffe valget om at prøve igen.

Lynne: "Jeg har aldrig prøvet direkte at gå tilbage til en kæreste, men har dog flere gange flirtet rundt med kærester efter vi egentlig var holdt op og på den måde måske skabt mere rod i hovederne på os begge, end hvad godt var".

Minderne er ikke nok at bygge et forhold på og selvom Eleonora snakkede problemerne igennem med sin eks var det en stakket frist: "Det viste sig at vi nok i virkeligheden var vokset så meget i hver sin retning at det ikke kunne gå alligevel." siger Eleonora.

Udnyt hans viden

Lynne: "Jeg har fået rigtig meget super godt ud af at snakke med mine ekser omkring de gode (og dårlige) ting i vores forhold. Jeg har lært meget om mig selv og taget overvejelserne med ind i nye forhold."

Eleonora mener bestemt heller ikke at man skal afskrive den værdi der ligger i ekskærestens viden om dig og parforhold: "Hvis et problem fra sidste forhold var at man ikke fik snakket om sine følelser og forholdet problemer fra start, så kunne man i det nye forhold aftale at så snart man føler sig misforstået eller der er noget man ikke synes om, at man så tager problemet op med det samme i stedet for at bygge et stort bjerg af frustrationer før man eksploderer i et stort raserianfald." - Dette er selvfølgelig også noget man kan bruge i forhold til at starte et nyt forhold til sin ekskæreste.

Afsluttende kommentarer

Lynne: "Det er temmelig svært at sige om det er en god eller dårlig idé at begynde et nyt forhold til en eks - ikke mindst fordi der kan være mange grunde til at man har slået op; fra utroskab til snavsede sokker på gulvet"

Eleonora: "HVAD?!"

Lynne: "... jo, den slags kan man altså godt slå op over *griner*"


Eleonora mener at: "Man skal acceptere at ens ekskæreste og også én selv kan have ændret sig på nogle punkter. Det kan være svært at affinde sig med når man har været vant til noget andet, men det behøver jo ikke nødvendigvis være en negativ udvikling for personen."

Lynne: "Næ, måske har han netop lært at rydde strømperne op efter sig.." griner Lynne og pigerne slutter med dette råd:

- Vælger du at prøve og gå tilbage til en fuser, så husk beskyttelsesbrillerne og hvem ved, måske ender det i et fantastisk festfyrværkeri!
 
Har du udfordringer eller emner til Dating Dolls, så send dem på info@danskewebchicks.dk med emnet "Dating Dolls"

tirsdag den 20. april 2010

Test dig selv

Som noget helt nyt på Danske Webchicks, har vi nu lavet en side med sjove tests, du kan prøve.
Alle tests er udviklet af Danske Webchicks - du kan se siden i menuen til højre under "Prøv også vores..."

I dag kan du prøve "Hvilken blogger er du testen".
Find den her: TAG TESTEN

Find os on Facebook

Husk at I også kan følge os på Facebook.
Der trækkes lod blandt de første halvtreds tilmeldte i gruppen om

"Kostguide med Kalorietabeller" af Kirsten Hartvig.

Er man medlem af Facebookgruppen, får man ofte sneakpeaks på hvad der vil ske hos DWC i fremtiden :-)

Se gruppen her: http://www.facebook.com/group.php?gid=337306521114

mandag den 19. april 2010

Ugens blogger: Tina N.

To gange Tina på to uger. Denne uges Tina er en rigtig Wannabe Humor.

5 hurtige
1) I hvilken netbutik shopper du mest?
Hmm..Gælder qxl? Køber virkelig mange film der!
2) Hvilken blog skal du ind på hver dag?
anjao.com
3) Hvor mange ikoner har du på dit skrivebord?
21. Men det er kun fordi jeg er så dårlig til at holde orden der. Vil helst kun have et par stykker.
4) Hvad er din yndlingsgadget?
Den er svær ! Må jeg sige både kamera og computer?
5) Hvilken kendt persons blog ville du elske at læse?
Mads Mikkelsen..

