mandag den 6. september 2010

Ugens Blogger: Mette Louise

Det er blevet mandag og det betyder, vi har æren af at præsentere en ny Ugens
Blogger for jer. I denne uge har vi talt med Mette Louise fra Penny Lane.

Når hun ikke sidder foran skærmen er Mette Louise at finde ét af følgende steder:
På gymnasiet, hvor hun går i 2. g, hos en økologisk frisør, hvor hun hjælper til eller måske på café med nogle af veninderne.
Ellers fortæller Mette Louise at hun er en sovetryne der er yderst utilfreds med de store mængder af lektier, som hendes lærere har valgt at udsætte hende og resten af klassen for i år.

Fortæl os om din blog
"Jeg skriver om min hverdag, hvad jeg kan lide. Sådan bare ganske almindeligt og generelt. Mine meninger om trends, musik, skole... alt!"
Lysten til at blogge opstod også i forbindelse med at Mette Louise følte sig tynget af lektierne - dog i 9. klasse. Her brugte hun bloglæsning som det hun kalder "overspringshandlinger" fra en læseferie.

Ikke en medløber
Mette Louise tænkte at når andre kunne blogge, så kunne hun vel også og så gik hun ellers i gang. Når hun blogger om trends, er hun dog meget klar omkring ikke bare at hoppe med på hver eneste modedille.

"F.eks. holder jeg stadig stand hvad angår maxi trenden. Jeg mener ærligt talt jeg er 162,5cm høj ... eller lav? ... så der er nok mere midget over mig end maxi ;-) og Uh, så får I heller aldrig mig at se med sokker i sandalerne - i min verden er det forbeholdt tyske turister og min farfar."

2 kommentarer: