søndag den 28. februar 2010

DWC event - sæt kryds!

Vi venter stadig lidt tid med den egentlige invitation til årets største net vs. irl begivenhed, men vil bede dig sætte kryds ved weekenden 20. - 22. august hvor DWC event 2010 vil løbe af stablen!
Arrangementet vil foregå i Nordjylland og bliver en hel weekend inklusive overnatning og fuld forplejning (det vil også være muligt kun at tilmelde sig lørdagen), I får ikke flere informationer i denne omgang.
Spread the news!

Mvh
Marie
Danske Webchicks

tirsdag den 23. februar 2010

Giveaways og konkurrencer #2

www.maikenp.blogspot.com  
Deadline: 1. marts
Sådan deltager du:
Du kan få op til 3 lod, på denne måde.
- 1 lod, Skriv en kommentar til dette indlæg
- 2 lod, Spred budskabet via din egen blog
- 3 lod, Meld dig til som bloggens faste læser
Sådan vinder du:
Foregår via lodtrækning
Præmie:
Jeg kalder denne "hygge-pakken". Der vil være lidt for enhver smag:
- Der vil være noget til den kreative
- Der vil være noget for dit velvære
- Der vil være noget at varme sig på
- Der vil være noget fra "pilgrim"
 
www.Mariejoost.blogspot.com
Deadline: 26. februar kl.20.00
Sådan deltager du: For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til, Mariejoost@hotmail.com, med dit navn og str.
Sådan vinder du: Der bliver trukket lod om vinderen
Præmie: En kjole i kashmir blød stræk kvalitet med store skulpturelle skuldre. :)
 

Har du en konkurrence du gerne vil have vist her på siden? Så send os en email med emnet "DWC min konkurrence" og oplysninger ligesom du kan se her ovenfor, så kommer den med næste gang. Det er helt gratis.

mandag den 22. februar 2010

Ugens Blogger(e): Maja og Sussi

 
Neglenymferne:  Maja (tv.) og Sussi (th.)

Neglenymfer.dk er en blog om neglelak. Pigerne Maja og Sussi fhar enor kærlighed for neglelak som de gerne vil dele med andre. På hjemmesiden, der foruden en blog også indeholder en webshop deles der rundhåndet ud af tips og tricks, ideer og anmeldelser.
"Vi er glade for at der er så mange der læser vores blog og siden vi startede i april (2009 red.) har vi fået flere og flere faste læsere. Vi har først fået en besøgstæller på for kort tid siden, så vi kan holde øje med præcist hvor mange."

Pigerne blogger sammen på deres fælles blog og de var enige om at der manglede en blog om neglelak:
Sussi: "Jeg havde en ide om at ville blogge om neglelak i lang tid og ville starte en på engelsk, inspireret af andre blogge. Men Maja spurgte om vi ikke skulle gøre det sammen og så skrive på dansk og få vores helt eget publikum."Maja: "Ja, der var helt klart et behov for en dansk neglelak-blog, og Sussi og jeg har forsøgt at udfylde tomrummet. Vi er blevet positivt overraskede over modtagelsen af vores blog og vi er glade for at høre fra alle jer andre neglenymfer."


Der er mange fordele ved at være to om at blogge. Pigerne kan give hinanden sparring i forhold til hvad indlæggene skal handle om og de hjælper også hinanden til at holde motivationen oppe:
Sussi: "Det er svært nogle gange, især hvis man ikke har tid. Vi arbejder begge og Maja læser også. For os gælder det om at have billeder og anmeldelser klar til indlæg. Og i disse regnvejrstider er der ikke noget lys til at tage billeder i, så vi må ned i gemmerne og ellers arbejde hårdt når solen en sjælden gang er fremme. Nogle gange er det dårlig samvittighed der får mig op af sofaen."
Maja: "Det hjælper også at være to om bloggen, hvis den ene har meget travlt en uge kan den anden hjælpe ved at tage lidt over. Man kan også få vendt nogle ideer man har til bloggen med den anden som er i miljøet og som kan give noget respons derpå. Derudover husker jeg på at det er sjovest som læser hvis bloggen bliver opdateret tit og at man ikke går forgæves når man kigger forbi."

Når pigerne har fri fra hhv. arbejde og studie på LIFE hvor Maja læser til dyrlæge, bruger de tiden på at shoppeneglelak, går i biffen eller tager billeder - blandt andet neglebilleder til bloggen.
Pigerne har klare mål med deres blog. Bloggen bør ikke handle om mere end ét emne, selvom der indimellem godt kan komme lidt detaljer med fra pigernes liv; hovedfokus er altid på neglelakker.

"Vores mål har fra starten været at blive den største danske blog for vores emne og være værdsat af vores læsere. Vi har nu fået blod på tanden. Mest pga vores læsere. Vi er begyndt at bestille neglelak hjem fra USA til vores læsere, som man ellers ikke kan få fat i. Vi mener ikke det er fair at vi anmelder en masse neglelak som vores læsere ikke kan prøve selv."

Til sidst stikker vi selvfølgelig de 5 hurtige til de to piger:

I hvilken netbutik shopper I mest?  www.hm.com
 
Hvilken blog skal I ind på hver dag?
www.alllaqueredup.com ,
www.stylemeupplease.blogspot.com
og
www.fierceogfattig.blogspot.com 

Hvor mange ikoner har I på jeres skrivebord? 
 De fylder ca. en fjerde-del af skærmen

Hvad er jeres yndlingsgadget? 
Sussi: Min iphone
Maja: Mine Jimmy Choo sko

Hvilken kendt persons blog ville I elske at læse?:
George W. Bush og Paris Hilton .... NOT! Måske Marylin Monroe, fordi hun viste at alle kvinder ikke behøver være tynde som en kvist.

torsdag den 18. februar 2010

Fordi jeg kan [Tag-leg]

Her kommer en sjov lille tagleg til alle jer derude, som elsker Giveaways.
De første fem personer der gør følgende, vil modtage en lille ting fra os her på Danske Webchicks.

1. Vælg fem ting som du vil give væk. Det kan være ting du selv har lavet, en lille sjov ting du har fundet i en butik, eller hvad du nu kan finde på.

2. Skriv et indlæg på din blog hvor du tilbyder de fem ting du har valgt til de fem første der gør det samme.

3. Kom tilbage her til og efterlad en kommentar med din email adresse og et link til dit blogindlæg.

Præmierne er efter først til mølle, så du skal også vælge hvilken præmie du gerne vil have (tjek lige nedenfor i kommentarfeltet om det er taget):
A To lækre sæber fra Urtekram
B 10 forskellige varme drikke
C 2 Notesbøger
D Fødselsdagsinvitationer med matchende servietter (Kattetema)
E To ting du selv vælger fra 10krone.blogspot.com

De første fem vinder, så skynd dig :-D

Engagerede Web Chick Anmeldere

Vi har fået et overvældende antal ansøgere til at blive produkttestere på vores site og vi har derfor besluttet os for ikke at lave nogen fast tilknytning til Danske Webchicks. Siden er beregnet til at blive skrevet af os alle - for os alle. Derfor vil formen meget simpelt være at når du finder et produkt du vil teste så sender du os en beskrivelse af hvorfor og om der er nogle økonomiske ting du ønsker dækket hvor vi så vil tage stilling til hver enkelt ansøgning løbende. Ejer du allerede en ting du gerne vil skrive om, så sender du os blot en email med blogindlægget og vi bringer det på siden med credit til dig selvfølgelig :-)

Husk at anmeldelserne skal have en "videnskabelig" vinkel. Vi håber I vil sørge for at anmeldelserne bliver anderledes end dem man kan finde i hobevis rundt omkring ved at I altså be- eller afkræfter kommentarerne fra en reklame om et produkt eller lignende.

onsdag den 17. februar 2010

Facebook Zero

Facebook er for mange blevet the go-to place. Det er her man surfer hen hvis man har en halv time til overs - hvis man sidder hjemme fredag aften og leder efter en fest eller hvis man skal upgrade en hovedret til næste niveau i spillet Restaurant City.

Nu lancerer Facebook et nyt program med navnet Facebook Zero specielt beregnet til mobiltelefoner. Med Facebook Zero er meget af "fyldet" (billeder og lignende) fjernet fra siden og det bliver derfor muligt for også ældre mobiltelefoner at tilgå tjenesten.

Bruger du Facebook på mobilen? - Tror du at Facebook Zero er noget du kunne bruge?

Kilde: Techcrunch

Nu på facebook


Danske Webchicks er nu også en gruppe på facebook.
Find os ved at søge på Danske Webchicks eller klik her.

Vi trækker lod om Kostguide med Kalorietabeller blandt de første 50 der melder sig ind i gruppen.

En webguy på Webchicks

Forleden dag kiggede jeg forbi DWC som så mange gange før og opdager at én af de nyeste Google Faste Læsere er en mand. Da siden jo hedder Danske WebCHICKS og vores overvældende interesse for sko, læbestifter og andre tøseemner synes at fylde temmelig meget undrede jeg mig over hvad der kunne få en mand til at interessere sig for siden.

Derfor satte jeg mig til tasterne og stillede Flemming et par spørgsmål.

Hvorfor er du fast læser på Danske Webchicks?
>>Da jeg primært interesserer mig for danske blogs og "faldt over" Danske Webchicks, var det en excellent mulighed for, at have tilgang til en samling danske piger/kvinder med det ene eller andet på hjerte.. Min interesse for blogs er dog relateret til de lidt skæve, sjove, underfundige og "dybe" indlæg - hvilke jeg indtil videre har fundet et par stykker af. Når det så er sagt, fylder "jeres" sko, tasker og shop-a-holic tendenser dog en del i landskabet... ;o) Men jeg har tid nok til, at filtrere dette fra og bruge lidt tid på at lede efter netop de/de indlæg, der fanger mig...<<

Her tænker jeg jo så umiddelbart at man godt kan skrive skæve, sjove, underfundige og dybe indlæg om shop-a-holic tendenserne der ligger dybt hos enhver kvinde (sorry hvis jeg offender nogen nu) og jeg har derfor fundet et par stykker der har underholdt mig: ANJAS indlæg om mode og Sofies indlæg om hendes (omend lugtende) svar på Alexa Chung tasken.
Men nu var det ikke min humor det skulle handle om, så lad os springe videre til hvad Flemming svarede da jeg spurgte ham hvorfor han selv blogger:
>>Jeg har altid nydt at skrive... Og oftest tænker jeg ikke så meget over det jeg skriver, men skriver i højere grad det jeg tænker.. Tidligere har jeg skrevet en del noveller og enkelte læserbreve, men også status-passager over ting jeg har haft oplevet eller i en tid har gået og "brudt med"... Efter en skilsmisse i slutningen af sidste år, er jeg atter røget i blækhuset... Dels som aflad for mine tanker, men primært fordi jeg oplevede andetsteds, at et forsøg med et par blog-indlæg gav en helt utrolig respons! Og debatten synes jeg kan være/er vigtig, hvis det drejer sig om fx samfundskritiske indlæg eller blot strøtanker til eftertænksomhed..  Og jeg HAR holdninger til lidt af hvert, som jeg vil forsøge at "smide op" og se om nogen griber...<<

Så piger, jeg vil opfordre jer til at kigge forbi Flemmings blog (ja, her kom undtagelsesvis reklame for en mandeblog) og læse nogle af hans interessante indlæg. Jeg sluttede af med at spørge Flemming om han ville være interesseret i en Danske Webguys for danske mandlige bloggere, hvortil han kort og præcist svarede: >>ja, selvfølgelig ville det være interessant med en side med danske mænd der blogger.<<

Der er dog ingen planer fra min side om at opstarte Danske Webguys med det første - ikke mindst fordi jeg jo er en kvinde ;) Men også fordi der simpelthen sker så meget med denne side - behind the scenes - som jeg glæder mig til at vise jer!

Tusind tak for Flemming fordi du havde lyst til at deltage i dette korte skriftlige interview og spændende at du har valgt at følge os kvinder her på DWC.

tirsdag den 16. februar 2010

DWC søger: Ærlige produkttestere

Kunne du også godt tænke dig at vide om dine øjenvipper rent faktisk bliver 80% længere når du bruger en bestemt mascara eller om nogle af de mange andre produkter holder hvad de lover?
Vi leder efter nogle ærlige produkttestere der vil gå videnskabeligt til værks og teste forskellige produkter overfor hinanden og se hvorvidt de lever op til deres reklamestatements.
Du vil naturligvis optjene DWC point når du skriver bloganmeldelser af de forskellige produkter.

Skriv til os hvis du har lyst til at hjælpe.

Giveaways og konkurrencer

www.ajnat.dk
Deadline: Mandag d. 1. marts kl. 18.00
Sådan deltager du: Der er 3 ting du kan gøre for at få lodder.
- Kommentere i dette indlæg.
- Linke til dette blogindlæg på egen blog/hjemmeside.
- Tilføje sig som fast læser på bloggen.
Sådan vinder du: Vinderen udtrækkes tilfældigt.
Præmie: Bogen "Skønhed kommer indefra - men lidt læbestift skader jo ikke"
Deadline: fredag d. 19. februar, kl. 18.00
Sådan deltager du: Du kan få 4 lodder i alt ved at:
- Kommentere dette indlæg
- Blive fast læser via google follow
- Linke til dette blog-indlæg i din egen blog
- Linke til dette blog-indlæg i et tweet

Sådan vinder du: Vinderen bliver fundet tilfældigt, ved hjælp af en random number generator. (du får ét nummer pr. lod)
Præmie: Et flot & nyt, træ-armbånd, købt i en FairTrade butik. Armbåndet er lavet i Bangladesh
Deadline: 17 februar 2010 
Sådan deltager du: Du skal skrive en lille tekst, hvor disse to ord indgår: Trold og Træ.
Du bestemmer helt selv, hvad du ellers skriver. Teksten må ikke være for lang, og skal skrives som en kommentar til mit indlæg. (http://thesaga.dk/?side=l%E6skom&id=83)
Man kan få to lodder, 1 for at skrive teksten og en ekstra for at kommentere mit indlæg på egen hjemmeside.
Sådan vinder du: Vinderen får direkte besked, hvis I husker at skrive hjemmeside eller email. Husk at skrive navn ved :)
Jeg skriver navnene ned på at papir, og trækker lod. Man kan have 2 lodder i alt :)
Præmie: Et armbånd, der er billed på min side. 
Har du en konkurrence du gerne vil have vist her på siden? Så send os en email med emnet "DWC min konkurrence" og oplysninger ligesom du kan se her ovenfor, så kommer den med næste gang. Det er helt gratis.

mandag den 15. februar 2010

Tillykke til...

Vinderen af vores februar konkurrence er kåret!

Tillykke til Tina!
Din gode idé om hvad vi skal lave til DWC event 2010 vandt lodtrækningen.

Du har vundet en valentines pakke indeholdende:

1 pakke Kærligheds te med røde hjerter fra Fredsted te.
1 duftlys fra Hot Nights
4 søde kyssemagneter fra Søstrene Grene og
Den romantiske komedie A couch in New York med Julia Roberts på DVD.

Til alle jer andre: No worries, der går ikke længe før vi starter en ny konkurrence op her på DWC.

Ugens Blogger: Kia


Kia er ejer af bloggen Fierce og Fattig på SU!

Jeg beder Kia fortælle lidt om sin blog:
"Min blog Fierce og fattig på SU! er en modeblog, som tager udgangspunkt i min økonomiske og personlige situation. Jeg har ikke råd til dyre designermærker og sushi hver dag. Til gengæld elsker jeg at finde budgetvenlige alternativer og se godt ud på budget. I november måned havde jeg omkring 80.000 besøgende."

Kias blog er altså meget populær og hun opdaterer da også bloggen meget jævnligt. Indlæggene er en blanding af private billeder af Kia og udklip fra modeblade, alt sammen kommenteret ivrigt af Kia, med et glimt i øjet.


Hvad fik dig til at begynde og blogge?

"Min blog er en reaktion på de etablerede modemagasiner. Jeg er på SU og har ikke råd til at kaste hele min løn efter en IT-taske. Derudover har jeg en kæmpe interesse for mode og alt hvad det indebærer, så det var naturligt at få skrevet mine tanker ned.

Jeg har opdateret min blog HVER DAG siden september 2009. Jeg mister aldrig motivationen og har altid noget at skrive om. Hvis jeg er uinspireret, så skriver jeg også det på bloggen. Jeg synes at det er vigtigt at mine læsere også ved når jeg ikke gider. Ellers bor jeg i København og jeg elsker det. Der er altid en ny butik, café eller græsplet, som jeg lige kan undersøge, selvfølgelig med min kæreste i hånden."

Ud over kæreste og mode har Kia travlt med studiet som lærerstuderende. Hvis alt går efter planen er Kia færdig til sommer i år. Heldigvis for os læsere har hun bestemt sig for at videreuddanne sig og der kommer altså endnu nogle år med Kia på SU. Kia fortæller: "Jeg læser herefter (efter sommerferien: red) videre og overbygger min læreruddannelse med en kandidatgrad i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København. Ved siden af studiet arbejder jeg på en specialskole, så jeg har en del erfaring."
 

Hvis du synes du har set Kia før, så er det nok ikke helt forkert, da hun arbejder som modeskribent for ungdomsmagasinet Chili, der blandt andet uddeles på uddannelsesteder rundt omkring i landet. Travl som hun er, får Kia dog også tid til familien: "Jeg er meget sammen med min kæreste og min familie. Jeg er meget social og kan godt lide at være sammen med mennesker. Jeg bruger selvfølgelig også meget tid på at skrive på bloggen og shoppe."



Hvad er dit bedste bloggingtip?

"Jeg plejer at give bloggere, i særdeleshed modebloggere tre råd:

  1. Opdater hver dag og gerne flere gange om dagen.
  2. Husk at få din personlighed med på din blog. Prøv at have en speciel skrivemåde og få personligheden med i indlæg og på billeder.
  3. Vær aktiv på andre blogge, så folk husker dit navn og klikker forbi lige præcis din blog!"

Hvad er dine mål for fremtiden med din blog?

"Lige nu vil jeg gerne fortsætte med at skrive indlæg hver dag og have sådan nogle aktive og søde læsere, som jeg har. I fremtiden vil jeg gerne have mit eget domæne og tjene lidt lommepenge på bloggen. Jeg bruger nemlig rigtig meget tid på bloggen, så det kunne være dejligt at kunne få sponsoreret min shopping."


Nævn 3 emner, som du godt kunne tænke dog at læse om i en andens blog.

"Jeg kan godt lide personlige blogge og modeblogge, hvor personen tiltaler mig. Jeg elsker blogs om politik og så tiltaler satiriske og humoristiske blogge mig meget. Men jeg ender oftest på modeblogge. På modeblogge kunne det være dejligt med lidt flere fyre. Min kæreste efterlyser tit mandlige modeblogger med mandig stil. Det findes ikke.. Endnu." Så fyre, hvis nogen af jer læser med her på Danske Webchicks (vi ved jo at I ikke kan holde jer væk) se at komme i gang, nu har Kia ihvertfald givet jer en opfordring og tilbage er der kun at opliste de fem hurtige, inden du skynder dig ind for at besøge Kias blog så hun kan lære dig at være fierce, selvom du er fattig på SU.





torsdag den 11. februar 2010

Fortæl os om din konkurrence eller giveaway

Mellem to og fire gange om måneden vil vi lave blogindlæg med en liste over spændende konkurrencer der foregår på private danskewebchicks blogge. Hvis du har en konkurrence, som du mener kunne være spændende for de andre læsere af danskewebchicks bedes du sende os en email med emnet: ”DWC – min konkurrence”, med følgende information:

Deadline: Hvornår kan man sidst deltage
Sådan deltager du: Hvad skal man gøre for at være med
Sådan vinder du: Hvordan bliver vinderen valgt/fundet
Præmie: Hvad kan man vinde?
Vi glæder os til at se alle jeres konkurrencer! Send til os ved at klikke HER

Vind en valentinepakke

Der er nu kun et par dage tilbage til at deltage i vores Valentine konkurrence så skynd dig ind og vær' med.

mandag den 8. februar 2010

DWC søger: En åben singlepige der leder efter kæreste...

I kølvandet på Nitas første blogindlæg her på siden, søger vi nu en singlepige som er ude efter kærligheden. Opgaven er at tage imod udfordringen om at prøve nogle forskellige moderne metoder til at søge efter en kærste. Du vil skulle skrive et blogindlæg hver gang du har prøvet en ny tilgang - fortælle om fordele og ulemper osv. Du vil optjene DWCpoint, som kan bruges i vores merchandiseshop der snart går online og i forbindelse med andre tilbud her på hjemmesiden.

Skriv til os og hør mere.

Ugens blogger: Ane

Ane skriver sammen med sin mand bloggen parisblog.dk

Fortæl os om din blog:
Jeg skriver/skrev parisblog.dk sammen med min mand mens vi boede i Paris første halvdel af 2009. Når vi har været i Paris opdaterer vi den stadig, men mens vi boede dernede skrev vi (tilsammen) hver dag. Jens er kok, jeg er designer og vi skriver mest om mad, mode, vin, franskhed, børnevenlige oplevelser (vi har to børn) m.m. Bloggen er en slags dagbogsguide, der anbefaler steder vi kan lide.

Hvad fik dig til at begynde og blogge?
Da vi skulle til Paris var vores plan at skrive en guide i bogform mens vi var der, men alle de forlag vi havde kontakt til inden afrejse endte med at takke nej (noget med krisen …). Dagen før vi rejste var vi således pludselig arbejdsløse, men min svoger, der går på IT universitetet foreslog at vi skrev en blog i stedet. Ingen af os kendte noget som helst til blogging, men vi fandt hurtigt ud af, at det var en fed måde at udtrykke sig på, meget uforpligtende ikke mindst og det virkede meget motiverende for mig. Jeg er blevet rigtig glad for at skrive, og skrive fuldstændig som det passer mig, uden at skulle bekymre mig om at det ville blive trykt i en fin bog.
Pudsigt nok faldt en forlægger for vores personlige stil og tilbød at udgive vores materiale som bog, og det sidder jeg så og knokler med nu.

Hvordan holder du motivationen oppe til at opdatere din blog?
Jeg skriver kun når jeg har lyst, og en enkelt gang imellem har jeg skrevet noget om at jeg ikke havde lyst men skrev et indlæg af pligt. Det kan folk ikke lide at høre, jeg har fået en rigtig sur kommentar på den konto.

Hvad laver du når du ikke blogger?
Jeg er jo modedesigner, men for tiden arbejder jeg med indretning og layout og stort set ikke med tøj. Så er jeg i gang med vores Parisbog som er et kæmpe arbejde. I perioder syr jeg tøj til børnene, i perioder patchwork, og så elsker jeg at bage og lave mad. Til foråret skal jeg i gang med et enormt køkkenhaveprojekt på en mark vi har lejet ude på Midtsjælland. Kort sagt kan jeg godt lide at lave tingene selv.

Hvad er dit bedste bloggingtip?
Hav altid et kamera i tasken (opladet og med plads på memory-kortet)

Hvad er dine mål for fremtiden med din blog?
Nu hvor jeg ikke bor i Paris længere overvejer jeg svagt at starte en ny blog med et nyt/nye emner. Jeg har gang i så mange projekter som jeg kunne blogge om, men det kunne også være en køkkenhaveblog, der følger det projekt fra første spadestik.

Nævn 3 emner, som du godt kunne tænke dig at læse om i en andens blog
Som sagt havde jeg aldrig læst en blog før jeg rejste til Paris sidste januar, og jeg læser stadig ikke nogen, med mindre jeg sidder og søger info om et emne og en blogger har skrevet om det. Jeg er faktisk ikke så vild med blogs.


onsdag den 3. februar 2010

Rettelse til Ugens Blogger

Vi beklager at have bragt forkert link i forbindelse med Ugens Blogger 1. februar.
Tak til Ilhja der gjorde opmærksom på fejlen.
Du kan følge med på Nicholaines blog via linket: www.bynicholaine.dk

- On another note beklager vi dødvandet på siden, det skyldes blandt andet en flytning, hyring af nye folk til sitet, planlægning af DWC event, eksamener og meget andet ;)

mandag den 1. februar 2010

Ugens blogger: Nicholaine

Fortæl os om din blog
//by Nicholaine handler om en lille nordjysk pige der har en masse drømme og tanker omkring en masse ting. Bloggen afspejler altså mit liv, hvad jeg lige kommer forbi af interessante eller knap så interessante ting, hvad jeg studerer, hvad jeg har lyst til at shoppe og mine tanker omkring alt lige fra tv-serier og Cheese Dippers til moralske og etiske spørgsmål.

Hvad fik dig til at begynde og blogge?
Jeg startede ud med at læse en masse blogs omkring boligindretning og design, idet det er en af mine helt store interesser. Det inspirerede mig til at lave min egen blog, hvor jeg fremviste en masse designs (brugsgenstande, møbler, tips og tricks i hjemmet, m.m.). Men bloggen holdt kun i 4-5 måneder, og selvom mit besøgstal steg hver uge, så kørte jeg død i kun at blogge om ét emne.
Så jeg besluttede mig for at lave en blog, som kunne handle om alt det jeg lige havde lyst til, og det skete samtidig med at der begyndte at titte danske modebloggere frem, så jeg red lidt på samme bølge som dem.

Hvordan holder du motivationen oppe til at opdatere din blog?
Nr. 1 er helt sikkert alle mine faste læsere. Jeg er enormt imponeret over at der overhovedet er nogen der har lyst til at læse med hver gang jeg poster et nyt indlæg. Så følelsen af at man ikke bare skriver for sig selv, gør helt klart at man har lyst til at poste endnu flere indlæg.
Nr. 2 er så for min egen skyld. Jeg har en idé om, at jeg om mange år vil finde glæde af at se tilbage og læse alle mine indlæg. Måske jeg endda får lyst til at trykke en bog til mig selv, så jeg kan sidde og bladre i alle indlæggene og se på mine tossede billeder, som var det en dagbog. Jeg er enormt nostalgisk, indrømmet!

Hvad laver du når du ikke blogger?
Jamen jeg læser Arkitektur&Design til hverdag, og det fylder ENORMT meget i mit liv. Det er et meget krævende studie og vi bruger rigtig meget tid på at være i skolens værksteder og fremstille modeller af alt muligt, huse, produktdesigns, m.m.. Det er rigtig sjovt endelig at gå i skole og hver dag få lov til at lave det man virkelig interesserer sig for.
Når jeg så ikke går i skole er jeg vist pænt gennemsnitlig hvad angår hobbyer.
Meeen, jeg er dvd-nørd. Jeg samler nemlig på dvd’er og jeg eeeelsker at ligge i min sofa hele aftenen og se dvd’er, igen og igen og igen. Så hvis du ser en hylde med dvd’er på tilbud, ja, så står jeg der nok også, hehe.

Hvad er dit bedste bloggingtip?
Uha, mit bedste bloggingtip.. hmm.. Though one!
Jeg tror det må være ikke at miste sig selv eller være noget man ikke er. Når først der begynder at komme læsere på ens blog, kan man måske godt have en tendens til at begynde at skrive anderledes end man måske plejer, fordi man tror at læserne hellere vil læse ens ting hvis det står på en bestemt måde eller hvis man skriver om noget bestemt. Det er vigtigt at huske at bloggen er ens frirum og at man selv er herre over, hvad der skal foregå på bloggen – så hvorfor ikke bare være den man plejer at være til daglig?

Derudover synes jeg også det er godt at være original – dermed ikke ment at man da ikke må skrive om noget, som en anden blogger måske allerede har skrevet om. Men gør det på din egen måde, for ingen kan lide copycats.

Hvad er dine mål for fremtiden med din blog?
Tjah, mit mål er vel bare at blive ved med at være ligeså glad for bloggen som jeg er nu.
Jeg håber også at min blog er med til at give mig et navn udenfor min egen lille boble af en verden. Med mit fag er det godt at kunne skabe sig et netværk, hvor folk måske kender én et sted fra.
Sluttelig håber jeg da også at jeg med mine personlige historier kan inspirere mine læsere til at følge det de tror på og at give dem styrke til at gå deres egne veje, ligesom jeg selv har gjort.

Nævn 3 emner, som du godt kunne tænke dog at læse om i en andens blog
Personlige oplevelser, mode og boligindretning.
Who should have known, huh?