"Jeg er: små-tosset, lyttende, kaffedrikkende, sjov, brokkende og bare mig !!"

Den lyserøde farver der er meget tydelig på Tinas blog springer mig voldsomt i øjnene, da jeg er inde for at researche til dette portræt. Heldigvis er farven ikke skrig-pink og derfor måske mere en øjenåbner end noget der får mig til at flygte skrigende væk.

Når Tina ikke blogger hygger hun sig med sin datter, sin mand og sin hund.
Tina er glad for at læse, skrive digte og bage kager. Som I kan se på billedet her til højre, så er hun lidt af en kunstner, når det kommer til netop kagerne.
"Karrieremæssigt står det hele lidt stille, men jeg er i et forløb med en jobcoach, hvilket er en fantastisk mulighed at få som 26 årig! Sammen finder vi forhåbentlig ud af hvad jeg skal bruge min fremtid på.." fortæller Tina.

Ikke en mad-blog
Tina fortæller at den oprindelige tanke bag ved bloggen faktisk var med fokus i køkkenet. "Men det blev ret hurtigt til min online dagbog istedet for. Og jeg elsker min blog! Den handler om mig, mine tanker osv. Jeg elsker at tage billeder, og det kan vist også ses på bloggen ;-)
Hvis jeg har shoppet noget nyt og spændende, så kommer det på. Ofte er det små historier om min hverdag. Eller små ting jeg har opdaget på min vej til dagplejen osv.." Bloggen afspejler således Tinas hverdag og handler om alt fra Backstreet Boys og Bøger til Tømmermænd og Zoologisk Have.

Tina begyndte at skrive blog fordi hun blev lidt "misundelig", som hun selv udtrykker det, på de piger der havde blogs og i dag siger hun at hun bruger timevis på blogging.
Èt af Tinas håb for hendes blog, er at bloggen med tiden vil vokse og at der vil komme flere mennesker forbi, så skynd dig ind og kig på den fine lyserøde blog.

søndag den 18. april 2010

Giveaways og konkurrencer #5

http://www.soesblog.dk/2010/04/konkurrence.html


Deadline: 26. april klokken 20
Sådan deltager du: Følge bloggen og skriv en kommentar hvor du fortæller hvad din favorit parfume er - Søs er på jagt efter en ny :)
Sådan vinder du:  Lodtrækning
Præmie:  Sættet, du ser her til venstre i indlægget.

-----------------------------------------
http://glitteramalie.blogspot.com/2010/04/chanel-giveaway.html
Deadline: 25. april klokken 23:00

Sådan deltager du: 

  1. Du skal være (eller blive) fast læser af bloggen: Glitter Amalie
  2. Blog om denne giveaway, for at få ét ekstra lod med i lodtrækningen.
  3. Smid en kommentar til indlægget på bloggen (husk at tilføje et link i din kommentar, hvis du har blogget om denne giveaway)
Sådan vinder du: Lodtrækning


Præmie: Chanel neglelak: 507 Tendresse
Har du en konkurrence du gerne vil have vist her på siden? Så send os en email med emnet "DWC min konkurrence" og oplysninger ligesom du kan se her ovenfor, så kommer den med næste gang. Det er helt gratis.

lørdag den 17. april 2010

Hvis DU var en hjort

Vi vil gerne gøre dig opmærksom på en anderledes indsamling, som skal foregå i morgen. Den koster dig ikke en pind, andet end din tid.
Danmarks naturfredningsforening afholder deres årlige affaldsindsamling.
Kig forbi: Hvisduvarenhjort.dk og læs mere.

Ps: vi modtager meget gerne billeder af webchicks i hjortekostumer, eller billedmanipuleret, så I ligner hjorte ;)

onsdag den 14. april 2010

Dating Dolls: Lynnes Lærdom

I denne uge har jeg, Lynne, overtaget vores ugentlige blogindlæg. Vi håber stadig på endnu flere sjove forslag fra jer derude til hvordan vi skal udforske datingverdenen. I kan komme med forslag ved at skrive dem som kommentarer til vores Dating Dolls indlæg eller ved at sende en email til Marie på email@midnightshadow, så sørger hun for at vi får forslagene.

I denne uge vil jeg dog dele ud af min fantastiske lommefilosofi til jer skønne babes - hell yeah ;-)
Ved I hvorfor dating minder mig om jobmarkedet? Nu skal I høre:

  • Der er altid alt for mange ansøgere til det man allerhelst vil have.
  • Efter at have underskrevet kontrakten opdager man pludselig det der stod med småt.
  • Efter første samtale venter man utålmodigt på at blive ringet op og tager endda telefonen med på toilettet.
  • Man må arbejde sig op fra bunden; skodjob efter skodjob for at få drømmejobbet,
  • Som de karrierebevidste kvinder vi jo alle er; er vi ivrige efter at prøve nye stillinger.

tirsdag den 13. april 2010

Debat: Dagens top-historier om brug af Internet

Unge kopierer stadig ulovligt i stor stil [Klik for at læse mere]
36% af alle mellem 13 og 27 år indrømmer at de ofte kopierer musik og film ulovligt.
Hvordan har du det med at man kopiere musik/film og andet? Henter du selv film og serier på nettet?


Netannoncer for tre milliarder i 2009 [Klik for at læse mere]
Tror du at du lægger mere mærke til annoncer på nettet end i f.eks. magasiner eller andre trykte medier?


Du er meget velkommen til at komme med kommentarer til artiklerne nedenfor. Ellers er de tænkt som inspiration til emner du kan tage op på din blog.

mandag den 12. april 2010

Ugens Blogger: Tina

Denne uges blogger er Tina, som står bag chilli's verden.

Tina beskriver sig selv som: "Fjollet, loyal, kærlig, ærlig, fræk, hård og kontant."

•    I hvilken netbutik shopper du mest?
Har købt en del ved Asos
•    Hvilken blog skal du ind på hver dag?
Sidneylise og SUS
•    Hvor mange ikoner har du på dit skrivebord?
6 (så det er ikke så vildt)
•    Hvad er din yndlingsgadget?
Mobiler, MP3, spilkonsoller.
•    Hvilken kendt persons blog ville du elske at læse?
Marilyn Monroe
 


Om Tina 
Tina er 38 år og læser til Social og Sundhedshjælper, hun bor sammen med sin mand der er
rejsemontør. Når manden er på farten, går tiden blandt andet med at passe de to hunde, læse bøger, shoppe, hygge sig med datteren eller de to børnebørn."Jeg kan også finde på at tage på værtshus og rafle lidt, selv om jeg aldrig drikker. Nyder bare det sociale aspekt i det."  siger Tina der også har haft en lidt speciel hobby, hvor hun holdt krybdyr og slanger: " men det greb for meget om sig, og har kun 2 edderkopper tilbage, ud af en samlet bestand af dyr som var på 79 stk." 

Om bloggen 
Tina begyndte at blogge i februar 2010 og er således temmelig ny som aktiv deltager i blogger-miljøet. Alligevel er hun på ingen måde i tvivl om hvad hendes formål med at blogge er: "Jeg tror at min blog hjælper mig til at læsse lidt af i en hverdag som ikke altid er lige perfekt. Den giver mig også værktøjer til at reflektere og se tilbage". Tina fortæller også at hun flere gange er blevet opfordret til at skrive en bog om sit liv og håber at bloggen måske kan være begyndelsen til at få gang i skriveriet. 
"Jeg bruger min blog til en slags dagbog/øjebliksbillede/provokation, om alt hvad der rører sig i
min lille verden." 

