fredag den 31. december 2010

Året i glimt

Danske Webchicks fylder ét år i morgen. Jeg kan stadig huske da jeg åbnede siden 1. januar, aldrig havde jeg da forventet at den ville blive modtaget med så stor applaus, og det har virkelig overgået min vildeste ambition at jeg skulle være nødt til at nedsætte et fast team til at hjælpe med at køre og udvikle Danske Webchicks.

Nytåret handler om at se frem, men også om at se tilbage, så derfor har jeg været i arkivet og fundet noget af det bedste fra DWC i 2010 til dig. Enjoy!

DWC Awards
I år kårede vi for første gang 5 forskellige kvindelige, danske bloggere i 5 forskellige kategorier. Du kan se eller gense én af vores skøre award videoer, med mig på slap line lige her: Youtube link

Podcast
Kort efter åbningen af Danske Webchicks, blev jeg interviewet om projektet til Kommunikationscast. Det kan du høre lige her: Kommunikationscast

Ugens Blogger

Vi har interviewet et væld af spændende bloggere i mange aldersgrupper og indenfor rigtig mange emner. Du kan gå på opdagelsen i kategorien 'Ugens blogger' lige her.

Arrangementer
Jeg repræsenterede Danske Webchicks til GeekGirl Meetup i København. Om nogle få måneder afholder vi vores forårsevent i Århus. Tilmeldingen er netop åbnet. Vi har kun 75 billetter. Billetsalget er hermed åbnet!
Du kan købe din billet her: http://www.billetto.dk/da/dwcforaar

Vi gør en forskel

Allerede i slutningen af januar 2010, under en måned efter opstart, ønskede vi at gøre en forskel og derfor åbnede vi en indsamling til støtte for ofrene i Haiti. Danske Webchicks indsamlede med hjælp fra vores læsere 450kr.

Vi glæder os til et nyt år, der med garanti byder på en masse nye og spændende on- og offline oplevelser med jer skønne danske, webchicks!

Mange hilsner på vegne af hele DWC teamet,
Marie

PS: Fortæl os hvad du synes var det bedste på DWC i år og hvad du godt kunne tænke dig i 2011. Husk; DWC produceres af danske webchicks, for danske webchicks!

5 kommentarer:

  1. Jeg kunne godt tænke mig, at I næste gang ikke holder jeres event på samme dag som madbloggertræffet som jeg har tilmeldt mig :P
    Nej, ellers har jeg bare tænkt mig at følge denne blog nærmere, opdagede den nemlig først her sidst i 2010 sådan for alvor. Og synes det er et fint initiativ!

    SvarSlet
  2. Jeg syntes de der "hvad skal jeg blogge om" og "vis os dit.." indlæg var rigtig gode. Det gav inspiration, og man fik øjnene op for nogle andre bloggere :)

    SvarSlet
  3. Halløj!
    Godt nytår! Vi ses i 2011.
    Hilsen Mona aka. Emma Lovise.

    SvarSlet
  4. Fedt, tillykke og forsæt det gode arbejde! Godt nytår :-)

    SvarSlet
  5. Godt nytår! Jeg glæder mig til at møde jer 'live' d 12/3 :-)

    SvarSlet