onsdag den 25. november 2009

Konkurrence: Lav et nyt topbanner

Som du kan se, har siden her en noget kedelig header.
Den 1. januar vil vi gerne starte med et brag og derfor skulle siden her gerne have en ordentlig overhaling inden.
I den forbindelse har vi lavet denne konkurrence.

Du skal lave en header (topbanner), her til siden. Der er fuldstændig frie tøjler for hvordan den skal se ud (størrelse, animeret/ikke animeret, billeder/farver osv.).
Det er muligt at deltage ved at sende dit forslag til email@midnightshadow.dk med emne "Danskewebchicks: Header" senest 15. december klokken 12:00.
Derefter vil afstemning køre på www.midnightshadow.dk om hvilken header folk bedst kan li'.
Den header der får flest stemmer, vinder "The mystery prize" oh yes.. ;)
Ud over den fantastiske "mystery prize" som er meget tys-tys, vil headeren også blive brugt på bloggen de første måneder af 2009, med et link til din hjemmeside i bunden af denne her side.

Så fat dit kreative drawboard and get to work :-)

torsdag den 19. november 2009

Danske Webchicks søger freelance skribenter

Til at starte med vil opgaverne være ulønnede, der vil dog være mulighed for rabatter f.eks. i forbindelse med events her på sitet.*
En gang om året vil alle skribenter desuden blive inviteret til en idégenereringsweekend hvor der virkelig er mulighed for at hjælpe til med at udvikle Danske Webchicks.

Der er tre måder hvorpå du kan skrive for Webchicks.
a) Journalistmetoden
Bliv skrevet op som freelancejournalist. Du vil så en gang om måneden modtage en liste over emner, hvoraf du skal vælge at skrive om mindst et af emnerne. Når du har skrevet din artikel omkring emnet, mailer du den til email@midnightshadow.dk og den vil så blive postet her på bloggen, selvfølgelig med credit til dig.

b) Den idébaserede metode
Hvis du selv er en person med et væld af idéer til hvad du mener kunne være relevant at skrive her på bloggen, kan du altid sende en artikel til email@midnightshadow.dk (husk at skrive Danske Webchicks) i emnefeltet. Hvis artiklen findes relevant for Danske Webchicks, vil den blive postet her på bloggen med credit til dig.

c) Niche metoden
Har du en niche, som du er rigtig god indenfor? Ved du f.eks. altid hvad der sker indenfor gadgetverdenen, har du et væld af idéer hvordan man får inspiration til sin blog eller ?? Så kan du få din egen niche på danske webchicks, hvor du f.eks. en gang om ugen, en gang om måneden eller hvornår det nu passer dig, skriver om netop dit emne. Skriv til email@midnightshadow.dk og fortæl om din niche :)

*For at opnå rabatter skal man have skrevet mindst 3 blogs på Danske Webchicks indenfor de sidste 3 måneder.

Danske Webchicks forbeholder sig ret til at afvise alle artikler/blogindlæg,
som vi ikke finder er relevante for læserne af denne blog.

mandag den 16. november 2009

Velkommen

Danske webchicks er en blog for dig, hvis du er kvinde, dansk og blogger eller vlogger. I 2010 går siden i luften med events, ugens blog, interview med kvindelige bloggere, konkurrencer og meget andet guf for alle blog-afhængige kvinder.


Jeg mener længe at vi har haft behov for et samlepunkt for konkurrencer, interessante gadgets og alt det andet, der fylder for os kvinder der blogger. Nu har jeg besluttet selv at lave det og der er bestemt noget at glæde sig til.
Fra januar 2010 bliver siden her fyldt med godter, og bloggen vil blive opdateret flere gange om ugen. Så hvis du ikke ønsker at gå glip af noget, så skynd dig at tilmelde dig som fast læser allerede nu.