Tina har ikke svært ved at motivere sig selv til at skrive på bloggen, men synes alligevel det til tider kan være hårdt at skrive personlige indlæg om sig selv, hun siger dog at det for hende er en nødvendighed og tilføjer: "Jeg vil ikke bare være 'endnu' en modeblog, men også give noget af mig selv, for derved evt. at kunne hjælpe andre." 

Er du blevet nysgerrig, så skynd dig ind forbi Tinas blog!


Vil du gerne være ugens blogger? Send en email med dine kontaktinformationer til email@midnightshadow.dk emne: "DWC - Ugens blogger".

torsdag den 8. april 2010

Blogger i nød - Danske Webchicks to the rescue!

Stine fra StineStregen bliver hjemløs fra 1. maj - kender du nogen, der udlejer en lejlighed i Århus C? Så kontakt Stine.

DWC Countdown - nyt i puljen

Check det ud på hjemmesiden lige her: DWC Puljen.

onsdag den 7. april 2010

Dating Dolls: Taking dating to the extreme!

Vi er Dating Dolls - et nyt indslag her på Danske Webchicks, der handler om dah: dating. Yes frøkner! Hver onsdag skriver vi om vores eget datingliv, generelle tanker om det at være single - bramfrit og uden censur.

Vi er anonyme (hvorfor vi gerne vil forblive det, vil du finde ud af, hvis du følger os her på bloggen*).
Alligevel vil vi dog gerne fortælle lidt om os selv.

Eleonora
Stjernetegn: Fisk
Antal kærester: 3
Længste parforhold: 4 år
Korteste parforhold: 3 måneder
Bedste date: Den bedste date er én hvor jeg føler mig tryg og godt tilpas lige med det samme. Han får mig til at grine og han holder en god øjenkontakt. Det skal være en date hvor jeg føler tiden på én gang både står stille og løber afsted - og så er det sådan set ligemeget om vi er på en aktiv date, på fin restaurent eller om han har inviteret på hotdogs hjemme i køkkenet.
Værste date: Den værste date er én hvor vi absolut ingen kemi har og det hele bare er rigtig, rigtig akavet. Der opstår pinlig tavshed konstant og her står tiden KUN stille! Den slags date kan vist ikke reddes og så vil man ønske at man kun har aftalt at drikke en kop kaffe, så man hurtigt kan smutte igen.
Hvad jeg søger: Jeg søger en kæreste. Jeg er et kæreste-menneske og kan bedst li når man er to om tingene.
Eleonoras bedste scoretrick: Mit bedste scoretrick må være min indre Spørge-Jørgen. Fyre ved godt at kvinder elsker at tale om sig selv, så det plejer at give lidt ekstra interesse fra hankønnet når jeg istedet ivrigt spørger ind til noget i deres liv og rollen på den måde bliver byttet rundt. Så kan jeg jo altid snakke om mig selv på næste date

Lynne
Stjernetegn: Skytte
Antal kærester: 8 (tror altså jeg tæller lidt anderledes end Eleonora :-p )
Længste parforhold: 3 år
Korteste parforhold: Et par uger
Bedste date: At få rykket lidt ved mine grænser/blive udsat for noget så vi virkelig kan lære hinanden at kende. -On the other hand: en kop kaffe ville nu også være okay. Men stemningen betyder helt klart allermest!
Værste date: En person jeg absolut intet har tilfælles med, men som ikke opdager det og bare bliver ved og ved med at snakke om sig selv (eller hvis vi slet ikke får snakket overhovedet - biografdates er det absolut værste).
Hvad jeg søger: Seriøst parforhold (the one and only riding on a pony)
Bedste scoretrick: Jeg griner inderligt af hans vittigheder - også selvom de ikke er sjove.

Nu kommer vi til det fede tøsepiger: Vi er opsøgende datere og vil gerne høre JERES forslag. Hvad vil I gerne have at vi undersøger? Brænder du for at vide om speeddating virker? Hvor længe tager det at få en seriøs/useriøs date via netdating, er farmerdating virkelig kun for farmere, er det nødvendigt at barbere ben inden første date, har blondiner det sjovere? Dette eller endnu mere vanvittige spørgsmål, vil vi forsøge at besvare ved at tage jeres udfordringer op og prøve det vilde datingliv.

Så send os en mail på email@midnightshadow.dk med emnet "Dating Dolls" - så bliver den sendt videre til os. Alternativt kan du smide en kommentar her nedenfor med din sindssyge idé - vi vælger de bedste udfordringer ud; taking dating to the extreme!


*Danske Webchicks' redaktion er bekendt med Dating Dolls' rigtige identiteter

tirsdag den 6. april 2010

Forsinket tillykke

Tillykke til Anja der vandt The Body Shop konkurrencen!
Skønne produkter på vej til dig! :-)

Ugens blogger: Ditte

Ventede du forgæves på Ugens Blogger i går? Vi holdt selvfølgelig også påskeferie, men nu er vi tilbage og håber du vil nyde dette portræt af Ditte, som du kan finde på http://www.dittetved.dk/

"Min blog er mit fristed, hvor jeg deler mine tanker og oplevelser med de der har lyst til at besøge mig."

De fem hurtige til at komme godt i gang
- I hvilken netbutik shopper du mest?

o Ebay.com
- Hvilken blog skal du ind på hver dag?
o http://frkmuffin.blogspot.com/
- Hvor mange ikoner har du på dit skrivebord?
o 1 - Papirkurven
- Hvad er din yndlingsgadget?
o Mit Canon EOS 1000D eller min Mitsubishi Colt fra 1990 ;)
- Hvilken kendt persons blog ville du elske at læse?
o Anders Matthesen

Ditte er HTX studerende, der dog har måttet sætte uddannelsen på standby da hun lider af en spiseforstyrrelse.


Heldigvis har Ditte masser af interesser og får tiden til at gå med alt fra fotografering, til smykkedesign og ikke mindst bagning:

”Jeg elsker at bage og bruger faktisk en hel del tid på at prøve nye opskrifter af. Bagebøger er en af mine laster og jeg har efterhånden samlet en hel del. Jeg bager alt lige fra brød og pizza til helt store kageborde. Især kagerne er sjove, da det igen er muligt at være lidt kreativ, når kagerne skal samles og pyntes.”

Blogging er en del af mig"Jeg blogger fordi det er blevet en del af mig. Jeg søger inspiration i den virkelige verden, mine interesser og oplevelser. Hvis jeg tilfældigt støder på en eller anden sjov video, hjemmeside eller ide på nettet, så gemmer jeg gerne linket i mine bogmærker, så jeg altid kan finde dem igen, til dage hvor inspirationen måske er lidt lav. Jeg læser selvfølgelig også en del blogs, og de er også en stor inspirationskilde for mig."
Ditte kan ikke rigtig huske præcis hvorfor hun begyndte at blogge, men blev hjulpet igang af nogle andre piger, som hun havde mødt i et online forum. Ditte siger, det er vigtigt at blogindlæggene ikke bare er lange tekster om skolen og hverdagen, men også indeholder en billeder og andre former for underholdning:
"Jeg skriver blog hver dag, med meget få undtagelser og med mindre jeg har aftaler eller lignende, så forsøger jeg at skrive så mange gange så muligt, uden at det bliver en hel masse ligegyldigt fyldstof".

- hvis du synes du har set Ditte før, så er det nok ikke en tilfældighed. Ditte stod nemlig bag bloggen Dittzeh.dk inden hun fik sin nye hjemmeside den 27/2 2010. Hop over forbi Dittes dugfriske nye blog og se blandt andet nogle helt fantastiske billeder af ham her:


(Ja, vi måtte bare have ham med. Dittes hund Oskar er simpelthen for cute!)

Vil du gerne være ugens blogger? Send en email med dine kontaktinformationer til email@midnightshadow.dk emne: "DWC - Ugens blogger".