tirsdag den 9. november 2010

Boganmeldelse - 1001 bøger du skal læse før du dør

1001 Bøger du skal læse før du dør                  af Peter Boxall
Gæsteanmelder: Kamilla Lykke
Du kender muligvis bøgerne 1001 album du skal høre inden du dør og 1001 film du skal se inden du dør men nu kommer værket der vil fuldende din reol og give dig en guidet tur i den fantastiske verden af litteratur. 1001 books you must read before you die er skrevet af litteraturlektor Peter Boxall og er nu kommet i en  dansk udgave. Den danske udgave er dog en smule anderledes end den engelske da Bo Tao Michaëlis, konsulent på bogen, har tilføjet værker der skaber endnu større bredde og indsigt i litteraturen.

Bogen er inddelt i  fire hovedafsnit bestående af værker fra; før år 1800, det 19. århundrede, det 20. århundrede og det 21. århundrede. De 1001 bøger præsenteres med en kort beskrivelse af bogens handling samt vigtige informationer om bogens historie, dets forfatter og samtid. Denne bog er den perfekte guide til litteraturens verden da den også inddrager klassiske værker. Disse klassiske værker er alle en plads værd i reolen men forbigås desværre ofte da de ikke ligger på bestseller lister men denne bog kan forhåbelig skabe en ny inspiration for disse historiske klassiskere. Bo Tao Michaëlis beskriver i sit forord 1001 bøger du skal læse før du dør således;

"Bogen er ikke referater af tusindvis af sider, snarere en slags geografisk, historisk og topografisk guide ind i litteraturens brogede landskaber med dale og bjerge, floder og have, landsbyer og storbyer, store vidder, oceaner og smalle sunde, store skove og stepper uden ende, jungler, kolonihaer og ødemarker. Ingen af disse korte beskrivelser foregiver helt at indfage de enkelte værkers særegne kvaliteter og unikke litterære egenart. Ambitionen er overvejende at give appetit på at begive sig videre ind i de 1001 bøger og læse teksten selv."

Denne bog er den perfekte gave til litteraturelskere der ønsker, at gå på opdagelse i verdenslitteraturen og smage på klassiske værker der har formet litteraturen. Den henvender sig til alle aldre og kan såvel fungerer som inspiration til større læselyst da dens introduktioner øger nysgerigheden og skaber et behov for mere viden om dette værk. Jeg kan varmt anbefale denne bog til gave eller blot til udvidelse af bogreolen da den garanterer læseinspiration til et helt liv.

5 kommentarer:

  1. Åh hvor skal jeg bare så meget låne den bog! Jeg vil elske at have læst alle bøgerne, men altså... fra før 1900-tallet, der er jeg nok liiige lidt bagud ;)

    SvarSlet
  2. Jeg tror også jeg vil låne den. På den anden side kunne det være cool at have den så man kan lave overstregninger i den når man har læst en bog :-p

    SvarSlet
  3. Jeg har bestilt den på biblioteket, glæder mig til den kommer, står først i køen til den.
    Men mon ikke jeg selv skal eje den på et tidspunkt.

    SvarSlet
  4. Den er også rigtig god (: Jeg overvejer lidt min næste artikel skal omhandle kvinder i de klassiske værker så Raenne det kan være der måske er noget der fanger dig (:

    - Mvh Kamilla Lykke

    SvarSlet
  5. Den bog står helt klart på min ønskeliste, synes det er fedt man på den måde kan blive inspireret til at komme ud af sin "genre"-boks og læse noget helt andet.

    SvarSlet